http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/RSS.ashxDanfoss Group Global PagesMon, 15 Jun 2009 11:00:57 +0200http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=1http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=1MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Danfoss engelsk: Giver masser af misforståelser Global Danfoss 3/09 • A Stakeholder Publication Danish edition2009-06-15T11:00:57+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=2http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=2Global Danfoss juni 2009 Indhold Side 4 Danfoss flyet bliver på jorden Medarbejdere i hele organisationen har forstået budskabet om, at der skal spares. Samtidig er hundredvis af medarbejdere på vej ud af Danfoss. Alligevel er der flere røde tal i vente. Først næste år slår nedskæringerne fuldt ud igennem. 4 8 10 18 Global Danfoss Side 8 Danfoss aktien dykkede Side 10 Nu passer stolen Mads Clausens kontor har stået tomt siden Danfoss stifterens død i 1966. Nu har ældste søn indtaget øverste etage i hovedsædet i Nordborg. Side 18 Ex-fange sælger Danfoss komponenter Fred Fink uddannede sig til køle- og airconditiontekniker i fængslet – og fik gratis læsestof fra Danfoss som hjælp. Nu siger han tak på sin egen måde. Published by Danfoss A/S Total number printed: 25,900 Address: Danfoss A/S, L24-212 DK-6430 Nordborg globaldanfoss@danfoss.com Responsible: Ole Daugbjerg Editor: Niels Chr. Larsen Prepress: Christa Hartmann Photographer: Glenn Simonsen Print: Laursen Grafisk A/S Published in Danish, English, French, Spanish, Polish, Slovenian, German, Chinese, Slovakian and Russian. Printed with vegetable colours on environmentally approved paper. Reproduction only by permission of the Editor and always with acknowledgement to Global Danfoss 22009-06-15T11:00:57+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=3http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=3Leader Gæld behøver ikke at være usundt Af koncerndirektør og CFO Frederik Lotz Overskriften kan måske virke provokerende. Nu har vi i mange år næsten ingen gæld haft i Danfoss, og så kommer en ny direktion og siger, at det er sundt at have gæld. Hvad er nu det for noget? Men den er god nok. At have gæld kan sagtens være udtryk for godt købmandskab, hvis man vel at mærke sørger for at investere pengene fornuftigt. Men lad os først kigge lidt på tallene. For fem år siden havde Danfoss stort set ingen gæld. 185 mio. kroner fylder ikke meget i en stor koncern. Nu er den samlede gæld steget til 10 mia., blandt andet på grund af købet af aktiemajoriteten i SauerDanfoss, men også på grund af store investeringer i nye fabrikker og maskiner. Det kan jo virke skræmmende, men gælden er i sig selv ikke noget problem. Faktisk er der god fornuft i at låne penge til fem procent, hvis man kan investere dem og få det dobbelte i afkast. Og det er det, vi gør. Det afgørende er, at vi ikke bringer os i akut nød, men at der kommer penge i kassen, så vi løbende kan betale vores regninger – og at vi har adgang til kapital. Det er netop manglende adgang til kapital, der gør, at nogle virksomheder knækker nakken i nedgangstider. På det punkt er vi godt stillet. For 18 måneder siden var der allerede tegn på krise i USA, og vi var bange for, at tingene ville blive værre. For at have en ekstra sikkerhed fik vi derfor aftaler på plads med banker om adgang til nye lånefaciliteter for næsten 10 mia. kroner. Det kostede et lille gebyr, men det betyder, at vi i dag kan tage telefonen og få overført de nødvendige midler. Vi er ydermere i den gunstige situation, at vi først skal betale de første af lånene tilbage – eller refinansiere – om nogle år. Det vil mange konkurrenter misunde os. Det er klart, at vi i den nuværende økonomiske verdenskrise er under pres. Vi har imidlertid reageret hurtigt og skåret organisationen til, men fastholdt vores høje niveau for udviklingsprojekter – og ikke rørt ved de programmer, der konstant skal forbedre Danfoss. Vi saver ikke i de grene, der skal bære os i fremtiden. Så alt i alt står vi ganske fornuftigt, og hvis spørgsmålet er, om Danfoss overlever – er svaret et rungende ja. Vi saver ikke i de grene, ” der skal bære os i fremtiden. “ 32009-06-15T11:00:57+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=4http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=4Danfoss flyet bliver på jorden Medarbejdere i hele organisationen har forstået budskabet om, at der skal spares. Samtidig er hundredvis af medarbejdere på vej ud af Danfoss. Alligevel er der flere røde tal i vente. Først næste år slår nedskæringerne fuldt ud igennem. Af Niels Chr. Larsen Bent Johansen, flymekaniker ved Air Alsie, kender hver kvadratcentimeter af Danfoss’ Falcon 2000 EX-fly, som står i Air Alsies hangar i Sønderborg Lufthavn. Han åbner snuden på flyet og tjekker rutinemæssigt computeren, som holder flyet på vingerne. Og han kan konstatere, at der går flere og flere dage mellem, at flyet skal trækkes ud til en flyvning med Danfoss’ ledere. Det hvide Falcon 2000 EX-fly med Danfoss logoet har kun en tredjedel flyvetimer med Danfoss folk i forhold til sidste år. I stedet lejes det ud og trækker dermed lidt ekstra hjem til Danfoss’ kasse. Falcon-flyet i hangaren er kun ét eksempel på, at rejseaktiviteten i Danfoss er dalet markant siden sidste år. Omkring 40 procent færre rejser blev det til i første kvartal i år i forhold til samme periode sidste år. »Vi har set en meget hurtig opbremsning i rejseaktiviteten til fordel for en tiltagende brug af telefonkonferencer. Det sparer tid og energi, og folk har forstået budskabet, at der skal spares,« konstaterer Michael Saxtorph, der er vice president for indkøb af 42009-06-15T11:00:57+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=5http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=5indirekte varer. Indirekte varer er alt det, der ikke direkte indgår i Danfoss’ produkter. Det vil for eksempel sige rejser, konsulenthonorarer, it-udstyr, tekniske komponenter og alle mulige kontorartikler. Hvis vi bevæger os fra hangaren i Sønderborg og ser på alle de varer og tjenesteydelser, som købes ind i Danfoss’ mange afdelinger kloden rundt, er billedet nogenlunde det samme. Der spares – og modtages ikke så mange rudekuverter fra leverandører som tidligere. Normalt har udgiften til indirekte varer ligget på 300 mio. kroner om måneden. »Vi ser nu, at det beløb er faldet med en tredjedel, altså til 200 mio. kroner om måneden, og vi må formode, at det stabiliserer sig eller går yderligere ned i og med, at vi nu er færre medarbejdere,« forudser Michael Saxtorph. Fortsat røde tal Det lyder jo meget godt, men er desværre ikke nok til i øjeblikket at redde det samlede regnskab. Henrik Paulsen, senior director, Group Reporting, har overblikket, og et kig på et par af hans grafer dæmper optimismen, når det gælder første halvdel af 2009. Første kvartal gav røde tal, og det vil andet kvartal formentlig også. Blandt andet er regnskabet i år stadig belastet af ret store investeringer i bygninger og nyt maskineri, godt 1,1 mia. kroner – investeringer, der blev besluttet sidste år, da Danfoss endnu led under problemer med at levere varerne.  