http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/RSS.ashxDanfoss Group Global PagesWed, 14 Oct 2009 11:40:17 +0200http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=1http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=1MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Et stormfuldt år Billigere indkøb Mindre skrot Selvbetalte fridage 4 10 17 18 Global Danfoss 4/09 • A Stakeholder Publication Danish edition2009-10-14T11:40:17+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=2http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=2Global Danfoss oktober 2009 26 Indhold 22 Side 14 Sorte kompressorer giver røde tal Et af Danfoss’ største forretningsområder lukker produktionen i Tyskland og kæmper med underskud. Nu skal der outsources og udvikles nye produkter. Side 20 Vores mand i Bruxelles At være lobbyist er en stueren beskæftigelse, og Danfoss’ første af slagsen i EU er allerede godt i gang med at tale Danfoss’ sag. 20 Side 22 Simon er ikke længere på Coke Danfoss lærlinge er i alt for dårlig form. Men det kan der ændres på. 14 ugers fokus på kost og motion hjælper. Side 26 EPS – hvorfor bliver kun hver femte spurgt? 14 Global Danfoss Published by Danfoss A/S Total number printed: 24,450 Address: Danfoss A/S, D11 DK-6430 Nordborg globaldanfoss@danfoss.com Responsible: Ole Daugbjerg Editor: Niels Chr. Larsen Prepress: Christa Hartmann Photographer: Glenn Simonsen Print: Laursen Grafisk A/S Published in Danish, English, French, Spanish, Polish, Slovenian, German, Chinese, Slovakian and Russian. Printed with vegetable colours on environmentally approved paper. Reproduction only by permission of the Editor and always with acknowledgement to Global Danfoss 22009-10-14T11:40:17+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=3http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=3Leader Nedtur skal vendes til optur! Af koncerndirektør og COO Kim Fausing En meget klog mand har engang sagt: »Det eneste, der er konstant, er, at tingene konstant forandrer sig.« Det er en sandhed, vi i Danfoss for alvor har måttet sande det seneste år. For et år siden så alting anderledes ud, men det, vi troede var givet og sikkert, det var der pludselig ikke mere. Efter 20 år med vækst var vi i en virkelighed, hvor salget var 20-25 procent under sidste år. Det må vi lære af, for vi må erkende, at vores svagheder kommer til syne, når vandstanden sænkes med 25 procent. En konsekvens af krisen er, at de største industrilande har indført investeringspakker for at sætte skub i den globale økonomi. Mange af disse pakker støtter energieffektive løsninger, der reducerer CO2- udledning. Det er en stor mulighed for Danfoss, da vi både har og er godt på vej med mange nye løsninger. Og det er jo meget godt. Der er bare et stort MEN. Krisen har desværre også vist, at vi ikke er nær så konkurrencedygtige, som vi gik og troede. Vi ved, at Danfoss skal være dér, hvor vores kunder er. Derfor har vi opbygget produktion flere steder i verden, men vi har været tilbageholdende med at tage konsekvensen i den anden ende, og vi har derfor bevaret meget produktion i EU og USA. Det har vores konkurrenter for længst lavet om på – derfor har vi måske de bedste løsninger, men ikke altid de rigtige priser. Vi har også holdt godt fast i den holdning, at det er bedst, hvis vi laver det hele selv. Det gælder fra intern service over produktion til logistik og meget mere. En krise viser, at ingen kæde er stærkere end det svageste led, så vi har måttet gribe til omfattende afskedigelser og nedskæringer, fordi vi ikke er fleksible nok – de bedste konkurrenter har haft fornuftige overskud, selvom de også er hårdt ramt af salgsnedgang. De er blot mere fleksible end os. Det hele handler om konkurrenceevne. Derfor skal vi stille skarpt på hele værdikæden, og vi må nøje vurdere, hvad vi selv laver og producerer. Vi må kigge på, hvordan vi bedst skaber værdi med vores investeringer, sådan at vi kan koncentrere os om det, vi er bedst til – og om at bruge mest tid på det, hvor vi kan skabe værdi for kunderne. Jeg er sikker på, at Danfoss kan komme ud på den anden side af denne krise som en stærkere og bedre virksomhed, hvis vi tør, kan og vil. Krisen har kostet på mange fronter for Danfoss: Vi har tabt penge, medarbejdere har mistet deres job, og vi har på visse områder tabt fart i vores ekspansion og vækstmuligheder. Det er kun bedre konkurrenceevne, der kan sikre, at vi får succes igen. Krisen har desværre også ” vist, at vi ikke er nær så konkurrencedygtige, som vi gik og troede. “ 32009-10-14T11:40:17+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=4http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=4Executive Committee 42009-10-14T11:40:17+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=5http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=5ET år i krisENs TEgN Niels B. Christiansen har 1. oktober siddet et år i stolen som øverste leder og koncernchef for Danfoss. Han kigger i dette interview tilbage på et år, der kun kan beskrives som – ubeskriveligt! Udskreget i medierne som et af de største ledertalenter i Danmark overtog Niels B. Christiansen den 1.oktober 2008 posten som CEO og adm. direktør i Danfoss Koncernen. Tilløbet var stort set perfekt. Danfoss var i forgængeren Jørgen M. Clausens 12 års regeringstid vokset voldsomt, koncernen var for alvor blevet global, ligesom indtjening, aktiekurs og forretningsområder blomstrede. Det første halvår af 2008 tegnede til, at Danfoss igen ville kunne sætte både omsætnings- og indtjeningsrekord, og det var netop lykkedes at købe aktiemajoriteten i Sauer-Danfoss, så mobilhydraulikken atter var tilbage under koncernens vinger. Magtskiftet, der faldt sammen med Jørgen M. Clausen 60-års fødselsdag, blev fejret med pomp og pragt . . men den 3. oktober ramte den første virkeligt globale finanskrise verden. Og det blev hurtigt klart, at den finansielle krise var forløberen for recession, afmatning og et styrtdyk i mange virksomheders salg, der savnede historisk sidestykke. Niels B. Christiansen stod dermed foran sit livs største udfordring på det professionelle plan. »Det siger formentlig sig selv, at jeg ikke i fuldt omfang var forberedt på, at krisen ville blive så voldsom, dyb og omfattende. Vi havde en fornemmelse af, at de rigtig gode tider med mangel på arbejdskraft og stærk vækst ville blive erstattet af en periode med et noget lavere tempo, men at det i løbet af ganske få uger skulle Af Ole Daugbjerg  52009-10-14T11:40:17+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=6http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=6Executive Committee udvikle sig til den største krise i verdens og Danfoss’ historie, det havde hverken jeg eller andre drømt om,« siger Niels B. Christiansen. På trods af at alskens ulykker i løbet af få måneder nærmest stod i kø for at ramme Danfoss, bevarede Niels B. Christiansen både sin optimisme og sin tro på, at der var en strålende fremtid for både Danfoss og ham selv. Og den tro har han stadig. »Jeg ville da være naiv, hvis jeg ikke var bevidst om, at mange øjne både internt og eksternt var og er rettet direkte mod mig for at se, hvordan vi håndterer krisen. Jeg ved også godt, at jeg til tider er blevet kritiseret for at tegne