http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/RSS.ashxDanfoss Group Global PagesThu, 15 Jan 2009 16:07:22 +0100http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=1http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=1MAKING MODERN LIVING POSSIBLE De nye markeder Rusland er nu nr. 3 Fremtiden blæser i vinden Kunstige muskler 4 8 14 18 Global Danfoss 1 /09 • A Stakeholder Publication Danish edition2009-01-15T16:07:22+01:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=2http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=2Global Danfoss Januar 2009 10 14 16 18 Global Danfoss Side 10 Kina ved en korsvej Danfoss har haft stor fremgang i Kina, men nu skal der mere tryk på. Metoden er at tilbyde kineserne Danfoss produkter med lavere specifikationer – og pris. Og det er på høje tid, for de kinesiske konkurrenter vokser sig større og større. Side 14 Fremtiden blæser i vinden Vindmølleindustrien har medvind, og Danfoss er med under møllehatten. Side 16 Sådan kan en magnetventil også bruges Side 18 Kunstige muskler i metermål Danfoss har knækket koden og kan nu masseproducere kunstige muskler. Det har ingen klaret før. Ifølge folkene bag opdagelsen er anvendelsesmulighederne næsten uendelige. Published by Danfoss A/S Total number printed: 25,950 Address: Danfoss A/S, L24-212 DK-6430 Nordborg globaldanfoss@danfoss.com Responsible: Ole Daugbjerg Editor: Niels Chr. Larsen Prepress: Christa Hartmann Photographer: Glenn Simonsen Print: Laursen Grafisk A/S Published in Danish, English, French, Spanish, Polish, Slovenian, German, Chinese, Slovakian and Russian. Printed with vegetable colours on environmentally approved paper. Reproduction only by permission of the Editor and always with acknowledgement to Global Danfoss2009-01-15T16:07:22+01:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=3http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=3Leader Mens stormen raser Af koncerndirektør og CFO Frederik Lotz Den første fase af den globale, økonomiske krise har efterhånden nået sin fulde højde. Hele den finansielle sektor er blevet bombet ti år tilbage på blot nogle få måneder – bunden er slået ud af aktiemarkederne, og det er blevet overordentlig vanskeligt at opnå nye kreditter. Nu kommer den anden fase, den realøkonomiske. Det er i denne fase, at virksomheder og forbrugere for alvor vil mærke tyngden af krisen og et markant vigende salg. Nu bliver det virkelighed, også for Danfoss. I Danfoss oplevede vi de første tre kvartaler af 2008 som ganske fornuftige. Forretningen voksede fortsat, og indtjeningen var på højde med rekordåret 2007. Fra fjerde kvartal må vi imidlertid konstatere, at efterspørgslen på vores produkter falder, og vi må indstille os på at stramme bæltet et hul eller to med udsigten til et par svære år. Indtil vi kender dybden af krisen, må vi være forsigtige og afblæse projekter, som ikke er absolut kritiske. Vi holder igen. Med finanskrisen må vi også indse, at vi i 2009 ikke når målet om EBIT 10 – en indtjening på 10 kroner for hver 100 kroner, vi omsætter. Under normale omstændigheder ville det have været muligt, men når vi ser ud af vinduerne, er det tydeligt, at verden ikke er normal. Det betyder ikke, at målet er opgivet. Det tager blot længere tid at nå det. Over de seneste 18 måneder er det lykkedes Danfoss at sikre sig et betydeligt finansielt beredskab, således at vi i dag har adgang til gunstige lånemuligheder, hvis det skulle blive nødvendigt. Men vi kan jo ikke leve af at låne penge i banken. Vi er nødt til at tilpasse os. Derfor har vi desværre måttet sige farvel til mange gode medarbejdere. Det er i alle tilfælde en ubehagelig, men også nødvendig foranstaltning. For Danfoss har ambitionen om at være lønsom – også i dårlige tider. Ellers bliver vejen tilbage for lang. Hvis man ser historisk på det, har det måske ikke været virksomhedens styrke. Men vi er blevet bedre til at reagere hurtigt på op- og nedgange i markedet, og det er en afgørende forudsætning, hvis vi skal vende krisen til noget positivt. Vi kan ikke forudsige fremtiden, men vi kan på forhånd gennemtænke forskellige relevante scenarier og dermed reagere hurtigt og beslutsomt i den