52009-06-15T11:00:57+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=6http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=6Indkøb af indirekte materialer Mio. DKK og index denne måned sammenlignet med samme måned sidste år. Indkøb (Mio. DKK) Index for indkøb »Og samtidig kan vi endnu ikke se den fulde effekt af de mange opsigelser,« fremhæver Henrik Paulsen. Det sidste forhold er Niels B. Christiansen, adm. direktør og CEO for Danfoss, også meget opmærksom på at få meldt ud. Han er klar over, at medarbejdere over alt i verden har oplevet, at der er skåret dybt – og at det harmonerer dårligt med fortsat røde tal. »Vi har gjort en masse ting, og de dårlige resultater er ikke et udtryk for, at det ikke virker, men for at det ikke virker endnu,« understreger han. Samme salg med færre folk Årsagen er først og fremmest lange opsigelsesvarsler. Endnu nogle måneder vil der være medarbejdere, som går på arbejde, selv om de er sagt op. Og først sidst på året i år forventer Niels B. Christiansen at se den fulde effekt af de mange opsigelser og den store spareiver. Sammenlagt vil det betyde rundt regnet en mia. kroner mindre på udgiftssiden. Han fremhæver den store forståelse over alt i organisationen for, at den nuværende situation er ganske speciel, og at der skulle gøres noget hurtigt. »Vi gik hurtigt fra at have kapacitetsproblemer til overkapacitet, og forretningerne er i øjeblikket nede med mellem 10 og 30 procent i omsætning forhold til sidste år. 2010 vil være året, hvor vi falder på plads på et lavere niveau. Og alt det, der skal hjælpe os i 2010, er det, vi selv har gjort. Hvis markedet bedrer sig, vil det så at sige være ekstra for os – appelsinen i turbanen.« Først i 2011 forventer Direktionen, at konjunkturerne forbedrer sig. Men uanset om det bliver i 2010, 2011 eller senere, kan Niels B. Christiansen glæde sig over, at omsætningen pr. Danfoss medarbejder er steget. Ved udgangen af året vil salget i kroner og øre være det samme som i 2006, men med mindst 1.000 færre medarbejdere. 62009-06-15T11:00:57+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=7http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=7Omkostningerne skal yderligere ned Spareiveren har været stor, og den skal nu suppleres med en indsats for at reducere omkostninger på de indirekte varer yderligere. Indsatsen koncentrerer sig om tre områder, og det er COO Kim Fausing og de tre divisionsdirektører, der har stillet opgaven til den centrale indkøbsorganisation. • Leverandører. Det er nu, der er mulighed for at lave gode indkøb. Et eksempel er transportsektoren, hvor der netop er indgået en kontrakt om landevejstransport i Europa af varer mellem fabrikkerne indbyrdes og ud til kunderne. Aftalen betyder en besparelse på 11 procent. • En nærmere analyse af Danfoss’ forbrug, spild og antal varenumre skal medføre besparelser. For eksempel benytter Danfoss 600 varenumre inden for kontorartikler. De virksomheder, der klarer sig bedst på dette område, nøjes med 300. • Endelig skal organisationen udfordres på vaner. Der er måske nogle steder en tendens til at købe det dyre kvalitetsmærke, selv om et mindre prestigefyldt og billigere alternativ kunne dække behovet. Det handler også om at købe mere i lande med lave omkostninger. For eksempel har det vist sig, at der kan spares mange penge ved at købe maskiner i Kina. 72009-06-15T11:00:57+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=8http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=8General Meeting Danfoss aktien dykkede Af Niels Chr. Larsen Der gik et sus gennem forsamlingen, da den ny aktiekurs blev præsenteret på generalforsamlingen i Danfoss sidst i april. Kursen er nu 830, et fald på 61 procent og et kontant udtryk for et 2008-regnskab, der gav Danfoss det første underskud siden 1961. Resultatet blev betegnet som utilfredsstillende af bestyrelsesformand Henrik Nygaard, som i sin beretning beskæftigede sig en del med koncernens gæld. Den steg fra 3,7 mia. kroner i 2007 til 9,8 mia. og udgør nu 82 procent af egenkapitalen. Formanden hæftede sig ved, at Danfoss råder over uudnyttede kredittilsagn på godt 5 mia. kroner, men – fremhævede han – på et tidspunkt skal lånene indfries. »Vi skal derfor arbejde målrettet på at nedbringe vores gæld, og det skal blandt meget andet ske gennem et lavere investeringsniveau og et øget fokus på lagre og debitorer.« Bestyrelsens forventninger til i år er, at første halvår bliver værre end andet, og at Sauer-Danfoss kommer ud med et negativt resultat. Men formanden så lyst på fremtiden. »Selvom det selvfølgelig virker voldsomt med det store kursfald, er jeg sikker på, at vi med de tiltag, vi har igangsat, i løbet af nogle år igen vil få løftet kursen,« forudså Henrik Nygaard, der i forbindelse med generalforsamlingen gik ud af bestyrelsen efter 14 år, deraf fire som formand for bestyrelsen. Han blev afløst på formandsposten af Jørgen M. Clausen, mangeårig adm. direktør og koncerndirektør i Danfoss. Sven Murmann forlod også bestyrelsen. Nyt ansigt fra Tyskland Kasper Rørsted er nyt bestyrelsesmedlem i Danfoss. Han er 47 år, dansk, men har de seneste 20 år boet i Tyskland, der er Danfoss’ største marked. Kasper Rørsted er adm. direktør i Henkel-koncernen, der fremstiller vaskepulver, kosmetik og industrielle klæbestoffer. Henkel er børsnoteret i Tyskland og en del af det tyske DAX-index, som rummer de største tyske virksomheder. Henkel-familien er flertals-aktionær i koncernen. 82009-06-15T11:00:57+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=9http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=9Working Life Sami Özkul, Montage, 37 år hos Danfoss Bauer. Blev overrasket over lukningen: »Jeg havde allerede inden da frivilligt en aftale om tidlig pensionering. Hvis jeg havde vidst, at fabrikken skulle lukke, havde jeg ikke skrevet under, fordi jeg ville have fået mere ud af fratræH Gmb uer ss 6-60 delsesaftalen. Derfor synes jeg, a 3 B e Stra foss Dan ard-BauerEberh gen in at fremgangsmåden ikke var Essl any Germ passende. Vi gav altid alt, hvad vi havde i os.« Af Lene Ilsøe Nielsen og Niels Chr. Larsen S uct Prod Ö ami orker ion w z kul Ksenia Shipkova , marketing coordinator, var hos Danfoss Rusland i fire år: Marketing Ksenia Coordin Shipko va ator Russia Istra Pavlo -Sl ob settlem odskoye en house 21 t, Leshkovo vil lage, 143582 7 M Russian oscow Region Fed. Danfoss På vej væk fra Danfoss Medarbejdere i hundredvis må forlade Danfoss i disse måneder på grund af krisen. Vi har spurgt fire af dem om deres fremtidsplaner. »I løbet af den tid blev jeg forfremmet en gang. Mit arbejde var meget interessant og lærerigt. Takket være mit arbejde i Danfoss fandt jeg ud af, hvad jeg kunne tænke mig at lave fremover. Så efter at have forladt Danfoss føler jeg, at jeg har en chance for at kunne realisere mine jobplaner. Jeg ønsker at arbejde i et firma som marketingspecialist, hvor jeg også gerne vil prøve mine evner af inden for salg.« ns Kirsten Ha rker Assembly wo en No Danfoss vej 81 Nordborg org 6430 Nordb Denmark rdborg Liu Ling, 28 år, har arbejdet to år for Danfoss Kina i DE. Kirsten Hansen, montagemedarbejder, 50 år, 29 år i Danfoss. »De første to måneder var jeg helt slået ud. Jeg havde slet ikke regnet med det efter næsten 30 år i Danfoss. Men jeg så en seddel på arbejdet om, at der var brug for social- og sundhedsassistenter og fik tilbudt et kursus. Nu er jeg i et halvt års praktik på et plejecenter. For hver uge der går, får jeg mere erfaring, og jeg håber at komme ind på uddannelsen i efteråret. Jeg har sendt ansøgningen.