et lidt for rosenrødt billede af Danfoss’ situation. Det, mener jeg, er noget sludder. Jeg bestræber mig på at basere beslutninger på fakta, og selvom pressen eller andre gerne vil gøre et stort nummer ud af det, så vil jeg ikke acceptere at blive spændt for vognen, bare fordi nogen synes, det kunne være sjovt at tegne et katastrofebillede. Det er min rolle at skabe ro om Danfoss. Man kan altid se ting fra mere end én side, og hvis man vil male Fanden på væggen, så kan det da sagtens lade sig gøre. Jeg kan bare ikke helt se, hvad meningen skulle være med det,« siger Niels B. Christiansen. Han understreger, at han trods sin udstråling af ro bestemt hverken er følelseskold eller uberørt. »Jeg ville være et skarn, hvis jeg ikke blev påvirket af, at vi har måttet afskedige rigtig mange medarbejdere i lyset af krisen. Jeg ville selvfølgelig hellere ansætte nogle flere, der kunne være en del af den utroligt spændende virksomhed, Danfoss er, men det er først og fremmest min opgave at være »langsynet«. Jeg skal se på, hvad der kan sikre Danfoss en fremtid, der ligger væsentligt ud over det næste regnskab og det næste årti. Og uanset om jeg så i overført betydning græder indvendigt i nogle situationer, så er det altså ikke mig, det er synd for, hvis medarbejdere må forlade Danfoss. Det er dem, det går ud over – og det gælder da i særlig grad, når de ikke selv kan gøre for det, fordi salget svigter.« Koncernchefen ser i øvrigt helt generelt sig selv som en blanding mellem historiens vogter og fornyelsens ambassadør: »Jeg føler det som en pligt til at holde fast i det gode, Danfoss står for og har skabt. Det vil sige, at jeg i nogle tilfælde må holde igen på ændringer og forandringer, der umiddelbart ser fornuftige ud, men som risikerer at rykke rundt på mere, end godt er, hvis vi ser på vores kultur og historie. På den anden side er det helt sikkert også min rolle at pirke til vores selvopfattelse og hele tiden spørge, om det, vi gjorde i går, nu også er godt nok til, at vi kan vinde i morgen. Det er først og fremmest Danfoss’ konkurrenceevne, jeg har fokus på. Kan vi blive stærkere, bedre og gøre en større forskel for vores kunder, så skal vi lave forandringer – også selvom vi så må vinke farvel til metoder eller strukturer, der måske var rigtig gode for fem, ti eller 15 år siden.« Det har været særdeles ubehageligt at måtte præsentere de første underskud i Danfoss’ historie siden 1961. ” “ 62009-10-14T11:40:17+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=7http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=7Om gæld »Vi har med købet af Sauer-Danfoss og på grund af andre opkøb og driftsunderskud de seneste måneder fået en noget større gæld, end vi har været vant til i Danfoss. Det er på ingen måde livstruende, for vi har faktisk mange værdifulde områder i koncernen, der i alt fald teoretisk kan omsættes til kontanter, og der er gennem flere år lavet en række fornuftige låneaftaler med banker, der betyder, at Danfoss er sikret. Men selvfølgelig er det ikke en optimal situation. Det er da også en af de absolut vigtigste opgaver de kommende år at bringe vores gæld ned. En stor gæld er jo ikke i sig selv et problem, hvis vi betaler renter og afdrag som aftalt, og det gør vi. Men til gengæld kan vi ikke bruge pengene mere end én gang, og hvis vi skal betale færre renter og færre afdrag, så kan vi investere mere i vores konkurrenceevne. Og det vil jeg gerne gøre.« Om geografi og koncernens produktionssteder »Danfoss skal være til stede, hvor vores kunder er, og vi skal hele tiden forsvare vores konkurrenceevne. Derfor opbygger vi produktion flere steder i verden, og det kan ikke undgås, at det er gået ud over og vil komme til at gå ud over de produktionssteder, vi har i Vesteuropa og USA. Det skyldes både, at de nye vækstmarkeder og kunder er helt andre steder og naturligvis også, at produktion i eksempelvis Danmark og Tyskland i mange tilfælde ganske enkelt er for dyr. Vores konkurrenter har for længst fundet leverandører i de billigste lande eller har flyttet deres egne fabrikker, og om vi vil det eller ej, så kan vi kun sikre vores egne muligheder, hvis vi følger efter – eller helst er tidligere ude. Jeg forstår så ganske udmærket, hvis medarbejdere i Vesteuropa opfatter det som urimeligt, når de nu i mange år har gjort en stor og god indsats, men virkeligheden tager desværre ikke hensyn til den slags. Vi kan kun forsøge at foretage de nødvendige ændringer med omtanke og så fair som muligt. At undlade at handle ville være helt uansvarligt.« Om Sauer-Danfoss »Det er begrænset, hvad vi i det daglige kan sige om SauerDanfoss, fordi selskabet er børsnoteret i New York. Der er strenge regler for, hvordan informationer skal håndteres. Men det er vel oplagt, at det var på et noget uheldigt tidspunkt, vi skulle til at tage Sauer-Danfoss ind i vores regnskaber. Som det er fremgået af meddelelserne fra Sauer-Danfoss de senere måneder, så er de ramt af den globale krise i meget voldsomt omfang og endda endnu hårdere end resten af Danfoss. Når det er sagt, så kan jeg ikke understrege nok, at vi er glade for og har store forventninger til Sauer-Danfoss, der har en absolut stærk position på sine markeder. Når disse markeder igen kommer i gang, så tror jeg, at der er positive ting i udsigt. Om rygter og myter »Jeg tror aldrig, jeg har hørt så mange rygter og set så megen mytedannelse, som det har været tilfældet det seneste år. Vi prøver virkelig på at informere så meget og så grundigt som muligt, men vi vil på den anden side ikke informere, før vi har fakta helt på plads – og det åbner i en tid med usikkerhed for masser af spekulationer. Vi kan ikke sige os fri for, at vi i Danfoss har en vis tendens til at opføre os som i H.C. Andersens eventyr om fjeren og de fem høns. Hvis en eller anden hører en teori eller en halv sætning, så bliver det lynhurtigt til noget stort og voldsomt, når det har været gennem et par led eller tre. Jeg ville bestemt gerne kunne sige mere om den enkeltes fremtid, men jeg vil helst være sikker først. Jeg kan kun håbe, at medarbejderne spørger, hvis de er i tvivl. Vi vil altid give et klart svar – hvis vi kender det.«  72009-10-14T11:40:17+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=8http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=8Executive Committee Om social ansvarlighed »Jeg er både glad for og stolt over, at Danfoss har et ry for at være socialt ansvarlig. Det vil jeg altid arbejde for, at vi kan bevare. Men jeg vil samtidig gerne modernisere vores opfattelse en smule, for jeg tror, vi må erkende, at vi fra tid til anden har brugt den sociale ansvarlighed på en misforstået måde eller endda som en dårlig undskyldning for ikke at være konsekvente. I min opfattelse skal social ansvarlighed altid balancere med vores øvrige præstationer, og er vores økonomi for ringe, eller er en leders arbejde mindre godt, så er det i min bog faktisk uansvarligt at undlade at gøre noget ved det. Det gælder bestemt også på det menneskelige plan. Der er jo ikke meget fidus i at være flink og rar, hvis det har konsekvenser for mange flere i form af mistede ordrer og arbejdspladser – eller i dårlig livskvalitet for den enkelte, hvis det er en leder, vi taler om.