tid, der kommer. Mens stormen raser, er det vores opgave at tilpasse vores virksomhed, så vi står stærkt, når det igen bliver normale tider. For vi har de rigtige produkter: De er energirigtige, teknologisk overlegne og af høj kvalitet. Det er det, kunderne vil efterspørge, når verden igen kommer på højkant. Og den dag vil komme. ” Men vi kan jo ikke leve af at låne penge i banken. Vi er nødt til at tilpasse os. “ 32009-01-15T16:07:22+01:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=4http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=4Focus 7.6% 2008 6.9% 2008 8.0% 7.6% 2009 9.3% 2008 2009 10.0% 2008 Facts Økonomiske udsigter ifølge IMF: Brasilien Rusland Indien Kina EU USA 2008 5,2% 6,8% 7,8% 9,7% 1,2% 1,4% 2009 3,0% 3,5% 6,3% 8,5% -0,5% -0,7%2009-01-15T16:07:22+01:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=5http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=5BRIC COUNT R IES BRIC Verden vendt på hovedet Brasilien, Rusland, Indien og Kina vil præge dette århundrede. De tegner sig for en større og større del af væksten i verden – og i Danfoss. Lige siden Europas oldtid har Middelhavet i den vestlige verdens selvopfattelse været centrum i verden, og sådan ser de fleste verdenskort også ud i dag. Amerika til venstre, Europa i midten og Asien og Australien derude til højre. Men sådan ser det verdenskort ikke ud, som man kan købe i en kinesisk kiosk. På det er Kina bogstaveligt talt riget i midten – med de mægtige naboer Indien og Rusland lige ved siden af – Amerika ligger helt til højre på den anden side af det omfangsrige Stillehav, og Vesteuropa lidt forladt oppe i venstre hjørne, tæt på Grønlands ismasser. Og det er i virkeligheden et mere reelt billede af verdens økonomiske tilstand i årene, der kommer. For det er først og fremmest Indien og Kina, der vil rykke voldsomt. Fra at repræsentere henholdsvis 2,0 og 6,0 procent af verdens samlede bruttonationalprodukt (BNP) i 2007 vil de to lande i 2050 ifølge IMF – den internationale valutafond – stå for sammenlagt en tredjedel af verdens BNP. Præcis 33,5 procent af verdens værdier vil ifølge prognosen blive skabt alene i Indien og Kina. Indien vil frem til 2050 rykke fra 2 procent til 12,9 af verdens BNP. Kina fra 6 til 20,6 og dermed placere sig som verdens førende økonomi. I samme periode vil Brasilien og Rusland også vokse markant, og de fire BRIC-lande, som man under et betegner Brasilien, Rusland, Indien og Kina, vil for alvor have markeret sig som verdens vækstlokomotiv. Til gengæld vil EU og USA tegne sig for en relativt mindre del af verdens BNP. Af Niels Chr. Larsen 4.8% 2008 4.0% 2009 Fortsættes på næste side 52009-01-15T16:07:22+01:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=6http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=6Udviklingen har stået på allerede i flere år. I 1994 fandt 20 procent af verdens BNP-vækst sted i de fire lande. I 2008 stod de for 40 procent af væksten i BNP. I Danfoss’ retning Den slags kurver studeres nøje på øverste etage i Danfoss’ hovedbygning. Og ledelsen kan konstatere, at landene også i Danfoss markerer sig stærkt med gennemsnitlige vækstrater i de senere år på over 45 procent i Kina og 40 procent i Rusland. Alene Rusland, Kina og Indien vil i 2011 repræsentere mere end en fjerdedel af det samlede salg i Danfoss. »Finanskrisen med udspring i USA har foreløbig ramt de vestlige økonomier hårdest. Nu ser det ud til, at ingen går helt ram forbi, men der kan ikke være tvivl om, at Danfoss’ globaliserings-strategi med markant vækst på især markederne i Rusland og Kina vil gøre det lettere for os at komme igennem krisen, selvom væksten også i de lande vil være reduceret kraftigt i de kommende måneder,« siger adm. direktør og CEO Niels B. Christiansen. Han peger på, at ikke mindst Danfoss’ styrkeposition, når det gælder energirigtige produkter, vil komme os til gode. Ifølge en forudsigelse fra de rige landes samarbejdsorganisation OECD vil BRIC-landenes energiforbrug i 2030 være steget med 72 procent i forhold til 2005-niveauet. Til sammenligning vil de 30 OECD-landes forbrug være steget 29 procent. Det vil ikke bare tære på ressourcerne, men også betyde en voldsom vækst i