« »Jeg er meget skuffet over, at jeg har mistet mit arbejde hos Danfoss. Jeg kunne lide at arbejde for Danfoss DE. Jeg blev fyret for to måneder siden, men nu har jeg fundet et nyt job i et mindre firma, hvor jeg sælger kosmetik.« njin Ltd. Danfoss Tia Road Liu Lingworker Production No. 5 Fuyuan opment Area vel Wuqing De njin 301700 Tia China 92009-06-15T11:00:57+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=10http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=10Nu passer stolen Mads Clausens kontor har stået tomt siden Danfoss stifterens død i 1966. Nu har ældste søn indtaget øverste etage i hovedsædet i Nordborg. Af Niels Chr. Larsen 102009-06-15T11:00:57+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=11http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=11»Før i tiden kunne jeg slet ikke tænke mig at sidde her, men nu føles det helt naturligt,« siger Jørgen M. Clausen og forklarer: »Man skal have optjent sine duelighedstegn.« For hans vedkommende består de blandt andet i 12 år som adm. direktør og CEO – og videregivelsen af et langt større Danfoss, end han overtog. Og nu er det gamle kontor med savannelandskab på endevæggen og udstoppede dyr fra faderens safarier blevet opdateret til de nye tider med computer og fungerer som kontor for Jørgen M. Clausen som nyvalgt bestyrelsesformand for koncernen. »Min afsked 1. oktober faldt tilfældigvis sammen med den alvorlige nedgang, som finanskrisen har medført, og det er ikke rart for Niels at komme til i sådan en situation. Det er svært at sige, hvordan verden bliver, men den dybe krise vil medføre store ændringer og kræver nytænkning. Vi må håbe på en ny klimadagsorden, som vil passe som fod i hose til de strategier, vi har arbejdet på – og at vi på den måde kommer styrket ud af det.« Hvad betyder det, at der nu sidder en fra familien for bordenden i bestyrelseslokalet? »Det burde ikke betyde så meget for ledelsen af Danfoss. Min holdning har altid været, at det navnlig i krisetider er familieejede virksomheder, som kan tænke lidt langsigtet, men vi skal samtidig være lige så professionelle som de børsnoterede og kapitalfondsejede. Der er et dogme om, at familieejede virksomheder er for længe om at nytænke og skifte spor – det er ikke i min ånd. Der kan være for meget »plejer« – der kan være for stor langmodighed. På personalesiden kan det være fint nok, men ikke på forretningsstrategier.« Hvordan bedømmer du det arbejde, som den ny direktion har udført? »Danfoss lider ikke af dårlig konkurrenceevne, men af mangel på efterspørgsel, og direktionen har reageret usædvanlig hurtigt og samtidig styrket vores kapitalberedskab, så vi er klar til at holde ud. Hvis vi ser på Danfoss og Sauer-Danfoss under ét, er der siden slutningen af 2008 til nu sket en dramatisk tilpasning, så vi med udgangen af 2009 vil være skåret ned til niveauet i 2005-6.« Hvor vil du lægge dit fokus som bestyrelsesformand? »Bestyrelsens fornemste opgave er at lytte til direktionens anbefalinger og udfordre den, så vi får nytænkt Danfoss. Øverst på dagsordenen står Danfoss’ overlevelse og hurtigst muligt at skabe et forbedret cashflow i koncernen. I bestyrelsen føler vi, at det var et godt køb at erhverve aktiemajoriteten i Sauer-Danfoss, men det har selvfølgelig kostet dyrt. Nu skal vi have bragt os selv på ret kurs.« Hvor ser du Danfoss om ti år? »I familien håber vi, at vi stadig kan bevare Danfoss som en stærk, familieejet virksomhed, som vores kunder og konkurrenter ser op til rent teknologisk, og som har et godt renommé.« 112009-06-15T11:00:57+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=12http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=12Af Niels Chr. Larsen Sauer-Danfoss – hvorfor var det en god ide? Købet af aktiemajoriteten i Sauer-Danfoss har medført det første underskud i Danfoss siden 1961. Hvorfor var det en god idé at købe aktierne? »Mobilhydraulik er et interessant marked, men også meget konjunkturfølsomt. Alle er blevet overrasket over krisens styrke og hastighed – derfor har Sauer-Danfoss belastet os mere end, vi havde regnet med på den korte bane. Jeg er sikker på, at vi om et par år vil være glade for, at vi købte, da muligheden var der. Det vindue ville ikke være åbent i dag til de aktiekurser, som gælder nu.« Q&A Spørgsmål og svar. På denne side tager vi i hvert nummer af Global Danfoss et centralt emne op. Denne gang til adm. direktør og CEO Niels B. Christiansen om, hvordan han ser på købet sidste år af 17,5 procent af aktierne i Sauer-Danfoss. Forslag til emner kan sendes til redaktionen. Aftalen betyder, at Danfoss kan købe endnu to gange 10 procent af aktierne. Vil det ske, og hvad vil det koste? »Ja. Prisen for en portion vil ligge i størrelsesordenen 150-250 mio. dollars afhængig af Sauer-Danfoss’ resultater, og med de nuværende resultater tyder det på, at det bliver det mindste beløb.« Det er en langt højere pris end den nuværende aktiekurs. Ville det ikke være billigere at købe aktier op på børsen? »Jo, og det er en mulighed, man kan vælge. Lige nu har vi valgt, at det ikke skal være vores strategi.« Danfoss har foreløbig brugt 2,4 mia. kroner på aktiekøbet i Sauer-Danfoss. Du har tidligere udtalt, at den nuværende krise også skal bruges til at opkøbe konkurrenter, hvis det bliver muligt. Men er der stadig råd til det? »På trods af finanskrisen har vi et rimeligt finansielt råderum på grund af lånetilsagn fra banker, som ikke kan trækkes tilbage. I virkeligheden er det ikke gælden, der er problemet, men der skal selvfølgelig være et fornuftigt forhold mellem indtjening og gæld, og så længe konjunkturerne er, som de er, vil vi nok være tilbageholdende med at stifte mere gæld i form af tilkøb af nye virksomheder. Vi har stadig muligheder, men basalt set er råderummet selvfølgelig blevet mindre.« Danfoss optog i marts et lån på 3 mia. kroner for Sauer-Danfoss. Hvad var baggrunden for det? »Da vi overtog Sauer-Danfoss, overtog vi også Sauer-Danfoss’ gæld, og de havde en finansieringssituation, som ikke var lige så gunstig som Danfoss’. Sauer-Danfoss var i risiko for at skulle indfri lån efter første kvartal i år på grund af deres aktuelle resultater. Nu finansierer vi Sauer-Danfoss, som vi finansierer alle andre Danfoss selskaber. I virkeligheden er der tale om en helt udramatisk proces, og ingen ville have hørt om det, hvis ikke Sauer-Danfoss var børsnoteret. Det betyder, at vi skal offentliggøre lånet. Og det er vigtigt at understrege, at koncernens samlede gæld er den samme.