« er nødt til at gøre som musketererne: Det er virkelig alle for en og en for alle. Danfoss er og bliver én virksomhed, der bare er involveret i mange områder. Næste gang er det måske de andre, der har det godt, mens min afdeling har det skidt – det må vi hver for sig forstå.« Om medarbejdertilfredshed som mål »Medarbejdertilfredshed er et meget vigtigt målepunkt for mig. Og det gælder i gode som dårlige tider. Derfor skal vi også måle på det, når vi kæmper hårdt for at bringe os ud af de dårlige tider. Der er flere ubehagelige situationer og begivenheder, men jeg er overbevist om, at vi stadig kan have en høj medarbejdertilfredshed i sådanne situationer, hvis vi gennemfører nedskæringer og omlægninger på en fair og forståelig måde. Derfor er god ledelse da også et af de områder, jeg har meget stor fokus på.« Om underskud »Det har været særdeles ubehageligt at måtte præsentere de første underskud i Danfoss’ historie siden 1961. En hel del har skyldtes regnskabsteknik, fordi vi har skullet foretage justeringer i kølvandet på købet af majoriteten i Sauer-Danfoss, men det har bestemt ikke været det hele. Vi har været meget kraftigt ramt af salgsnedgang i mange områder. Det har naturligvis ikke gjort det lettere for medarbejdere i Danfoss at acceptere, når der stadig har været flere områder, hvor der fortsat er overskud – lavere end i gode tider, men dog stadig overskud. Jeg kan kun slå fast, at vi 82009-10-14T11:40:17+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=9http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=9Notes To klippede den røde snor Jørgen og Anette Clausen, Danfoss’ bestyrelsesformand og hans hustru, klippede begge snoren, da Danfoss District Heating den 24. juni indviede en nybygget fabrik i Bukarest i Rumænien. Bygningerne er på 6.800 kvadratmeter og skal rumme fabrik og et nyt salgskontor for Danfoss’ aktiviteter på det rumænske marked. Danfoss begyndte produktion i landet i 2006 med købet af Schmidt-Bretten Technology, som er Rumæniens førende producent af fjernvarme-stationer. Siden har Danfoss fortsat med at foretage investeringer i Rumænien for at modernisere produktionskapaciteten. I dag arbejder der mere end 140 mennesker i Danfoss i Rumænien. I 2006, da Danfoss åbnede sit første salgskontor i landet, var det med tre ansatte. Danfoss historien på tur Georg Meister, leder af besøgstjenesten i Danfoss’ hovedkvarter i Nordborg, indledte i sommer en turné, som de kommende år skal bringe ham rundt til Danfoss lokationer i hele verden. Georg nærmer sig pensionsalderen, og formålet med turen er at give Danfoss’ medarbejdere kloden rundt en bedre fornemmelse for, hvad Danfoss er og står for. Første besøg var på LPM’s fabrik i Polen. Med sig havde Georg en film om Danfoss og en lille kuffert, fyldt med Danfoss’ historie – som hvert sted vil blive givet videre til en »story keeper«, så historien bliver videregivet, også når Georg er gået på pension. En solid ordre gav RA-pris At reducere prisen med 20 procent kan opfattes som en uoverkommelig udfordring i en turbulent tid. Men den fik salgschef i IA, Indien, Sumit Tiwari. Kunden var Ingersoll-Rand Ltd., som allerede købte Danfoss’ tryksensorer. Inspireret af en value selling workshop lykkedes det Sumit Tiwari og hans team at overbevise kunden om, at de fremover også burde købe magnetventiler. Danfoss kunne være eneleverandør til Ingersoll-Rand Ltd., anførte sælgerne, og med Danfoss’ globale tilstedeværelse ville kunden kunne spare udgifter til service af produkterne. Handlen blev lukket. Det arbejde gav Sumit Tiwari og hans team RA’s første RA Excellence in Value Selling Award, som blev overrakt i Indien i juli af COO Kim Fausing. 92009-10-14T11:40:17+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=10http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=10Facts • Organisationen kommer til at bestå af omkring 80 personer, cirka 20 i hver af de tre kategorier drejedele, stansedele og plast. • Desuden bliver der dannet netværk inden for syv kategorier, som for eksempel casting, elektrisk, mechanical parts og elektromotorer. De skal i netværket nå til enighed om, hvilke leverandører, der skal bruges med det mål, at der skal skæres i antal leverandører. • En anden del af organisationen beskæftiger sig med indkøb af indirekte varer, det vil sige varer og tjenesteydelser, der ikke indgår i produkterne. Danfoss skal spare millioner på indkøb Hidtil har hvert forretningsområde haft sine egne indkøbere. Nu er nogle af dem samlet i en global organisation – og det skal sikre Danfoss lavere indkøbspriser. Af Niels Chr. Larsen »Hvad søren, er du her?« Indkøbere fra Danfoss kunne tidligere risikere at støde på hinanden, når de besøgte deres tyske leverandør af drejedele. I alt fem forretningsområder fra to divisioner købte messingdele fra den tyske virksomhed. Et samlet indkøb for en lille håndfuld mio. euro om året. Nu tager en enkelt indkøber sig af den tyske leverandør. Med virkning fra tredje kvartal i år er der på udvalgte områder opbygget en global, kategoribaseret indkøbsorganisation, der skal købe bedst og billigst muligt ind til Danfoss’ forretningsområder. Hidtil har hvert forretningsområde haft egne indkøbere af de varer, der indgår i produkterne. De har ganske vist været med i mere eller mindre løse netværk med andre indkøbere, men nu er de del af en fælles organisation. Henrik Henriksen leder den nye, globale indkøbsorganisation: »I dag er situationen, at vi i mange tilfælde ikke betyder så meget for den enkelte leverandør. Ved at købe stort ind får vi andre forhandlingsmuligheder, volumen er immervæk et godt argument for lavere priser,« pointerer han – og peger samtidig på, at færre leverandører – som skal være en sideeffekt af den ny måde at gribe tingene an på – også vil betyde færre omkostninger i form af færre møder og færre rejser. 102009-10-14T11:40:17+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=11http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=11Fokus er rettet på tre kerneområder: Drejedele, stansedele og plast. Thomas Linneberg leder indkøb af drejedele, i alt 20-25 indkøbere, teknikere og kvalitetsfolk – alle kommer fra tilsvarende job i divisionerne. »Vi har sammensat organisationen, så vi har alle de nødvendige ekspertiser samlet, og så vi dækker globalt,« siger han. Thomas Linneberg peger på, at der også er fordele for leverandørerne ved den ny måde at organisere indkøbet på. Ved at blive en foretrukket leverandør – og ved at have en fast kontakt, som repræsenterer hele Danfoss – får de bedre muligheder for at sælge til flere forretningsområder. På den anden side forudsættes det, at de årligt kan pege på rationaliseringsgevinster på forædlingsdelen af de produkter, de leverer til Danfoss – og på den måde trække penge ud af værdikæden. »Når vi på den måde knytter leverandørerne til os, får de også bedre muligheder for at ramme specifikationerne bedre. De kan måske pege på snævrere tolerancer. Det kan for eksempel være, at det ikke er nødvendigt med en 100 procent afgratning af emnet, men at 90 procent kan gøre det.