udledningen af drivhusgasser fra BRIC-landene. Medmindre der tages drastiske skridt, vil de fire lande i 2030 udlede flere drivhusgasser end OECD-landene tilsammen. »Det peger alt sammen i Danfoss’ retning,« konkluderer Niels B. Christiansen. Læs på de følgende sider om Danfoss i de fire BRIC-lande, Rusland, Kina, Indien og Brasilien. Facts • Betegnelsen BRIC-lande blev skabt af Jim O’Neill, økonom i Goldman Sachs. Landene dækker tilsammen over 25 procent af jordens landområder og har 40 procent af verdens befolkning. • Bruttonationalproduktet (BNP) beregnes som summen af indenlandsk forbrug, investeringer og nettoeksport. BNP udtrykker størrelsen af et lands økonomi og opgøres ofte i BNP pr. indbygger. 62009-01-15T16:07:22+01:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=7http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=7BRIC Kinesisk stempel til indisk produktion Kina har på få år markeret sig som et markant produktionsland i Danfoss. I sammenligning med naboen syner Indiens produktion ikke af meget. Så meget desto mere glædede inderne sig i november over, at Danfoss Indien modtog et certifikat fra de kinesiske myndigheder, som dermed sagde god for, at Danfoss pressostater Made in India må sælges på det kinesiske marked. Produktionen af pressostater – der anvendes for at beskytte procesanlæg mod for højt eller lavt tryk – blev sat op for godt et år siden på maskineri, der var flyttet ud fra Polen. Sidste år blev der fremstilet 60.000 pressostater på udstyret, men det tal forventes at blive fordoblet i år, og deraf vil en tredjedel blive eksporteret til Kina, forudser value stream manager Sampath Sridhar. Pressostaterne er det første, rigtige indiske produkt, og produktionen blev først og fremmest sat op, fordi de lokale indiske kunder opfordrede Danfoss til at vise et stærkt, lokalt engagement ved at starte produktion i landet. Søren Eskildsen, senior vice president i Danfoss Air Conditioning Controls, oplyser, at det i øjeblikket overvejes at flytte andre produktioner til Indien, men det vil højst blive i størrelsesordenen 1.000 kvadratmeter. Trods en lille egenproduktion er mulighederne store i Indien, der spås at passere Kina som verdens mest folkerige land inden for et par årtier. Behovet for køling af fødevarer er enormt. 30 procent af fødevarerne går i dag til spilde. Dertil kommer behovet for aircondition, og køledivisionen er da også klart størst i Indien. Danfoss Drives står dog også stærkt inden for blandt andet tekstilindustrien. Og samtidig er der meget store muligheder for at lægge opgaver ud til indiske leverandører. På det område har Commercial Compressors taget de første skridt. COUNT R IES På trods af en firedobling af omsætningen på fem år er Indien i Danfoss sammenhæng stadig det mindste af de fire BRIC-lande. Men markedet er stort i det folkerige land. Af Niels Chr. Larsen BRIC LANDEFAKTA INDIEN Areal Indbyggertal Indkomst pr. indbygger (BNI) Vækst i BNP pr. indbygger 3.287.590 km2 1,147 mia. (2005) 4.277 kr (2007) 9 % (2007) Kilde: Danmarks Udenrigsministerium2009-01-15T16:07:22+01:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=8http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=8Rusland er nu nr. 3 På få år har det russiske marked udviklet sig til et af Danfoss’ vigtigste. Af Niels Chr. Larsen En skov af byggekraner har domineret Moskva i mange år. Nu er nogle af byggerierne sat i stå på grund af manglende finansiering. Banker trækker kredittilsagn og forlanger lån indfriet. Mikhail Shapiro – chef for Danfoss i Rusland – modtager som alle andre virksomhedsledere mange alarmerende meldinger oven på finanskrisen. »Vi mærker krisen i alle sektorer undtagen i de private og offentlige renoverings-projekter,« konstaterer han. Alligevel er han overbevist om, at Rusland relativt hurtigt vil komme igennem – som det skete efter krisen i 1998. For som han påpeger, er alle forudsætninger til stede: rigelige forekomster af naturreserver og energi, en uddannet og fleksibel befolkning og et stort behov for renovering og udvikling af infrastrukturen. Og han forventer derfor, at Rusland fortsat vil markere sig med imponerende vækstrater i Danfoss – de seneste tre-fire år