« 122009-06-15T11:00:57+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=13http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=13Notes Grundlæggerens søn trak i sportstøjet Gæsterne til et arrangement den 5. maj i Sønderborg fik den 59-årige Peter M. Clausen at se fra en anden side end sædvanligt – nemlig i ishockeytrøje. Arrangementet foregik på Sønderborg Idrætshøjskole og skulle markere, at Peter M. Clausen er trådt tilbage som direktør i Danfoss High Pressure Systems. I stedet vil han nu bruge sin tid på formandsposterne i Bitten og Mads Clausens Fond og Fabrikant Mads Clausens Fond, som donerer penge til eksempelvis forskning og uddannelse, sport og kunst og kultur. Derfor var et bredt udsnit af modtagere af donationer fra fondene mødt op på dagen, deriblandt ishockeyholdet fra sportsklubben SønderjyskE, som forærede Peter M. Clausen holdets klubtrøje. Klubben blev dansk mester i år. Peter M. Clausen er den næstyngste af Danfoss grundlæggeren Mads Clausens fem børn. Børnepasning døgnet rundt Det er ikke nemt både at have natarbejde og børn, men en ny, døgnåben børnehave i nærheden af Danfoss Scroll Technologies’ fabrik i Arkadelphia, Arkansas, skal nu gøre det nemmere. Institutionen er ved at blive etableret for offentlige midler, men den mangler penge til bøger, undervisningsmaterialer, tavler, computere, senge og udstyr til legepladser. Danfoss’ fabrik i byen og Fabrikant Mads Clausens Fond har besluttet at donere sammenlagt 100.000 kroner til udstyr til en legeplads for de 6-12-årige. Det er det første tilbud om 24-timers børnepasning i staten Arkansas. På billedet klipper statens guvernør Mike Beebe snoren til den ny institution. Niels B. mødtes med Ban Ki-moon Danfoss’ adm. direktør Niels B. Christiansen var sidst i maj en af de 700 erhvervsledere, der deltog i World Business Summit i København. Her diskuterede de, hvordan man kan omstille sig fra fossilt baserede samfund til en verden, der bygger på vedvarende energi. Den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore deltog. Det samme gjorde FN’s generalsekretær Ban Ki-moon, der stærkt opfordrede til handling nu. Mødet var en del af de klimaforhandlinger, der foregår i FN-regi, og som kulminerer med klimatopmødet COP15 i København i december i år. 132009-06-15T11:00:57+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=14http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=14ER DER ABER I DANFoSS, oG TALER DE ENGELSK? Danfoss har engelsk som koncernsprog. Men mange af os sløser med udtalen og tager ikke de engelske gloser alvorligt foran computertasterne. Resultatet er misforståelser og ekstraarbejde. Af Ole Kanstrup You got the monkey. Da product manager Luca Biliero engang stødte på den sætning i en mail, måtte han læne sig tilbage i stolen, rynke brynene og tænke sig godt om – også, selvom de engelske gloser normalt ikke volder ham problemer. Og svaret, Luca sjussede sig frem til, kølede hans humør ned under frysepunktet i lyntempo. Men lad os lige få forklaret baggrunden, inden vi tager sætningen i nærmere øjesyn. Luca arbejder nemlig i Danfoss Italien. Og tilbage i 2007 var han involveret i et projekt med nogle danske kolleger, som udviklede en aircondition-ventil til en italiensk kunde. En dag kontaktede kunden Luca med ændringsforslag til prototypen. Luca vidste, ændringerne ville sende produktudviklerne i Nordborg tilbage til tegnebrættet og mailede dem omgående. En af produktudviklerne sendte mailen videre til den projektansvarlige og tilføjede you got the monkey – med kopi til Luca. Og så tilbage til Lucas kontor. For her havde Lucas chef, som også var kopieret på mailen, et bud på, hvad sætningen betød. »Han mente, at kollegerne i Danmark kaldte mig en abe. Jeg blev såret og vred og syntes, det var uhørt at omtale en kollega sådan,« siger Luca Biliero. Så han returnerede mailen til kollegerne i Danmark og forklarede sin skuffelse. Og det førte så til dagens anden overraskelse, for kort efter ringede den projektansvarlige. »Efter lidt parlamenteren krympede vi os af grin. Det var en misforståelse, som skyldtes en direkte oversættelse af et fast dansk udtryk. Resultatet var volapyk. Faste udtryk er jo nærmest umulige at oversætte ord for ord,« forklarer Luca Biliero og tilføjer, at medarbejderen, som videresendte hans mail, blot ville give den projektansvarlige opgaven med at få ændret prototypen af ventilen. 142009-06-15T11:00:57+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=15http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=15Danskere bruger ofte sætningen ”du har aben,” når de giver en problematisk opgave videre. Direkte oversat til engelsk bliver sætningen til ”you got the monkey.” Intet alternativ til engelsk Manden, som forklarede misforståelsen for Luca, hedder Niels Damgaard Hansen. I dag arbejder han ikke længere i Danmark, men er senior director of operations i Danfoss Polen. Og selvom han stadig får et smil på læben, når han mindes oplevelsen med Luca, synes han, mange tager for let på det der med, at engelsk er koncernsproget i Danfoss. »Vi skaber en sprogjungle, som er svær at finde rundt i, hvis alle bare bruger deres modersmål. Koncernsproget skal tages alvorligt, og vi skal gøre vores bedste med de engelske gloser, så kolleger fra andre lande kan forstå os,« konstaterer Niels Damgaard Hansen. Han tilføjer, at der ikke er noget problem i, at man bruger sit modersmål sammen med sine nærmeste kolleger i middagspausen. Til gengæld skal man huske de engelske gloser, når andre er til stede – og ikke mindst, når man sætter sig til tasterne. Medarbejdere, der for eksempel ikke skriver mails på engelsk, lægger nemlig indirekte hindringer i vejen for deres kolleger. For modtageren af en mail sender den jo ofte videre, hvis han ikke lige er den helt rette til at svare på spørgsmålene. »Det sker meget tit, at jeg får en mail på dansk, som jeg så skal oversætte, inden jeg kan skibe den videre til mine polske kolleger. Det er rent tidsspilde og ville være unødvendigt, hvis mailen var skrevet på engelsk,« forklarer Niels Damgaard Hansen. 152009-06-15T11:00:57+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=16http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=16Sprogekspert: tal tydeligt Af Ole Kanstrup Dorte Hecter er lidt af en ekspert udi sprog. Hun taler seks af slagsen og har undervist Danfoss medarbejdere i engelsk i godt 17 år. Og hendes opfordring til medarbejderne er klar: Tal engelsk tydeligt og langsomt. De fleste har nemlig godt greb om grammatikken, når de skriver. Men når grammatikken så skal laves om til en lyd, der skal ud af munden, opstår problemet. »Det er skørt, men sådan er verdens skolesystemer. Det grammatiske har fortrinsret lige fra 1. klasse, mens udtalen bliver nedprioriteret. Derfor er regel nummer et til mine elever, at de skal skrue ned for tempoet. Og de må ikke sluge stavelserne eller kaste rundt med bogstaverne i munden,« forklarer Dorte Hecter. Indien er et af hendes yndlingseksempler. Landet var under britisk styre indtil efter Anden Verdenskrig, og inderne lærer engelsk til perfektion i skolen. Alligevel skal medarbejdere fra andre lande ofte spidse ører, når de har en samtale i gang med en inder. »Indere taler lynhurtigt og skubber ofte bogstavet ”d” helt frem i munden, så think og that bliver til dink og dat. Til gengæld giver de andre nationaliteter baghjul i grammatik,« siger Dorte Hecter. Hun understreger, at problemet med en ukorrekt udtale eksisterer hos medarbejdere af praktisk talt alle nationaliteter. Danskere og tyskere har for eksempel svært ved ”th”. Så en del danskere siger tree i stedet for three, og tyskere udtaler the book som se book. Kinesere har derimod en tendens til at sluge stavelser og kan finde på at sige I o i stedet for I know. Dorte Hecter bor i Danmark, men er født i Indonesien af en tysk/rumænsk mor og østrigsk/ dansk far. Hun taler flydende engelsk, dansk, hollandsk og tysk og kan gøre sig forståelig på spansk og fransk. 