« I et konkret tilfælde fik Danfoss forhandlet længere kreditter hjem med en leverandør. Kun et enkelt forretningsområde havde løbende måned plus 90 dage. Det gælder nu for alle. Samtidig har leverandøren forpligtet sig til at finde ekstraordinære besparelser på to procent i år – det var også kun et forretningsområde, der før havde det vilkår. Og der er yderligere prisfald i vente. De kommende tre år bliver rabatten hævet til fire procent om året på dele, som Danfoss allerede får lavet i dag, mens der skal spares otte procent på nye dele. Altså i alt besparelser på 12-24 procent på tre år. I kroner og øre betyder den ny måde at købe ind på, at Danfoss sparer et pænt trecifret millionbeløb, svarende til tre til fem procent af det samlede indkøb. 112009-10-14T11:40:17+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=12http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=12Notes Pris til produktchef Mark Hegberg, produktchef i Danfoss, blev i juni hædret i forbindelse med årsmødet i ASHRAE, der er en interesseforening for ingeniører inden for varme, køling og aircondition i USA. Prisen Exceptional Service Award gives til medlemmer, der har tjent organisationen trofast. 25 kilometer varmekabler under banen I samarbejde med firmaet VBS har Patrick Berkhout fra Danfoss i Holland siden starten af 2009 gået på jagt efter ordrer på græsvarme til fodboldstadions i Holland og Belgien. Og i april skrev den belgiske klub RSC Anderlecht så under på en kontrakt om et varmeanlæg til hjemmebanen The Constant Vanden Stock Stadium. I alt blev der nedgravet knap 25 kilometer Danfoss varmekabler, som fremover sikrer bedre vækstbetingelser i forårs- og efterårssæsonen og et blødt underlag om vinteren. VBS har specialiseret sig i en særlig teknik, som gør det muligt at undgå at fjerne græstæppet. Kablerne pløjes ned, og tre dage efter kan der igen spilles på banen. Hædret i Folkets Store Hal 28-årige Zhang Yonghao har fået meget hæder, siden han i 2003 blev ansat på centrallageret i Danfoss’ fabrik i Wuqing i Kina. For to år siden vandt han en konkurrence for gaffeltruck-førere på det nationale program CCTV10, og siden blev han sammen med andre »Outstanding Migrant Rural Workers« hyldet af vicepræsident Zhang Dejiang i Folkets Store Hal i Beijing. 11 år uden ulykker Produktionsområdet MCG i Danfoss’ fabrik i Grodzisk i Polen kunne tidligere i år fejre et usædvanligt jubilæum, 4.000 dage uden ulykker, svarende til 11 år. 59 medarbejdere passer 69 forskellige maskiner i området, som minder om andre områder, hvad angår maskinernes kompleksitet. Det usædvanlige jubilæum forklares med, at samtlige medarbejdere er meget optaget af arbejdsmiljøet, et meget højt kompetenceniveau og god kommunikation mellem produktionsmedarbejdere og funktionærer. 122009-10-14T11:40:17+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=13http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=13Ærlighed er en god forretning Dette kvartals værdiambassadør Ahmet Canpolat, HE i Holland, siger sandheden til kunden. Det gælder også, hvis konkurrentens løsning er bedre end Danfoss’. Og selvom det betyder, at Danfoss må vinke farvel til ordren. Ahmet er account manager og bindeled til rådgivende ingeniørfirmaer, byggefirmaer og bygherrer i forbindelse med byggeprojekter, hvor der kan være brug for Danfoss’ varme- og køleløsninger. Og for ham er ærlighed noget af det vigtigste, man kan lægge på sin købmandsdisk, hvis kunden skal komme igen. »I familien, hvor blodets bånd holder mennesker sammen som en magnet, får man måske et par ekstra chancer. Men i forretningsverdenen eksisterer begrebet ekstra chance ikke. Er man uærlig, får man lynhurtigt en tom butik,« siger Ahmet Canpolat. Men ingen Danfoss sælgere lyver vel for kunden, så hvad specielt er der ved Ahmet? Ifølge chefen, sales director Henry Steenbakkers, er det specielle ved Canpolat, at han på en finurlig måde kan så kimen til en fremtidig ordre ved at sige nej der, hvor Danfoss ikke kan konkurrere. Og han kender til flere eksempler, hvor et rådgivende ingeniørfirma har peget på Danfoss som den bedste leverandør af varmesystemet til et nyt byggeri allerede inden, de har set Ahmets tilbud. »De stoler på ham 100 procent. Har han ringet og sagt, at Danfoss er bedst, gider de ofte ikke indhente andre tilbud. De vælger Danfoss som en selvfølge,« forklarer Henry Steenbakkers. Som en bulldog Men Ahmets succes bygger selvsagt ikke på ærlighed alene. Han har også et grundigt kendskab til Danfoss’ produkter, kunder og til byggeindustrien. Og han kæmper for ordrerne. Så når en kunde i forbindelse med et byggeri har brug for tilbud på varmeanlægget, analyserer Ahmet projektet forfra og bagfra for at sikre, at pris, kvalitet, energiforbrug og brugervenlighed er i top – og bedre, end hvad konkurrenterne kan tilbyde. »Han bider sig fast som en bulldog, indtil han kan lægge en Danfoss løsning på bordet, som tilbyder kunden maksimal værdi samtidig med, at Danfoss tjener penge,« konstaterer Henry Steenbakkers. Ahmet Canpolat har været i Danfoss siden 1991. Han er 42 år og bor i Schiedam, Holland, med sin kone og to sønner. Hvert kvartal udpeger Direktionen en Danfoss Værdiambassadør. Denne gang account manager Ahmet Canpolat, Danfoss i Holland. Photo: Githa Erich 132009-10-14T11:40:17+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=14http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=14Et af Danfoss’ største forretningsområder lukker produktionen i Tyskland og kæmper med underskud. Nu skal der outsources og udvikles nye produkter. SoRTE komPRESSoR Af Niels Chr. Larsen Den globale afmatning har været hård ved Danfoss Household Compressors. 2008 gav underskud. 2009 giver underskud. Men nu er forretningsområdet ved at blive totalt omstruktureret, og næste år vil de første væsentlige forbedringer vise sig, forudser Mogens Søholm, der nu i godt to år har stået i spidsen for Danfoss Household Compressors (HC), der med 3.000 medarbejdere og en aktuel omsætning på 325 mio. euro udgør et af de store forretningsområder i Danfoss Koncernen. Sommerens store nyhed var, at HC lukker produktionen i Flensborg. Det er utrolig trist for medarbejderne, som Mogens Søholm konstaterer, »men det er den rigtige beslutning i vores situation«. »Med husholdnings-kompressorerne er vi på et marked, hvor indtjeningen er meget lille, og vi er nødsaget til at skabe en situ- ation, hvor Household Compressors er i stand til at tjene penge på egen hånd, selvom vi oplever en markedsnedgang som nu.