har væksten været omkring 40 procent om året, og der er årligt ansat omkring 100 nye medarbejdere. Fra at være et begrænset marked er verdens geografisk største land de seneste år tordnet frem og placerede sig i tredje kvartal af 2008 som det tredjestørste marked i koncernen – større end Kina. Russerne vil have varmen Danfoss Heating Division er suverænt den største division i Rusland og står for 60 procent af Danfoss’ omsætning i landet. Danfoss har en helt dominerende position inden for Heating Controls – radiatortermostater og strengventiler – og fjern- Facts • Danfoss Rusland beskæftiger mere end 500 medarbejdere, 350 af dem i Moskva. De øvrige arbejder på 22 kontorer rundt omkring i Rusland og et i Minsk, Hviderusland. • I Moskva er der en lokal produktion af radiatortermostater (HEC) og kugleventiler (DH). Produktionen dækker omkring 10 % af omsætningen. LANDEFAKTA RUSLAND Areal Indbyggertal Indkomst pr. indbygger (BNI) Vækst i BNP pr. indbygger 17 mio. km2 141,4 mio. (IMF, 2008) 70.800 kr (IMF, 2008) 6,8 % (IMF, 2008) Kilde: Danmarks Udenrigsministerium2009-01-15T16:07:22+01:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=9http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=9BRIC COUNT R IES varme, DH. Og behovet for varmeløsninger er stort. Der er bidende koldt i Rusland store dele af året, især i den vestlige del af Sibirien. Derude begynder indbyggerne allerede at pakke sig godt ind i september – med udsigt til en lang, russisk vinter. »Danfoss navnet er et af de mest kendte på markedet. Årsagen er, at Danfoss i realiteten har skabt markedet for mange af vores produkter og løsninger,« fremhæver Mikhail Shapiro. Det gælder især for radiatortermostater, som tidligere var ukendt land i russiske lejligheder. I stedet for at regulere varmen ved hjælp af en termostat har russerne været vant til at åbne vinduet, når det er blevet for hedt. Nu er det i Moskvaregionen påbudt at installere radiatortermostater i nybyggeri. I alt er der hidtil solgt 5 mio. radiatortermostater i Rusland, og Danfoss’ fjernvarmeautomatik er installeret i hovedparten af fjernvarmeselskabernes distributionsnet. Køledivisionen RA dækker 30 procent af Danfoss’ omsætning i Rusland og markerer sig inden for køling og aircondition. Lokale producenter aftager en del Danfoss kompressorer og termostater, som de bygger ind i egne produkter. Danfoss Motion Controls Division spås store muligheder i de store industrier, der har stort behov for frekvensomformere. Det gælder for eksempel i energisektoren, i minedrift, i olieraffinaderier og i distribution af varme og vand. Men det kræver mange kræfter at trænge igennem til de store producenter, påpeger Mikhail Shapiro. BRIC Endelig fremhæver han, at Danfoss har skabt sig et godt navn ved at udbrede energibesparende tiltag i alle sektorer, som Danfoss har berøring med. »Vi har gennemført mere end 3.000 seminarer og har på den måde uddannet den lokale tekniske elite. Og vi har allerede høstet frugterne af den indsats ved at indtage en markant position i mange sektorer.«2009-01-15T16:07:22+01:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=10http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=10Kina ved en korsvej Danfoss har haft stor fremgang i Kina, men nu skal der mere tryk på. Metoden er at tilbyde kineserne Danfoss produkter med lavere specifikationer – og pris. Og det er på høje tid, for de kinesiske konkurrenter vokser sig større og større. Af Niels Chr. Larsen I 60’erne grinede vestlige producenter af de endnu ret primitive japanske produkter. Men ikke ret længe. Japanerne kom hurtigt efter det og lagde sig ud i overhalingsbanen. Noget lignende kan ske med de kinesiske producenter. Deres produkter bliver bedre dag for dag, og vi giver dem for gode betingelser, hvis vi ikke interesserer os for det meget store hjemmemarked, som de har. Det påpeger Mogens Terp Paulsen, leder af Danfoss i Kina, og det er en del af baggrunden for det kursskifte, Danfoss er slået ind på i landet. Hidtil har Danfoss solgt og produceret de samme produkter i Kina som i resten af verden. Men med købet af Holip – der producerer frekvensomformere – for et par år siden, gik Danfoss ind på det