162009-06-15T11:00:57+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=17http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=17Engelskundervisning kloden rundt Kina: Sidste år modtog 181 Danfoss medarbejdere i Kina engelskundervisning. 145 var funktionærer, resten medarbejdere i produktionen. Danfoss har i alt 2.471 medarbejdere i Kina. Indtil videre har op imod 500 været på skolebænken for at forbedre deres engelskkundskaber. I 2008 brugte Danfoss i Kina 250.000 kroner på at forbedre medarbejdernes engelskkundskaber. Song Jiajia, HR-medarbejder i Kina: »Da jeg er med til at rekruttere medarbejdere fra mange forskellige lande, er det nødvendigt, at jeg kan tale godt engelsk. Derfor deltog jeg også i engelskundervisning i Danfoss regi tilbage i 2007. Kurset varede tre måneder og var helt klart med til at forbedre mine engelskkundskaber – både mundtligt og skriftligt. Det, der er sværest for mig ved det engelske, er at tale med andre, som ikke har engelsk som modersmål. Jeg kan godt have svært ved at forstå deres accent, ligesom de helt sikkert kan have problemer med min.« Brasilien: Danfoss har 137 medarbejdere i Brasilien, og 44 af dem deltager i øjeblikket i engelskundervisning. Funktionærer såvel som produktionsmedarbejdere kan tilmelde sig. Danfoss i Brasilien brugte 450.000 kroner på engelskundervisning i 2008. Pedro de Oliveira Serio, salgsingeniør i Brasilien: »Jeg taler aldrig engelsk med kunderne. De er brasilianere ligesom mig, så det ville være unaturligt. Til gengæld snakker jeg engelsk næsten hver dag med Danfoss kolleger fra andre lande, og derfor har jeg meldt mig til et engelskkursus, der foregår tre gange om ugen indtil maj næste år. Jeg kan nemlig godt have svært ved at fange ordene, når folk snakker engelsk hurtigt. Det med at skrive og læse engelsk har jeg ikke svært ved.« Polen: I øjeblikket arbejder 120 medarbejdere i Polen på at lære de engelske gloser. 53 af dem er produktionsmedarbejdere. Danfoss i Polen har i alt 751 medarbejdere. Engelskundervisning i Danfoss i Polen beløb sig i 2008 til 325.000 kroner. Anna Staniewska, administrationsspecialist i Polen: »Indtil september sidste år var jeg i receptionen, hvor man jo taler engelsk hele tiden. Derfor meldte jeg mig til et ni måneders engelskkursus. Det gav mig en masse sproglig selvtillid – specielt mundtligt. I dag har jeg et mere administrativt job, hvor jeg blandt andet bestiller kontorudstyr og holder styr på Danfoss’ firmabiler. Men jeg har stadig glæde af det sproglige løft, jeg fik på kurset – for eksempel, når jeg sender mails til kolleger, som ikke taler polsk.« Facts Ingen globale sprogkrav Danfoss har ingen global regel om, hvor gode medarbejderne skal være til engelsk for at komme i betragtning til forskellige kategorier af job. De enkelte afdelinger fastsætter selv kravene. Sprogtest i Danfoss udføres blandt andet af Education & Training i Nordborg. Afdelingen tester godt 250 medarbejdere fra hele verden hvert år ved hjælp af en internationalt anerkendt test – Oxford Placement Test. Scoren går fra et til ni. Og selv for folk, der har engelsk som modersmål, er et ni-tal meget svært at nå op på. Song Jiajia, Pedro de Oliveira Serio og Anna Staniewska. 172009-06-15T11:00:57+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=18http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=18Customer & Business Ex-fange sælger Danfoss komponenter Fred Fink uddannede sig til køle- og airconditiontekniker i fængslet – og fik gratis læsestof fra Danfoss som hjælp. Nu siger han tak på sin egen måde. Af Ole Kanstrup En drengedrøm er gået i opfyldelse for 41-årige Fred Fink, siden han den 13. januar trådte ud i solskinnet efter at have afsonet tre års fængsel i Pennsylvania, USA. Han har startet sit eget enmandsfirma som reparatør af køle- og airconditionsystemer. Og det kan blive en fordel for Danfoss. Fred Fink brugte nemlig tiden bag tremmer på at uddanne sig som køle- og airconditiontekniker og har ikke glemt, at Danfoss sendte ham tekniske manualer som læsestof gratis. »Danfoss reagerede prompte på mit brev fra fængslet. Det er jeg meget taknemmelig for. De fleste andre virksomheder svarede ikke engang,« siger Fred Fink og tilføjer, at han derfor har besluttet kun at sælge Danfoss komponenter i sin forretning. Kørte 200 km for at takke Så få uger efter sin løsladelse satte han sig bag rattet og kørte de godt 200 kilometer fra Pennsylvania til Danfoss i Baltimore for at høre nærmere om Danfoss’ komponenter – og for at sige tak. Og application engineer i Danfoss i Baltimore, Fred Namei, som sendte de tekniske manualer til fængslet, tog gladeligt imod. Han er nemlig ikke i tvivl om, at Danfoss’ tusindvis af produkter så rigeligt vil kunne dække Fred Finks behov. »Desuden skal Danfoss jo som en social ansvarlig virksomhed ikke smække døren i for mennesker, som knokler for at komme på ret køl. Men jeg spurgte da min chef til råds først, og vi havde ikke inviteret en bankrøver eller voldsforbryder indenfor,« konstaterer han. Fred Fink sad i fængsel for checkforfalskning og bor nu i Harrisburg, Pennsylvania, med sin kæreste. Foreløbig kører han sin virksomhed hjemmefra. Men han regner med at få ordrer nok til at kunne ansætte et par medarbejdere, når den økonomiske krise letter. På fri fod – den 27. februar kunne Fred Fink (th.) endelig træde ind ad døren hos Danfoss i Baltimore og sige tak for hjælpen til Fred Namei. 182009-06-15T11:00:57+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=19http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=19Working Life Danfoss’ medicinmand holder vagt for dig Står en dødelig sygdom for døren, har Danfoss en beredskabsplan klar. Manden med planen hedder Ejgil Flyvbjerg, og han er konstant på udkig efter nye sygdomme. Ejgil Flyvbjerg, cheflæge i Danfoss, Nordborg, ved nøjagtig, hvor på kloden Danfoss’ fabrikker ligger. Han ved også cirka, hvor mange medarbejdere, der går ind ad døren om morgenen i hvert land. Han er nemlig Danfoss’ helt egen medicinmand. Og en af hans opgaver er at være på forkant med, hvor en smitsom sygdom kan være under opsejling – og om den kan true Danfoss’ medarbejdere eller produktion. »Det er sygdomme som fugleinfluenza, svineinfluenza eller det, der er værre, jeg spejder efter. For bryder sådan en sygdom for alvor ud med stor dødelighed, vil det være alvorligere for Danfoss, end finanskrisen er,« siger Ejgil Flyvbjerg. Derfor sætter han sig hver dag til tasterne og tjekker forskellige lægefaglige netværk om sygdomsudvikling på internettet. Han er også i kontakt med lægekolleger rundt om i verden og tøver ikke med at ringe op til sundhedsmyndigheder, hvis han føler behov for ekstra detaljer om en specifik sygdom. Sådan vil Danfoss reagere Hvis en farlig sygdom rører på sig, har Danfoss lægen en beredskabsplan klar. Alt efter hvor aggressivt udbruddet er, vil Danfoss indføre rejserestriktioner, tilbyde behandling med influenzavirksom medicin samt sundhedstjek efter rejser til sygdomsramte lande. Der kan også blive tale om, at Danfoss må indføre nødproduktion i sygdomsramte områder. Men hvad er der at gøre, hvis influenzaen muterer til en ultra-smitsom, dødelig variant, der spreder sig til hele verden? I så fald vil der ifølge Ejgil Flyvbjerg ikke være meget andet at gøre end at rette sig efter myndighederne i de lande, Danfoss befinder sig i. »Men der er mange stadier før skrækscenariet, hvor vi kan gøre en kæmpeforskel,« konstaterer han. Af Ole Kanstrup Facts Ejgil Flyvbjerg begyndte som fabrikslæge i Danfoss, Nordborg, i 1982. I dag er han cheflæge for hele Danfoss og med til at lægge strategien for sundhedstilbud til medarbejdere i hele koncernen. Nålene på Ejgils verdenskort markerer, hvor Danfoss har en fabrik eller et salgskontor. 