Case story | VLT® Solutions Energieffektiv produktion af proteiner hos Arla Food Ingredients Group i Videbæk VLT® frekvensomformere fra Danfoss optimerer Arlas produktion af vallepulver på fabrikken i Videbæk. Det sparer energi og projekteringstid og får samtidig hundredvis af motorer til at køre mere effektivt og holde længere. Af Jesper With Det kræver flere hundrede pumper, ventilatorer, inddampere, filtreringsanlæg og tørretårne at separere de forskellige produkter på Arlas vallepulverfabrik i Videbæk. Processen er meget energikrævende og for at spare energi og penge, har Arla valgt et koncept for sine motor installationer, der inkluderer frekvensomformere fra Danfoss. I stedet for at designe og etablere nye motorstartertavler er der installeret VLT® frekvensomformere (type: VLT® AutomationDrive FC 302 IP20) i kontrolrummene. ”Vi har sat frekvensom- formere på alle motorer - både nye og eksisterende - og motorerne har udbytte af alle frekvensomformernes egenskaber. De er forbundet til et computerstyret kontrolsystem, så Arlas ansatte kan kontrollere alle processer fra computerskærmen. Det var ikke muligt med det gamle system. Af kontrolhensyn installerer vi altid Profibus kort i frekvensomformerne, da det giver os adgang til de nødvendige data og informationer. Dette er en kæmpe fordel” siger, Knud Rahbek der er driftschef for Arla Food Ingredients Group i Videbæk. Med en universal frekvensomformer som VLT® AutomationDrive, der inkluderer harmoniske filtre og EMC-filtre beregnet til 150 meter motorkabler, kan alle anvendelsesmuligheder håndteres med én type frekvensomformer og der er adgang til alle motorer fra kontrolrummet. Ifølge Knud Rahbek bruger fabrikken også konceptet i istandsættelsesprojekter. ”Vi smider simpelthen de gamle tavler ud og bygger de nye installationer op med frekvensomformere i sammenhæng med distributionstavler”, siger han. op til 15% estimeret energibesparelse ved at påsætte VLT® AutomationDrive frekvensomformere til mere end 600 motorer og ventilatorer www.danfoss.dk/vlt
Share
Print
Download PDF file