« Flytningen af produktion fra Flensborg til Kina er første skridt. Det nedsætter lønomkostningerne markant, men to andre problemer skal også løses, påpeger HC-direktøren. Det ene er, at Danfoss laver alt for mange dele af en kompressor selv. Det andet er, at vi teknologisk ikke er langt nok fremme i skoene – i hvert fald ikke, når det gælder kompressorer til køleskabe. »Vi har traditionelt lavet det hele selv, men ved at outsource produktionen af for eksempel motorer, bearbejdning af støbejernsblok, krumtap og andre maskinbearbejdede emner kan vi sænke behovet for investeringer i vedligehold af et stort produktionsapparat – og i stedet investere mere i udviklingen af nye produkter,« pointerer han.  142009-10-14T11:40:17+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=15http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=15RER GIvER RøDE TAl 152009-10-14T11:40:17+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=16http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=16Facts Danfoss Household Compressors producerer kompressorer til tre hovedområder: • Køleskabe og frysere. Området producerer omkring 70 procent af det samlede årlige styktal i HC. Markedsandel omkring 8 procent. • Light commercial – det er kompressorer til flaskekølere, restauranter, supermarkeder og lignende. Markedsandel 15-20 procent. • Mobilmarkedet. Kompressorer til lastbiler, både og luksusbiler. Markedsandel 80-85 procent. Skrappere energikrav Outsourcingen af emner er allerede i gang og skal være gennemført inden udgangen af 2011. Både kinesiske og hviderussiske underleverandører er i spil, og de vil kunne klare omkring halvdelen af den egenproduktion, der i dag laves i Danfoss. På udviklings-området handler det om energi, energi og energi. Målsætningen er på langt den overvejende del af produkterne at ligge helt i top, hvad angår energieffektivitet. »Hvis vi ikke teknologimæssigt kan ligge foran, har vi ingen reel berettigelse,« konstaterer Mogens Søholm. I tredje kvartal næste år sendes to ny energivenlige kompressorprodukter på markedet. Og strategien flugter fint med de internationale bestræbelser på at spare energi. I juli blev nye standarder for energiforbrugende produkter sendt ud fra Bruxelles. Det er standarder, der er vedtaget af Europaparlamentet og medlemsstaterne. De to første handler om tv-apparater og frysere og køleskabe, og de vil ifølge EU alene betyde en årlig besparelse på 30 terawatt-timer fra 2020, svarende til tre fjerdedele af det samlede elforbrug i Danmark. Konkret betyder det, at der fra 1. juli næste år ikke må sælges køleskabe under det nuværende A-niveau, og at kun køleskabe svarende til de nuværende A+ må være i handelen to år senere. Samtidig strammes kravene til de køleskabe, der forbruger allermindst, og det er de krav, som Danfoss skal kunne honorere. »De to kompressorer, som vi introducerer næste år, er første led i et helt nyt produktsortiment, og vi er i færd med at udvikle en ny kompressor-platform, som kun kan køre variabel hastighed og dermed frembringe enorme energiforbedringer.« konsolidering Så vidt Household Compressors’ strategi, der skal levere sorte tal fra 2011 og give Danfoss Household Compressors mulighed for at lave penge selv i et surt marked som det nuværende, men som – understreger Mogens Søholm – ikke i sig selv vil kunne bringe forretningsområdet op på en markedsposition som nummer et eller to, der normalt er Danfoss’ ambition inden for samtlige forretningsområder. Derfor vil det være naturligt at søge sammen med andre partnere. Som Mogens Søholm formulerer det: »Vi ser en konsolidering i markedet som en nødvendighed og vil arbejde for det, men vi ved naturligvis ikke, om og hvornår det kan lykkes. Under alle omstændigheder skal vi have sorte tal på bundlinjen, og det er den øvelse, vi er i gang med.« Markedet for husholdningskompressorer er præget af 10-15 store leverandører. Aktuelt er der en stor overkapacitet på et verdensmarked, som normalt vil aftage 140 mio. kompressorer om året, og hvor ikke kun Danfoss Household Compressors slås med underskud. 162009-10-14T11:40:17+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=17http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=17Facts 5S er en metode, der sikrer orden og rengøring i produktionen. De fem S’er står for: lPm skrotter mindre metal Der skal blot nogle få støvkorn til at vælte en 140 kilo tung metalklods af stål og kobber lige ned i skraldespanden. Det er erfaringen fra varmevekslerproduktionen i Finland. Støvfnug og lignende kostede sidste år fabrikken i omegnen af tre millioner kroner på grund af ødelagte lodninger og efterfølgende kassering af emner. Men nu har systematisk renholdning, såkaldt 5S, og et bedre vareflow med færre mellemstationer lavet om på det. I forbindelse med et projekt under Danfoss Produktivitets Program, DPP, dykkede medarbejdere fra produktionen, produktudviklingen og kvalitetsafdelingen ned i nogle tilsyneladende uløselige problemer med dårlige lodninger på varmevekslerne. Teamet kom frem til, at støvkorn og andre små fremmedlegemer formentlig var årsagen til hele miseren. Støv er kendt som årsag til skrot, men ved at bruge problemløsnings-værktøjer fandt medarbejderne metoder til hurtigt at løse problemer ved arbejdsstationerne. Løsningen blev at lave standardiserede arbejdsbeskrivelser for at holde produktionsområdet rent og undgå, at emnerne ligger for længe på mellemstationer, inden de bliver sat ind i færdige fjernvarmestationer. - sorter – skeln mellem vigtige og ikke vigtige ting - systematiser – find en plads til alt og læg det på plads - systematisk rengøring – skrub og skur - standardiser – skab sammenhæng - selvdisciplin – standarder overholdes eller forbedres Af Jens Degn »Jo længere tid produkterne er undervejs i produktionen, jo større er sandsynligheden for, at de bliver forurenet med støv. Vores ny måde at håndtere komponenterne og brugen af DPP-værktøjerne har bevirket, at vi i første halvår har sparet 40 procent på udgifterne til skrot sammenlignet med sidste år,« fortæller udviklingsingeniør Pasi Kerttula, som er leder af området. Og der er yderligere forbedringer på vej. Under projektet har medarbejderne nemlig været hele vejen omkring produktet og også overvejet materialer og produktdesignets rolle for kvaliteten. Derfor er de allerede i gang med at ændre produktdesignet for dermed at nedsætte risiko for fejl i produktionen. Marko Kolari opbygger en stor fjernvarme-substation i Danfoss LPM’s fabrik i Leppävirta, Finland. 172009-10-14T11:40:17+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=18http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=18Dave Fenocchi Yasar Yüce Zoran Sankovic Vi er en del af en ” familie, og vi holder sammen i gode tider, men også i dårlige. Lidt færre penge gør ondt, men det klarer jeg. Rodolfo lopes “ Yasar Yüce Thomas Hill Bi Yongxin Ding Guoq 182009-10-14T11:40:17+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=19http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=19Stor opbakning til køb af fridage – specielt på nye markeder Tag en håndfuld ekstra fridage i efteråret og betal selv. Det var opfordringen fra Direktionen før sommerferien til alle koncernens ansatte. Tiltaget var et af de initiativer, der skal hjælpe Danfoss gennem krisen. Og tilbagemeldingerne viser, at opbakningen til Direktionens initiativ har været stor. Især er opbakningen stor fra de fabrikker og selskaber, som er repræsenteret på nye markeder som Kina, Sydamerika og Nordamerika samt Østeuropa. I de lande ligger tilslutningen for funktionærerne helt oppe over 70 procent. Generelt er tilslutningen mindre i produktionen, men næsten hver fjerde produktionsmedarbejder i Kina har valgt at købe ekstra fridage. I Østeuropa ligger tallet på 16 procent. »Vi vil gerne takke for den store opbakning, der betyder, at vi kan se frem til en besparelse på godt 40 mio. kroner,« siger COO Kim Fausing. Thomas Hill, laboratorietekniker, Danfoss Scroll Technologies, USA. »Jeg havde en weekend til at tænke over det. Min kone og jeg regnede ud, at vi ville miste omkring 100 dollars af min månedsløn, penge, som vi bruger til benzin for at køre børnene til skole. Jeg er den eneste i familien, som tjener penge. På arbejde har jeg hjulpet med at finde besparelser, og vi kan spare mange penge fremover. Det har jeg det godt med.