192009-06-15T11:00:57+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=20http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=20Notes Første store Co2-ordre er i hus Photo: Jan Korsgaard Danfoss med til VM i ishockey Kameralinserne stillede flere gange under VM i ishockey i Schweiz skarpt på Danfoss’ logo. Det danske ishockeylandshold bar hjelme og trøjer med Danfoss’ logo. I den sidste kamp, 4. maj, slog landsholdet fast, at Danmark stadig er en del af bedste række i ishockey. Spillerne vandt 5-2 over Østrig. Danmark fastholder dermed pladsen blandt A-nationerne. Danfoss er sponsor for det danske ishockeylandshold. Med en ordre på 2.500 CO2-kassetter, der skal bruges i Coca-Cola køleskabe i Europa, står Danfoss i Flensborg over for et længe ventet gennembrud. Det er køleskabsproducenten Liebherr, der har bestilt kassetterne. De første blev leveret i marts, og i løbet af forsommeren skal de videre ud til de køleskabe med læskedrikke, Coca-Cola har stående i blandt andet supermarkeder og nærbutikker i Europa. Karsten Vinther, vice president for Systems & Assemblies i Flensborg, betegner det som et stort skridt fremad for CO2-teknologien i Danfoss. CO2 som kølemiddel er mindre forurenende for atmosfæren end traditionelle kølemidler. Coca-Cola har meldt ud, at virksomheden inden for tre år vil installere CO2-kassetter i godt 100.000 af sine køleskabe på verdensplan. Virtuelle massemøder Køledivisionen RA er begyndt at arrangere virtuelle stormøder. I marts holdt forretningsområdet Danfoss Industrial Automation det første af slagsen med områdets 227 medarbejdere. Snart efter fulgte Danfoss Refrigeration efter med to identiske virtuelle møder, så alle uanset tidszone kunne deltage i diskussionen om, hvordan forretningsområdet skal tackle krisen. Senest har RA-lederne mødtes virtuelt – og på den måde sparet tid og penge. De virtuelle møder gør det muligt at mødes oftere, og medarbejderne får mulighed for at få ledelsens svar på spørgsmål, der ligger dem på sinde. Grønne besparelser på krogen Et nyt design af malerkroge i tørrefilter-produktionen i Mexico har betydet, at der nu bliver smidt mindre metal væk – til glæde for både miljøet og økonomien. Når et tørrefilter skal males, skal det først hænges op på en krog. Og krogen kan bruges én gang, inden den skal kasseres. Ved at dele krogen i to stykker, der kan skilles ad, har produktionsfolkene i Mexico nu opnået, at kun en lille del af krogen bliver kasseret. Og det betyder meget mindre spild af metal – til glæde for både pengepungen og miljøet. Ja, faktisk ligger den økonomiske gevinst i omegnen af 400.000 kroner årligt. Det tæller også med, at antallet af forskellige kroge er blevet reduceret. Forbedringerne er opnået som led i et lokalt drevet DPP-projekt. 202009-06-15T11:00:57+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=21http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=21SAP-systemets vogter Af Ole Kanstrup Når Zhanna Polyakova, internal controller i Danfoss, Ukraine, skal på café eller i biografen med kollegerne, er det altid hende, som reserverer bord og bestiller billetter. Dette kvartals værdiambassadør er nemlig den strukturerede, pligtopfyldende type. »Jeg får ubehag i maven ved tanken om, at vi skal gå glip af billetter eller gode siddepladser, fordi vi er for sent på den. Ting, der skal gøres, skal gøres ordentligt og i god tid,« siger Zhanna Polyakova. Den indstilling har hun også med sig, når hun sætter sig i kontorstolen om morgenen. Som internal controller er det hendes opgave at holde styr på, at alt, hvad der tastes ind i Danfoss’ elektroniske regnskabssystem SAP, er korrekt. Og det er lidt af en opgave. For i regnskabssystemet er der hundredvis af forskellige kontonumre og andre oplysninger om både kunder og leverandører at holde styr på. Er oplysningerne ikke korrekte, får leverandørerne enten ikke deres penge til tiden, eller også går betalingerne fra kunderne ind på de forkerte konti i Danfoss. Alligevel sover Zhannas chef Nataliya Batina, der er manager for Danfoss Global Services i Ukraine, helt roligt om natten. »Ingen fejl undgår Zhannas øjne. Hun er utrolig systematisk og gør aldrig tingene i sidste øjeblik. Det ville ikke være for meget at kalde hende SAP-systemets vogter,« siger Nataliya Batina. Hun tilføjer, at kollegerne ikke opfatter Zhanna som slavepisker, selvom det er hendes job at tjekke de ting, andre taster ind i SAP-systemet. Gulerod frem for pisk Det er nemlig ikke Zhannas stil at komme buldrende ind ad døren og skælde ud, hvis kollegerne har tastet oplysningerne ind det forkerte sted. »Ingen laver jo fejl med vilje, så det nytter ikke at bruge sin energi på at skælde ud. Retter jeg til gengæld fejlen med et smil på læben og en god forklaring, får folk lyst til at gøre tingene rigtigt næste gang,« forklarer Zhanna Polyakova. Zhanna Polyakova har været i Danfoss siden 1998. Hun er 37 år og bor i Kiev sammen med sin mand og to børn. Photo: Nataliya Batina Hvert kvartal udpeger Direktionen en Danfoss Værdiambassadør. Denne gang internal controller Zhanna Polyakova, Ukraine. 212009-06-15T11:00:57+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=22http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=22Customer & Business … Og jeg må erkende, at jeg er ” mere interesseret i teknik end i at tage til kundemøder … “ I ANDeN ræKKe Jens Møller Jensen havde kæmpet i mange år for at få sin idé gennemført i Danfoss. Da det endelig lykkedes, skulle en anden stå i spidsen. Umiddelbart trælst, men han er glad for det i dag. Af Niels Chr. Larsen Jens Møller Jensen fik sin revolutionerende idé i 2003, mens han drak en øl på en bænk i Nürnberg. Nu har Danfoss IXA A/S netop på Hannover-messen præsenteret sin sensor til måling af ammoniak og andre skrappe luftarter i for eksempel svinestalde. Det tegner til at kunne blive en rigtig god forretning, men mellem Nürnberg og Hannover ligger en historie, som kan være ganske lærerig for iderige iværksættere – og for Danfoss. For den handler om, hvor meget der skal kæmpes i en stor organisation for at komme frem til målstregen. Den handler også om at acceptere, at man ikke nødvendigvis skal stå i spidsen, selv om man har kæmpet for et nyt forretningsområde i døgndrift i flere år. En bitter pille Lad os tage den sidste del først. Da Direktionen endelig havde sagt »go« til videreudvikling af sensoren, fik Jens Møller Jensen at vide, at han nok ikke skulle være adm. direktør. »Den var svær at sluge. Jeg tror, de fleste har en drøm om at stå i spidsen hele vejen.