såkaldte mid-end marked. Ellers ligger Danfoss i high-end – i den høje ende – hvor produkterne er mere avancerede og prisen højere. Første produkt på markedet I slutningen af 2007 blev der vedtaget en strategi for udvikling af flere mid-end produkter, og nu kommer de første på markedet i Kina – ud over dem, som Holip har lanceret. Det er i første omgang et køleelektronik-produkt til supermarkeder. I modsætning til det »almindelige« Danfoss produkt kan det ny produkt kun kontrollere fire kompressorer og ventilatorer – i modsætning til ti. Og kun styre kølingen og ikke lys eller andre områder. Mogens Terp Paulsen ser produktet som en milepæl. Facts LANDEFAKTA KINA Areal Indbyggertal Indkomst pr. indbygger (BNI) Vækst i BNP pr. indbygger 9.597.000 km2 1,314 mia. (CSY: 2007) 11.800 kr (Verdensbanken: 2006) 10,7 % (Verdensbanken: 2006) Kilde: Danmarks Udenrigsministerium2009-01-15T16:07:22+01:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=11http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=11BRIC COUNT R IES »Det er ikke klogt at ignorere mid-end markedet. Det er det største i Kina, og det er det markedssegment, hvor vores kommende konkurrenter vokser op. Risikoen er, at vores kinesiske konkurrenter med tiden saver benene over på os, først i Kina og senere på andre markeder, når de også begynder at producere high-end produkter,« påpeger han. På den måde skal de nye mid-end produkter både give Danfoss en del af kagen og også beskytte koncernens nuværende produktprogram. En tredjedel af væksten i Kina skal komme fra de nye produkter, og der er opbygget en organisation, der i løbet af de næste par år bid for bid vil tygge sig igennem de mest interessante dele af Danfoss’ produktkatalog for at undersøge mulighederne for at lancere dem i Kina med andre specifikationer. Mogens Terp Paulsen forventer, at antallet af medarbejdere i udviklingsafdelingen vil tredobles i løbet af halvandet år. Nye kundegrupper Men risikerer vi ikke at skade Danfoss’ gode omdømme med dårligere produkter? »Det er vigtigt at understrege, at det ikke drejer sig om lav kvalitet. Vi har helt bevidst fravalgt at interessere os for lowend markedet, som i øvrigt er faldende,« fremhæver Mogens Terp Paulsen. Mid-end produkterne vil være karakteriseret ved, at de typisk har færre features, de kan have mindre nøjagtighed, kortere levetid. »Vi må lære at forstå, hvad kunderne efterspørger, og hvis kundens forventning er, at produktet skal holde i ti år, og det gør det, så er det høj kvalitet. Hvis det holder i 30, giver det ikke mere.« I øjeblikket er der en halv snes projekter i gang – de fleste inden for køledivisionen, og fælles for dem er meget grundige undersøgelser af markedet og kundernes behov. Det har betydet, at Danfoss er kommet i kontakt med helt andre kunder end ellers. For eksempel er kundegruppen til det ny køleprodukt ikke de store kendte supermarkeder som Walmart og Tesco, som Danfoss handler med over alt på kloden, men kinesiske kæder. Og det har givet ekstra salg. »Ved at besøge kunderne viser det sig, at vi også kan sælge andre produkter til dem,« siger Mogens Terp Paulsen, som understreger, at der ikke er planer om at sælge mid-end produkterne uden for Kina. Og at det i øvrigt var på høje tid, at Danfoss gik ind på dette marked. Flere af Danfoss’ konkurrenter er allerede slået ind på samme kurs. BRIC Til venstre high-end produkter. Til højre et billede fra en kinesisk supermarkedskæde.2009-01-15T16:07:22+01:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=12http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=12BRIC COUNT R IES BRIC Herfra skal Brasilien bringes endnu længere frem Af Niels Chr. Larsen Det store latinamerikanske land banker på top ti-listen i Danfoss. Ækvator løber igennem den nordlige del af Brasilien, og ikke så underligt er køledivisionen meget dominerende på det brasilianske marked. Det er især i mejerisektoren og i supermarkedernes kølediske, Danfoss sætter sit præg. »Levestandarden stiger i vores region, og når det sker i udviklingslande, vil mange typisk bruge deres ekstra penge til at forbedre levestandarden og kvaliteten af den mad, de indtager,« siger Julio Molinari, der er