Case story Energieffektiv køling på Skejby Sygehus Nyt centralt køleanlæg sparer årligt 800.000 kWh energi og sikrer optimal drift på Skejby Sygehus. Effektivitet og stabilitet er nøgleord for et nyt centralt køleanlæg, der sørger for den nødvendige køling på Skejby Sygehus. Hospitalet, der bliver et af Danmarks nye supersygehuse, har erstattet en lang række decentrale køleanlæg med ét centralt anlæg, der har en kølekapacitet på 2,5 MW. Det forbedrer stabiliteten af den nødvendige køling af operationsstuer, scannere, serverrum og IT-udstyr. Samtidig styrker det driftsafdelingens mulighed for at kontrollere og køre det samlede kølesystem mere effektivt. Hospitalet anslås at spare 3,5 mio. kWh energi årligt som følge af installeringen af et langt mere energieffektivt varmeog kølesystem. Det nye system kombinerer kølesystemet og varmesystemet. Det er en logisk løsning, der dog ikke er særlig udbredt andre steder i verden. Højeffektive varmepumper og chillers Det nye køleanlæg består af to store varmepumper, 9 luftkølings chillers og en lang række kompressorer. Anlæggene går under navnet SAB LightTM og er leveret af Johnson Controls. Danfoss VLT frekvensomformere er koblet på alle disse enheder for at optimere virkningsgraden - de kontrollerer med en last på 90-95% - og på den måde sparer energi. I de tre sommermåneder er varmepumperne i stand til at dække hele hospitalets varmebehov, og fjernvarmeforsyning er derfor overflødig. Oveni dette bruges overskudsvarme fra køleproduktionen om sommeren til opvarmning. Om vinteren leverer varmepumperne en mindre del af varmeforbruget, mens hovedparten af varmen leveres af den lokale fjernvarmeleverandør, AffaldVarme Aarhus. 750 tons årlig CO2 besparelse ved installation af et energieffektivt varme- og kølesystem med VLT® HVAC Drives drives.danfoss.dk
Share
Print
Download PDF file