« Men efter at have kigget lidt ind i sig selv – og også tænkt på de teorier om innovation, som han interesserer sig meget for, måtte han erkende, at det var den rigtige beslutning. I succesrige virksomheder er det sjældent opfinderen, der er i spidsen, simpelthen fordi hans fokus er forkert. Det er på teknologi og udvikling og ikke i tilstrækkelig grad på salg, anfører Jens Møller Jensen. »Og jeg må erkende, at jeg er mere interesseret i teknik end i at tage til kundemøder. Jeg er faktisk ikke altid en god kommunikator og kan godt miste tålmodigheden med mennesker, som ikke forstår, hvad jeg mener.« Så nu er Jens Møller Jensen teknisk direktør og CTO, men har haft det afgørende ord for ansættelsen af den adm. direktør, Henrik Gedde Moos. En mulighed – men kun i teorien Så vidt den første læring af denne historie. Den anden er, at man skal gå grueligt meget igennem og kæmpe hårdt som opfinder, hvis ens idé ikke lige ligger til højrebenet for Danfoss – men også, at det er blevet nemmere i de senere år, for det er klart Jens Møller Jensens overbevisning. Efter øllen på bænken i Nürnberg beskrev han sin idé for mikroteknologigruppen under Teknologicentret, men de skød ideen 222009-06-15T11:00:57+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=23http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=23Facts IXA-sensorerne måler den infrarøde energi, som forskellige gasser optager på bestemte bølgelængder. Mængden af optaget energi er et mål for gassernes koncentration. Til forskel fra alle andre sensorer har IXA-sensorerne et patenteret optisk måleprincip, som gør, at målingen er uafhængig af uønskede variationer i den infrarøde energi. Det gør dem langt mere pålidelige. IXA-sensorerne fremstilles med helt nye nano-materialer, som holder sensorerne fri for forurening og samtidig forbedrer de optiske egenskaber. Det betyder alt i alt, at sensorerne kan måle i fri luft i stedet for i et målekammer, og at de kan laves hermetisk lukkede. Derfor kan de bruges i meget forurenede miljøer, hvor andre sensorer ikke kan fungere. Sensorerne kan for eksempel sammen med klimastyring i en typisk svinestald eller i et gartneri spare omkring 20 procent af energiforbruget. ned, fordi – med hans egne ord – det kan man ikke, det kan ikke lade sig gøre, det er umuligt. Men Jens Møller Jensen bed sig fast og efter et stykke tid kom en ny besked: Det kan godt lade sig gøre i teorien – men ikke i praksis. På det tidspunkt arbejdede han med Electronic Technology Strategies i Danfoss Heating Division – med specielt fokus på indeklima og sensorer. Hvad er det, Danfoss skal være gode til om fem-ti år, var gruppens overordnede udfordring. Og han var helt overbevist om, at luftkvalitet og måling af luftkvalitet ville blive et betydningsfuldt område. Så han gravede sig yderligere ned i projektet, arbejdede med det konstant, og i 2005 fik han et patent hjem og en prototype til at fungere. »Alligevel var der ikke rigtig nogen, der bed på, ikke noget forretningsområde til at udnytte det her, men divisionsdirektør Nis Storgaard gav mig i slutningen af 2006 et år til at videreudvikle projektet.« Mange mordforsøg og få støtter Og så i 2008 kom han ind under Danfoss Ventures, der netop samler lovende projekter, der ikke ligger naturligt i en af de tre divisioner. Derfra gled det – med opbakning fra øverste ledelseslag i Danfoss. For et halvt år siden fik han 11 mio. kroner hjem i støtte fra Højteknologifonden. Første gang, det er sket for Danfoss. Og 1. april i år stiftedes Danfoss IXA A/S. »Projektet har været lidt af en kastebold, og med den slags projekter er der en del mordforsøg – der er som regel flere, der hellere vil lukke end støtte,« konstaterer han, men anerkender også, at flere i organisationen nu accepterer, at det ikke kan lade sig gøre at skabe afgørende teknologiske forspring, hvis der kun arbejdes på kort sigt. »Så Danfoss har forbedret sig, og der er mere fokus på, at vi er nødt til at forberede os på fremtiden – ved siden af vores fokus på næste års bundlinje.« 232009-06-15T11:00:57+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=24http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=24Klimaverdenskortet Danfoss på Danfoss er med i billedet, når verdens opmærksomhed rettes mod klima og København i december. 242009-06-15T11:00:57+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=25http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=25Når regeringsledere, klimaeksperter og interesseorganisationer mødes i København i december til FN’s klimatopmøde COP15, vil de uden tvivl støde på Danfoss’ navn. I alt ventes 15.000 personer at besøge Danmarks hovedstad for at diskutere, lytte og nå til enighed om en ny erklæring, der forpligter verdens lande til at reducere udslippet af CO2. Og Danfoss har sat sig for at vise teknologier frem og dokumentere, at de afhjælper verdens klimaproblemer. Mens klimatopmødet finder sted, vil Bright Green være åben for alle interesserede. Begivenheden foregår midt i København og er arrangeret af Dansk Industri. Danfoss er hovedsponsor. I løbet af 2009 finder også såkaldte EnergyTours sted, som er særlige tilbud om at besøge virksomheder og projekter, der beskæftiger sig med energivenlig teknologi i Danmark. Turene er arrangeret af danske ambassader rundt om i verden. Foreløbig har et serbisk tv-hold lagt vejen forbi Danfoss i Nordborg, og et hold kinesiske journalister er på vej i juli. Torben Fich, project director, har overblikket over de aktiviteter, Danfoss er med i. »Vi er på hjemmebane og ønsker at udnytte det udstillingsvindue, som topmødet og arrangementerne i løbet af året giver os. Her kan vi vise vores klimavenlige løsninger, og dokumentere med konkrete eksempler, at Danfoss har løsningerne på mange af de klimaproblemer, der findes. Vores produkter kan hjælpe til med at spare energi og CO2. Så det faktum, at verdens miljø-øjne er rettet mod Danmark, giver os en hjemmebanefordel, vi skal udnytte.« Og endnu et vindue er åbent til verden udenfor Danmark, nemlig energymap. dk, et dansk website, som præsenterer energi- og klimateknologier, der på forskellig vis bidrager til kampen mod klimaforandringerne. Formålet er at skabe kontakt mellem danske og udenlandske aktører inden for energi- og miljøeffektive klimateknologier. Her har Danfoss lagt flere eksempler ind på sine energiløsninger. Danfoss er desuden hovedsponsor for Klimakonsortiet, et offentligt-privat partnerskab, der skal styrke kendskabet til danske virksomheders kompetencer og produkter på klima- og energiområdet frem mod COP15 i København i december. Af Lene Ilsøe Nielsen Udstillingen Bright Green foregår d. 12.-13. december og er åben for alle. http://www.brightgreen.dk/ Konferencen Nordic Climate Solutions foregår den 8.