salgschef for Danfoss Refrigeration & Air Conditioning Division i Brasilien. Det sætter Danfoss i en stærk position som markedsførende på netop de områder. Den understøttes af en montagelinje, der fremstiller 2.700 condensing units om måneden, enheder, som næsten udelukkende sælges på det brasilianske hjemmemarked, blandt andet til brug i mælketanke og kølerum. RA forventer en årlig vækst på 13,8 procent og en omsætning i 2011 på 510 mio. kroner. Danfoss Motion Controls Division (MC) er Danfoss’ anden store spiller i landet. Brasilien er i dag blandt de ti største markeder, og der regnes med 15 procent vækst om året i de næste fem år. De store vækstområder er forretningsområderne Sukker & Alkohol og Vand & Spildevand. I begge områder forventes der massive investeringer i Brasilien i de kommende år, og MC forventer en bid af kagen. »Faktisk er Sukker & Alkohol allerede et godt eksempel. Vi gik ind i det marked for godt halvandet år siden, og vi forventer et salg på 10 mio. kroner i 2008,« siger MC’s brasilianske salgschef Sandro Sandanelli. Facts Danfoss’ ny hovedsæde i Brasilien blev taget i brug i december. Det ligger uden for Sao Paolo og indeholder 3.500 kvadratmeter kontorer og 7.300 kvadratmeter til lager og samling af condensing units. LANDEFAKTA BRASILIEN Areal Indbyggertal Indkomst pr. indbygger (BNI) Vækst i BNP pr. indbygger 8.510.000 km2 187 mio. (2008) 22.550 kr (2006) 6,1 % (skøn 2008) Kilde: Danmarks Udenrigsministerium2009-01-15T16:07:22+01:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=13http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=13Krisetider – Hvordan klarer vi dem? Niels B. Christiansen, du var knap nok trådt til som ny CEO, før der kom meddelelse ud i Danmark om, at der nedlægges 350 job. Hvordan var det at lægge ud med fyringer i den størrelsesorden? »Der er ingen god timing for fyringer. Men jeg kæmper for Danfoss i både gode og dårlige tider – og tager de beslutninger, der bedst sikrer Danfoss på det lange sigt. Og det er uafhængigt af, om jeg har titel af Vice CEO eller CEO.« I er en ny direktion, som hidtil har været vant til medvind i Danfoss. Hvordan er I rustet til at klare krisetider? »Vi er godt rustet. Vi har alle i tidligere job skullet håndtere kriser, for eksempel it-krisen i 2001. Men nu består Danfoss’ ledelse jo heller ikke kun af koncerndirektionen, EC. Vi er omgivet af et stærkt hold med lang anciennitet i Danfoss.« Nogle vil sige, at det indimellem er nødvendigt at trimme organisationen, fordi man typisk samler lidt fedt i gode tider. Er du enig? »Jeg kan ikke lide betegnelsen fedt. Men det er rigtigt engang imellem – og specielt i svære tider – at vurdere nøje, om de aktiviteter, vi foretager os, nu også skaber værdi. Og handle, hvis det ikke er tilfældet. På den måde skal vi hele tiden være klar til at prioritere opgaverne.« Hvad betyder det konkret? »At alle funktioner bør prioritere deres opgaver med henblik på at reducere, udskyde eller stoppe aktiviteter. Det er blevet fulgt op af et totalt ansættelsesstop – genbesættelse gennem interne rokeringer og omfordeling af arbejdsopgaver.« Hvordan strammer I selv op i direktionen? »På flere måder. Dels følger vi situationen meget nøje og har sikret os aftaler om finansiering, vi har lagt et forsigtigt budget og har et stærkt fokus på likviditeten. Og dels holder vi igen med omkostningerne i alle koncern-funktioner, som man gør det over alt i organisationen. For eksempel har vi besluttet at udskyde det planlagte GMM-møde – hvor Danfoss ledere fra hele verden mødes for at lægge kursen – fra 2009 til 2010.« Kan du få øje på positive følger af den nuværende krise? »Erfaringen viser, at stærke, globale virksomheder ofte vinder markedsandele i nedgangstider. Det har også tidligere været tilfældet i Danfoss. Og det skal også ske denne gang. Vi skal bevare et stærkt fokus på salget og hele tiden have øje for muligheder, der trods alt er der – selv i nedgangstider« Q&A Spørgsmål og svar. På denne side tager vi i hvert nummer af Global Danfoss et centralt emne op. Denne gang til adm. direktør og CEO Niels B. Christiansen. Forslag til emner kan sendes til redaktionen. 