« Dave Fenocchi, projektleder hos Danfoss Scroll Technologies, USA. »Mine kolleger og jeg har talt om et lignende initiativ. Det vil forhåbentlig være en måde at beholde kolleger på. For mig handler det om at bevare Scroll Tech. som en vigtig lokal arbejdsgiver. Fridagene vil jeg tilbringe sammen med min familie. Vi kan lide at rejse. At jeg går ned i løn i en periode, betyder ikke så meget. Økonomien kan godt hænge sammen.« Rodolfo lopes, IA, salgsassistent, Brasilien. »Alle i min gruppe har købt fridage. Vi har forsøgt at støtte alle initiativer til at spare og hjælpe Danfoss med at forhindre fyringer. Vores individuelle bidrag vil ikke »spare liv«, men som et brasiliansk ordsprog siger: skridt for skridt, så når vi i mål. Efter at turbulensen er overstået, vil jeg være endnu mere stolt over min beslutning om at bidrage.« Zoran Sankovic, værkfører, Danfoss Bauer GmbH, Tyskland. »Jeg støtter og gør det i solidaritet med mine kolleger, som arbejder på nedsat tid.« Yasar Yüce, produktchef, Danfoss Bauer GmbH, Tyskland. »Vi er en del af en familie, og vi holder sammen i gode tider, men også i dårlige. Lidt færre penge gør ondt, men det klarer jeg.« Bi Yongxin, regnskabsassistent, BS Wuqing fabrikken, kina. »Jeg arbejder i regnskabsafdelingen og har oplevet den effekt, krisen har haft på Danfoss. Jeg vil gerne hjælpe i svære tider og købte fridage uden at tøve. Mine kolleger har gjort det samme. Vi ved, at fremtiden afhænger af, at Danfoss er en sund forretning og i vækst, og vi hjælper alle til.« Ding Guoqi, værkfører, RA AC-TXv Wuqing fabrikken, kina. »Jeg søgte ikke om at købe flere fridage. Medarbejderne i fabrikken har været villige til at gå ned i tid på grund af de hårde tider, fordi der ikke er så meget at lave. Derfor er det vigtigt, at jeg som værkfører møder op hver dag.« Af Lene Ilsøe Nielsen 192009-10-14T11:40:17+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=20http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=20Vores mand i Bruxelles At være lobbyist er en stueren beskæftigelse, og Danfoss’ første af slagsen i EU er allerede godt i gang med at tale Danfoss’ sag. Af Ole Kanstrup Senior Director for Public Affairs – det er titlen på Lars Dyrhagens visitkort. Men der kunne også have stået lobbyist. I august flyttede han ind i Danfoss’ nye kontor i Bruxelles. For hvor Washington D.C. går for at være klodens udenrigs- og sikkerhedspolitiske navle, er EU samlet set verdens største økonomi, og dermed et magtcentrum for handel og industri. »Der er simpelthen ingen vej uden om Bruxelles, hvis Danfoss skal påvirke beslutninger inden for energipolitik, frihandel og opbevaring af fødevarer – altså områder, der betyder alverden for vores forretninger,« forklarer Lars Dyrhagen. Foregår i fuld åbenhed Men er lobbyisme ikke noget med penge under bordet, hemmelighedskræmmeri og trusler? Og er der overhovedet nogen på de bonede gulve i Bruxelles, som gider lytte til Danfoss? Ifølge Lars er svaret på det første spørgsmål et klart nej, på det andet et klart ja. I bund og grund handler lobbyisme nemlig om at få indflydelse ved at stille ekspertviden til rådighed for politikere og embedsmænd. Det er lovligt og foregår i fuld åbenhed. Og så ville EU faktisk have svært ved at fungere uden lobbyisterne. For politikerne og embedsmændene har sjældent tid til selv at stikke næsen dybt ned i et teknisk eller juridisk område. »Så har man som virksomhed og lobbyist et godt omdømme og noget at byde ind med, spørger de poliske beslutningstagere også efter dig,« konstaterer Lars Dyrhagen. varmepumper kom med i lovtekst Som eksempel nævner han EU’s nye direktiv for vedvarende energi, som Europa-Parlamentet skulle tage stilling til sidste efterår. Direktivet skal være med til at øge EU-landenes samlede brug af vedvarende energi til 20 procent inden 2020. Og flere af parlamentsmedlemmerne ville gerne have lovteksten til at nævne præcis, hvilke produkter medlemslandene fremover skal satse på for at nå målet. Facts De vigtigste institutioner i EU er Kommissionen, EuropaParlamentet og Det Europæiske Råd. Overordnet set er det Kommissionen, der fremlægger lovene. EuropaParlamentet kan så stille ændringsforslag, mens Det Europæiske Råd vedtager lovene. Kommissionen har 27 medlemmer, et for hvert land. Europa-Parlamentet er sat sammen af 736 folkevalgte parlamentarikere, og Det Europæiske Råd består af regeringschefer og ministre fra de forskellige lande. 202009-10-14T11:40:17+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=21http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=21Men som parlamentsmedlem går man ikke rundt med et detaljeret katalog over energivenlige produkter i sin hukommelse. Man ved heller ikke, at Danfoss’ varmepumper tilfældigvis producerer mere energi, end de forbruger. Men det gjorde Lars, som hurtigt fik lagt de helt præcise tekniske oplysninger om varmepumpers fordele på bordet i parlamentets udvalg for industri og energi. Resultatet blev, at varmepumper nu har et officielt EU- stempel som et af de produkter, EU-landene vil satse på for at øge andelen af vedvarende energi. »Det er det perfekte eksempel på, at lobbyisme kan betale sig. Direktivet for vedvarende energi vil jo gøre det europæiske marked for blandt andet varmepumper langt større,« siger Lars Dyrhagen. Danfoss har foreløbig to officielle lobbyister – Lars Dyrhagen i Europa og Robert Wilkins, Vice President Public Affairs & Industry i USA. Der befinder sig godt 15.000 lobbyister i EU. I Washington D.C. er tallet 12.000. Photo: Philippe Veldeman Ifølge Lars Dyrhagen er EU’s politikere lydhøre, så længe oplysningerne, man giver dem, er 100 procent troværdige. 212009-10-14T11:40:17+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=22http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=22Working Life Simon er ikke længere på Coke Danfoss lærlinge er i alt for dårlig form. Men det kan der ændres på. 14 ugers fokus på kost og motion hjælper. Det lyder helt vildt. Kammeraterne griner, men Simon Laygardt bekræfter. Han har i løbet af en uge drukket 200 dåsecolaer. Det er godt nok ved at være et stykke tid siden. – Jeg spillede computerspil og drak kun cola og spiste ingenting, det var selvfølgelig ikke sundt. Jeg var træt, men kunne ikke sove på grund af sukkeret i kroppen. I dag kan 18-årige Simon Laygardt godt se, at det var lige rigeligt. Han er datateknikerlærling i Danfoss, og i juni afsluttede han sammen med ca. 20 andre lærlinge og elever projektet Trainees i Bevægelse, et forløb på 14 uger med fokus på motion og oplysning om sund mad. Initiativet blev sat i gang i 2008, for det viste sig, at lærlinge og elever var i alt for dårlig form og spiste for meget junkfood. Nu er projektet gennemført for femte gang. I løbet af de 14 uger bliver alle konditestet to gange, og på baggrund af de to test kigger en fysioterapeut på, hvor meget konditallet er forbedret – eller gået tilbage, hvis ikke der er blevet gået til den i træningscentret eller på cykelturene. Efter de 14 uger fik Simon Laygardt en andenplads i forbedret kondital. Og dåserne hober sig heller ikke op i stor stil længere. – Det er dyrt at købe så meget cola, og nu går jeg i fitnesscenter, så det er dyre kalorier at træne væk, siger han.2009-10-14T11:40:17+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=23http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=23Jesper Andreas Jensen, projektkoordinator, 44 år: »Jeg vil gerne spise sundt. Så det er vand på min mølle, at kantinerne i Nordborg gør noget ud af ernæringsrigtig mad. Man kan vælge alt lige fra laks til fedtfattig kyllingesalat, og var jeg den eneste i kantinen, måtte de gerne skrue endnu mere op for sundheden. Men der er også medarbejdere, som sætter pris på lidt mere fed mad. Derfor er det nuværende niveau passende.