-9. september og sætter fokus på energi, transport og klimaforandringer. Deltagere er blandt andre de tre nordiske statsministre og industri- og virksomhedsledere, som skal diskutere energivenlige produkter, der er klar til markedet. http://www.copenhagenclimatesolutions.com/ Danfoss er sammen med to andre danske virksomheder hovedsponsor for Klimakonsortiet. http://en.cop15.dk/ EnergyTours er en besøgstjeneste for udenlandske gæster med særlig interesse i klima- og energirelaterede teknologier og løsninger. http://www.energytours.dk/ Energymap et dansk website, som præsenterer danske energi- og klimateknologier. http://www.energymap.dk Som hovedsponsor for Klimakonsortiet har Danfoss ret til at benytte det officielle logo for COP15. Facts • FN’s Klimakonference COP15 foregår fra den 7. til den 18. december i Bella Centret i København. Målet er indgåelse af en ambitiøs og global klimaaftale for perioden efter 2012, hvor Kyoto-aftalen udløber. COP står for Conference of the Parties, dvs. partskonference. • Det danske Udenrigsministerium skønner, at mellem 12-15.000 personer ventes at deltage i selve topmødet – alene 4.000 delegerede, 5.000 NGO’ere, 2.500 journalister, og der vil være ministre og embedsmænd repræsenteret fra i alt 192 lande. Desuden ventes en række NGO’ere at skabe opmærksomhed om deres mærkesager rundt om i København. 252009-06-15T11:00:57+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=26http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=26Danfoss holder skærmen ren Af Niels Chr. Larsen Over halvdelen af fladskærmene i verden kommer fra Korea, mange af dem produceret af LG/Philips. Og pumpen fra Danfoss High-Pressure Systems (Nessie) har placeret sig solidt i den del af processen, der handler om at holde skærmen ren under produktionsprocessen hos den store skærmproducent. Danfoss gik ind i markedet for tre år siden og har siden da solgt 300-400 pumper til LG/Philips. Fordelen ved Danfoss’ pumpe er, at den kan pumpe ved højere tryk end konkurrenternes produkter. Den vasker med 100-150 bar, hvor de tidligere arbejdede ved 40-50 bar. Det har nedsat vasketiden til under det halve. Samtidig holder pumpen længere. I produktionen af LCD-skærme anvendes såkaldt DI-vand, det vil sige demineraliseret og ionbyttet vand. Vandet er frit for mineraler, og de smøremæssige egenskaber i vandet er stort set væk. Det betyder høj friktion. Overfladen på Danfoss’ pumpe er derfor blevet ændret, så den ikke bliver slidt. Produktionen ruller i døgndrift, og Danfoss’ pumpe kan køre 8.000 timer uden service – svarende til et år. Aktuelt testes High-Pressure Systems-pumpen hos Samsung, som stort set dækker den øvrige produktion i Korea, og Jens Bjerregaard, global seg- ment manager, forventer at femdoble omsætningen næste år. »Markedet er enormt. Alene i en moderne bil er der fem LCD-skærme.« Næste generation, OLCD-skærme, vil blive meget tyndere, bøjelige, med bedre opløsning og mindre strømforbrug. De vil kræve samme vaskeprocesser. Facts Skærmene laves typisk i 2,5 gange 3 meter og skæres derefter op. De består af en glasplade, som i mange processer bearbejdes med forskellige slags film – og til sidst lukkes med en anden glasplade. Selv små rester af fedt, olie eller slidpartikler fra pumpen kan ødelægge produktionen. Derfor skal der være minimalt fedt på skruer. Et filter sørger for, at bittesmå slidpartikler filtreres fra. 262009-06-15T11:00:57+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=27http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=27Notes Storordre til ferieby ved Legoland Ingen i Danfoss virksomheden Gemina Termix havde en anelse om, hvad det skulle udvikle sig til, da lederen af varmeværket i Billund – hjemstedet for Lego og Legoland – bad om et tilbud på 100 fjernvarme-substations. Det voksede hurtigt til 1.500, der skal installeres i de 1.500 ferieboliger, som nu opføres i Billund af Parken Sport & Entertainment. De første 500 huse blev overdraget til ejerne i foråret. Feriekomplekset består ud over husene af et 40.000 kvadratmeter stort område med blandt andet tropisk badeland, indendørs minigolfbane, legeland og bowlingbaner. Grønt lys i Polen Danfoss’ fabrik uden for Warszawa er blevet en del af European GreenLight Programme, som drives af EU-Kommissionen med det formål at nedsætte energiforbruget fra belysning og dermed CO2-udslippet. Ved at tilslutte sig programmet forpligter medlemmerne sig til at modernisere deres belysning. Det har Danfoss gjort i en ny produktionshal på fabrikken i Grodzisk Mazowiecki, hvor man har installeret et belysningssystem med indbygget elektronik. Lysstofrørene er meget energieffektive og udleder kun lidt CO2. På dem sidder et grønt mærkat, som angiver, at de er blyfri og har et lavt indhold af svovl. Grossister trænes i at finde nye kunder Den indiske grossist Ishwar Trading har på bare tre måneder øget sin omsætning med fire procent, efter at de er begyndt at arbejde tættere sammen med Danfoss’ indiske sælgere i Danfoss Refrigeration & Air Conditioning Division om at finde nye kunder og afdække potentialet hos de eksisterende. Kort fortalt træner Danfoss’ sælgere medarbejdere hos grossisten i at afdække salgsmuligheder. Når de har identificeret nye, potentielle kunder, deler de dem, så grossisten tager sig af salget til de mindre og mellemstore kunder, mens Danfoss servicerer store kunder direkte. På den måde sikrer grossisten og Danfoss den mest optimale service til kunden med så lave udgifter som muligt. Projektet er sat i verden som et led i Danfoss Salgs Program, der skal øge salget i Danfoss. På billedet ses Akash Varma fra Ishwar i Mumbai. 40 under 40 Jeff Staub, application engeneering manager for Nordamerika, er blevet udnævnt til at modtage magasinet Consulting-Specifying Engineers ”40 under 40”- pris. Prisen gives til 40 ingeniører i byggeindustrien – alle under 40 år. Magasinet er et af de førende brancheblade på området for ventilation, varme og aircondition. For at komme i betragtning skal kandidaterne blandt andet have udvist stærkt lederskab. 272009-06-15T11:00:57+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=28http://danfoss.ipapercms.dk/danfoss/newsletters/globaldanfoss/dk/2009/globaldanfossno32009/?Page=28ID-NR.: 42.714 Danfoss around the world Kina Kina får teknologicenter Teknologicentret, der blandt andet udfører materialetest og -analyser i Danfoss’ hovedsæde i Nordborg, er nu også blevet globalt. Centret har åbnet en afdeling i Wuqing i Kina, hvor Danfoss har adskillige fabrikker. Technology Centre China (TCC) beskæftiger otte medarbejdere og skal støtte Danfoss med sourcing, produktion og udvikling i Kina. Centret kan tilbyde test inden for ti områder og har i alt 600 kvadratmeter til rådighed. Global 300 mio. kroner på fem år Siden begyndelsen i december 2003 har Danfoss Produktivitets Program, DPP, givet 300 mio. kroner på bundlinjen. Tal for alle gennemførte projekter viser, at produktiviteten er steget med 28 procent, maskinernes kapacitet er øget 27 procent, og lagrene er reduceret med i gennemsnit 30 procent – målt over de 16 ugers intensive arbejde, som et DPP-projekt varer. I alt er der gennemført 88 projekter, og lokalt har fabrikkerne selv drevet 81 projekter. Det første år – i 2004 – gav DPP 10 mio. i besparelse, og det har været jævnt stigende, så det i 2008 var vokset til 110 mio. England En lejlighed på Arsenals stadion Nu er der chance for at få en lejlighed med udsigt til det område, hvor spillere som Fabregas, Vieira og Bergkamp har tryllet med bolden. Arsenals nedlagte Highbury Stadium i London er ved at blive bygget om til lejligheder, og Danfoss skal levere fjernvarmeinstallationer til de i alt 719 lejligheder. De indrettes dels i to af de gamle tribuner i art deco-stil, dels i to nyopførte, som placeres rundt om den gamle plæne, der indrettes som en fælles have. Billedet er fra den sidste kamp på det gamle stadion i maj 2006.2009-06-15T11:00:57+02:00