« Dan f t å a p l l s er s o AfLene Ilsøe Nielsen og Ole Kanstrup. Nogle tyller cola og spiser pommes frites, andre foretrækker appelsinjuice og grøn kost. Og spiser du frokost i kantinen til daglig, er du sandsynligvis mest til det sunde. Det er i hvert fald konklusionen på en WHO-rapport fra 2007. Ifølge rapporten har medarbejderne på arbejdspladser med kantineordninger generelt sundere madvaner end medarbejdere, som ikke har adgang til en kantine. Global Danfoss har derfor spurgt en diætist, om sund mad øger arbejdsindsatsen, og kigget lidt på, hvad der er på menukortet i Danfoss kantinerne rundt om i verden. Verden i overvægt WHO opgjorde i 2005 tal om verdensbefolkningens overvægt. • ca. 1,6 mia. voksne over 15 år er overvægtige i verden. • mindst 400 mio. betegnes som ”fede”. I 2005 var 20 mio. børn under fem år overvægtige. Fremtidens tal vil ifølge WHO se således ud: • i 2015 vil omkring 2,3 mia. voksne være overvægtige • 700 mio. vil være at betragte som fede. Hidtil har overvægt og fedme været mest udbredt i de rige lande i verden, men der sker i disse år en dramatisk stigning i lavindkomstlande, særligt omkring storbyerne. Kilde: WHO en kn 232009-10-14T11:40:17+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=24http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=24Working Life Madbetjent tjekker sundheden kantinerne i Nordborg arbejder efter et såkaldt sund kantine koncept – og har hyret en diætist til at tjekke buffetens kvalitet. Når diætist Malene Iskov flere gange årligt træder ind ad døren på uanmeldt besøg i de tre Danfoss kantiner i Nordborg, er det i rollen som madbetjent. Hun tjekker, hvor sund maden er. Og selvom hun ikke har bødehæfte med, tager køkkenfolkene besøgene alvorligt. Men hvorfor hyrer kantinerne en diætist til at tjekke maden? Svaret er, at brugerundersøgelser har vist, at kantinegæsterne vægter sund mad højt. I 2008 indførte kantinerne derfor et madkoncept, som fejer de tomme kalorier af bordet i kantinekøkkenet. Konceptet går under navnet Sund Kantine og betyder, at en stor procentdel af kantinemaden består af grøntsager, fiberholdigt brød, fedtfattigt kød og fedtfattige mejeriprodukter. Samtidig har kantinerne så hyret en diætist til at sikre, at maden hører til i den sunde ende. »Det er sjovere at lave sund mad end pommes frites, så der er gået sport i det, og diætistens kontrolbesøg holder os i ørerne. Hende vil vi helst ikke have en løftet pegefinger af,« fortæller Ilse Dahl, kantineleder i E24 – den største af Nordborg-kantinerne. Effektiviteten går op Men tilbage til Malene Iskov – diætisten ved frokostbuffeten. Kontrollen er nemlig ikke overstået på fem minutter. Hun gennemgår nøje sammensætningen af kød, frugt, brød, pasta og tilbehør ved buffeten. Hun tager også en snak med køkkenfolkene om, hvilke råvarer de bestiller, og hvordan de tilbereder dem. Seneste kontrolbesøg foregik i marts, og her var meldingen, at den ernæringsmæssige sammensætning af kantinemaden var i top. Men kan kanelsnegle ikke være lige så godt som gulerødder og skært oksekød? »Nej, jeg er ikke et sekund i tvivl om, at effektiviteten ryger i vejret, hvis kantinemaden er sund. Så der er også penge i god mad,« konstaterer Malene Iskov. Også kantinegæsterne vender tommelfingeren opad. En brugerundersøgelse fra april i år viste, at 84,8 procent er tilfredse med kvaliteten. Danfoss i Nordborg har godt 2.400 medarbejdere. Omkring 770 af dem spiser regelmæssigt i en af de tre kantiner, som drives af Danfoss Global Services. Tina Truelsen, produktionsmedarbejder, 40 år: »Udvalget i Nordborg er så stort, at man kan variere sin kost og altid finde noget, der smager godt. Det er også fint, at kantinerne prøver at gøre maden sund. Men da de begyndte på det med sundhed, var jeg lidt bange for, at vi nu alle skulle til at spise grøn salat. Der er for meget livskvalitet i et stykke chokolade eller en frikadelle til, at det hele skal handle om grøn kost.« Facts I Danfoss er der ingen global politik eller standard for, hvilken ernæringsmæssig sammensætning kantinemaden i de forskellige lande skal have. Der er heller ingen regel om, at der nødvendigvis skal være en kantine i hvert land. 242009-10-14T11:40:17+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=25http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=25Det sure og det søde Danfoss Hangzhous kantine laver mad, som tilfredsstiller alles smag. Noget er stærkt, andet er sødt, let eller salt. Det sker for, at medarbejdere fra forskellige dele af landet får deres ønsker opfyldt. 130 medarbejdere spiser frokost og kan aflevere forslag til menuen og forandringer i kantinen. Traditionel mad er efterspurgt i Polen En undersøgelse af maden på den polske fabrik i Grodzisk Mazowiecki viser, at medarbejderne er glade for både traditionel og international mad. Populært er mad med højt kalorieindhold, blandt andet stegt kød, pommes frites og traditionelle, polske retter. Men sund mad er også en del af udbuddet i kantinen. Den er drevet af et eksternt cateringfirma, som står for maden til cirka 350 medarbejdere hver dag. Grøntsagerne, som bliver snittet til salatbuffeten, lever op til særlige, bæredygtige krav og er kontrolleret af fødevaremyndigheder. Malgorzata Lukasik, kontorassistent, er her ved at tage salat. Rene kantiner i Kina Friske planter og en ren kantine møder medarbejderne på Anshan-fabrikken i Kina, når de går til frokost. Receptionist Wang Xue står her med dagens ret. Hun sætter pris på den sunde mad, kantinen serverer, og at den er varieret. Opslagstavler i kantinen viser plancher over rigtig sammensætning af sund og nærende mad. Omkring 70 medarbejdere spiser dagligt i kantinen. Dagens suppe i Rusland 1.200 spiser her hver dag Målet hver dag for medarbejderne i de to kantiner på kompressorfabrikken i Zlaté Moravce i Slovakiet er at lave mad, som medarbejderne i produktionen og på kontorerne kan lide. Derfor er der også et stort udvalg i buffeten af kornprodukter, grønt og bælgfrugter som bønner. Fastfood kan også blive serveret, hvis medarbejdere beder om det. Erika Turzova, der selv spiser i kantinen hver dag, fortæller, at omkring 1.200 medarbejdere spiser deres frokost i kantinen. To gange om måneden laver kantinen mad fra ’fjerne’ køkkener, blandt andet ungarsk, italiensk eller kinesisk mad. Chefkok i Danfoss Rusland, Taisa Dormova, har serveret mad i 15 år for medarbejderne, og hun kender de foretrukne retter. I Rusland er det almindeligt at spise suppe til middagsmad, og ifølge medarbejderne er Taisas supper meget smagfulde. Foruden suppe serverer kantinen hver dag også friske grøntsager, kødretter, fisk og frugt. 300 medarbejdere spiser i kantinen. lunch ude i byen Keith Kersten, Key Account Manager, Danfoss Drives, tager ofte et smut forbi en af de lokale restauranter fem minutter fra Milwaukee-fabrikken for at spise sin frokost. Alternativet er en automat på Danfoss fabrikken, som ikke har nogen kantine. Her spiser Keith quesadilla på terrassen på Mo’s Restaurant, hvor det er populært at spise udenfor om sommeren. Hans tre favoritsteder er lokalt ejede og serverer frisklavet mad til kunderne. I Milwaukee har de en times frokost. 252009-10-14T11:40:17+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=26http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=26Af Ole Kanstrup EPS – hvorfor bliver kun hver femte spurgt? I modsætning til undersøgelsen i 2007, hvor alle medarbejdere blev spurgt, skal kun 20 procent udfylde skemaerne denne gang. Hvorfor? »Vi har besluttet, at EPS-undersøgelsen fremover skal foregå hvert år i stedet for hvert andet eller tredje. På den måde får vi en løbende opdatering af, hvordan tilfredsheden og motivationen har det i organisationen. Til gengæld går vi så ikke ud og spørger alle 20.000 medarbejdere. Det er simpelthen for tidskrævende at administrere og følge op på svarene fra så mange hvert år. Og statistisk set er 20 procent rigeligt til at give et repræsentativt svar. Det betyder dog ikke, at den helt store udgave af EPS-undersøgelsen er smidt i skraldespanden. Vi regner med at gennemføre sådan en hvert tredje eller femte år.« Vi befinder os midt i den værste økonomiske krise i Danfoss’ historie. Hvorfor udskyder I ikke sådan en undersøgelse, til der er mere ro over vandene? »Netop fordi vi har været gennem den værste krise i Danfoss’ historie, valgte vi at gennemføre undersøgelsen. Krisen har betydet mange ændringer, og præcis i sådan en situation er det jo vigtigt med en pejling af, hvor tilfredse og motiverede medarbejderne er. Vi har så at sige besluttet ikke at holde os for ørerne bare fordi, krisen måske kan betyde et dårligere resultat i undersøgelsen.« I 2007 fik hver afdeling en rapport med sine egne resultater. I år udarbejdes der kun rapporter for hver forretningsenhed, så kan det overhovedet betale sig for medarbejderne at svare? »Det kan i høj grad betale sig at svare. Godt nok er det rigtigt, at der ikke kommer resultatrapporter på afdelingsniveau. Det er en af de ting, vi må ofre for at få en undersøgelse hvert år. Men resultaterne bliver taget alvorligt alligevel. Scorer en forretningsenhed væsentligt lavere end gennemsnittet, er ledelsen selvfølgelig forpligtet til at finde ud af hvorfor – og til at forbedre sig.« Kan man sammenligne resultaterne af denne undersøgelse med resultaterne af EPS-undersøgelsen fra 2007, når I kun spørger hver femte? »Vi kan og vil sammenligne mellem de niveauer i organisationen, som får en resultatrapport – altså alle forretningsenheder i Danfoss. Men vi kan ikke drage sammenligninger mellem hver enkelt afdeling. Det kan vi kun i forbindelse med de store, udvidede EPSundersøgelser.« Q&A Spørgsmål og svar. På denne side tager vi i hvert nummer af Global Danfoss et centralt emne op. Denne gang svarer senior vice president i den globale HR-afdeling Rick Eckebom på spørgsmål om EPS – temperaturmålingen af medarbejdernes tilfredshed, som foretages i denne måned. 262009-10-14T11:40:17+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=27http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=27Notes Stor kunst i Canada Danfoss Canada var sponsor, da genåbningen af kunstmuseet Art Gallery of Ontario blev fejret. Museet er et af de fineste i Nordamerika og rummer en samling på mere end 70.000 værker. Den internationalt kendte arkitekt Frank Gehry har stået for ombygningen af museet, som har et udstillingsareal på 54.000 kvadratmeter. Flere danske design- og møbelfirmaer har medvirket til indretningen af museets nye medlemslounge, café og restaurant. Rabobank bygger grønt hovedkvarter I begyndelsen af 2010 vil en ny kontorbygning på 56.000 kvadratmeter og 105 meter høj være kommet til syne i midten af Utrecht centrum i Holland. Bygningen, som består af to tårne, vil være det ny hovedkvarter for banken Rabobank. Målet for bygningen var at gøre den energivenlig og samtidig give fleksible arbejdspladser til medarbejderne. Foruden fordelene ved Danfoss’ AB-QM produkter såsom besparelser ved installation og projektering, vil løsningen hjælpe Rabobank til at reducere energiforbruget og udledningen af CO2 med næsten 64 ton om året. Projektsalget er den største ordre for Danfoss AB-QM forretning til dato i Holland. Polske bloddonorer Danfoss i Polen har fået etableret et korps af bloddonorer blandt medarbejderne. Sidst i juni donerede 20 medarbejdere i alt ni liter blod. Det var anden gang, Danfoss ansatte i Polen afgav blod. Sidste år afgav 32 donorer 13,5 liter. kongresmedlem på studietur Den private sektor skal spille en afgørende rolle på USA’s vej mod uafhængighed på energiområdet, og nye energieffektive teknologier som Danfoss Turbocors kan spille en vigtig rolle, når landets energiforbrug skal reduceres, fremhævede kongresmedlemmet F. Allen Boyd Jr., da han besøgte virksomheden i forsommeren. Danfoss Turbocor – som ligger i det nordlige Florida – beskæftiger 176 medarbejdere og fremstiller en energivenlig kompressor-type til brug i airconditionanlæg. 272009-10-14T11:40:17+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=28http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo42009/?Page=28ID-NR.: 42.714 Danfoss around the world kazakhstan Syv år i kazakhstan Den 5. juli havde Danfoss haft ansatte i Kazakhstan i syv år, og det blev fejret med en stor kage og fysiske udfordringer på floden Chilik. Hele staben, som tæller 13 personer, blev inviteret til at deltage i river rafting. General manager for Danfoss i Kazakhstan, Bibigul Zhuzbayeva, fortæller, at udfordringerne på floden gav et boost til holdånden, som der er brug for i turbulente tider. UsA Fokus på energi og klima i USA Den nye regering i USA har stor fokus på vedtagelsen af en ny energi- og klimapolitik. Ved et EnVisioneering-symposium, der blev afholdt for nylig, var Danfoss vært for mere end 60 HVAC&R-slutbrugere, OEM’er, entreprenører, regeringskontorer og private organisationer, som diskuterede status for den komplekse lovgivning, der behandles i kongressen. En repræsentant for det amerikanske udenrigsministerium gav også et indblik fra de seneste Montreal Protocol-møder, der blev afholdt i Geneve. Begivenheden foregik i det ansete U.S. Capitol i Washington DC, hvor politikker og lovgivning vedtages. England london Docklands bliver opvarmet af Danfoss 350 fjernvarmeunits fra Danfoss virksomheden Gemina Termix er blevet installeret i London Docklands i bygninger, som rummer et næsten tilsvarende antal lejligheder og lidt erhverv. Indescon Court på Canary Wharf har fra en central lobby udsigt til Tower Bridge. Bygningerne er forskelligt udformet, en er 16 etager høj, og flere er beklædt med terracottafliser og patineret kobber. Det er Gemina Termix’s agent, UK Agents SAV Systems, i Storbritannien, som har solgt units til det store projekt. Hele området er på 88.500 kvadratmeter og vil være færdigbygget i 2011.2009-10-14T11:40:17+02:00