132009-01-15T16:07:22+01:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=14http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=14Fremtiden blæser i vinden Vindmølleindustrien har medvind, og Danfoss er med under møllehatten. 142009-01-15T16:07:22+01:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=15http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=15En vindmølle ser så simpel ud, som den står der i landskabet: et tårn og tre vinger. Men ikke alle tænker over, at en vindmølle består af 8.000 komponenter – og at Danfoss kan levere mange af dem. Vestas, verdens største producent, køber Danfoss’ varmevekslere til køling i møllens top. Og den spanske vindmølleproducent Gamesa, som er verdens tredjestørste, er ved at udvikle næste generations vindmølle, G10X, og har valgt Danfoss Industrial Automation, IA, som eneleverandør af temperatursensorer til møllerne. Sensorerne måler temperaturen i lejerne i vindmøllens hovedaksel. Ordrerne er resultatet af et målrettet arbejde i IA for at sælge mere til underleverandørerne i vindmølleindustrien. Men IA sælger også direkte til de store vindmølleproducenter. »Vi har fokuseret på at sælge produkter, der bruges til hydrauliksystemer og gearbokse i en vindmølle. Danfoss’ produkter tåler de ekstreme forhold, møllerne udsættes for, og vi har den kvalitet og globale tilstedeværelse, producenterne efterspørger,« siger Per Sønderris, business development manager i IA. Men det er ikke kun sælgere fra IA, der har sat ind over for verdens største producenter af miljøvenlig teknologi. Danfoss Wind Power er et forretningsområde i Danfoss Ventures, der blev etableret i 2007 for at styrke Danfoss’ indsats overfor vindmølleproducenter. Det arbejde har director Bruno Lund Pedersen stået i spidsen for. Han har præsenteret Danfoss’ produktprogram for vindmølleindustrien, der er interesseret i flere af Danfoss’ produkter: Danfoss Silicon Powers powermoduler, der bliver brugt i møllernes convertere og omdanner strømmen fra møllerne til el-nettet, Danfoss High-Pressure Water Solutions systemer, der bliver brugt til brandbekæmpelse i møllen, og Danfoss Silicon Powers shower power moduler til vandkøling af møllernes elektronik. Danfoss Drives frekvensomformere bruges til styring af forskellige motorer i møllen. Bruno Lund Pedersen fremhæver, at Danfoss som en global virksomhed har kompetencerne og kvaliteten til at samarbejde tæt med vindmølleproducenterne. »Vi kan gå ind som en ligeværdig partner til de store, og vi har skabt tæt kontakt til de største,« siger han. Og der er nok at hente i et marked, som vokser med mere end 20 procent om året. Hvis kikkerten rettes mod 2011, vil omsætningen i vindmølleindustrien ifølge Bruno Lund Pedersen på det globale marked nå mere end 445 mia. kroner. De hurtigst voksende lande er Kina, USA og Indien. Alene i Kina er der mere end 40 vindmølleproducenter. I Indien ligger antallet af producenter på omkring 20. Af Lene Ilsøe Nielsen Facts I 2007 kunne antallet af megawatttimer (MWh) fra vindmøller dække en procent af verdens elforbrug med vindkraft. I 2012 vil 2,7 procent kunne dækkes af vindkraft. Verdens fem største vindmølleproducenter – i rækkefølge: Vestas i Danmark, GE Wind i USA, Gamesa i Spanien, Enercon i Tyskland og Suzlon i Indien. I 2007 repræsenterede de samlet set ca. 80 procent af markedet. 152009-01-15T16:07:22+01:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=16http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=16Sådan kan en magnetventil også bruges Af Niels Chr. Larsen Ariel Rodriquez, teknisk chef for den argentinske performance-gruppe Ojalá Entertainment, havde et problem, da gruppen blev inviteret til at deltage i EXPO Zaragoza 2008. Det er verdens største vandfestival, og Ojalá Entertainment var udset som et af festivalens tre hovedshows. Showet involverede naturligt nok store mængder vand, som med højt tryk skulle sprøjte fra de optrædendes hænder, men problemet var, at de ventiler, som var valgt, ikke åbnede tilstrækkeligt hurtigt – og at showet derfor ikke var så spektakulært, som truppen kunne ønske sig. Så nu var de på jagt efter en magnetventil og samtidig et selskab med kontorer i Spanien, så der var backup, hvis noget skulle gå galt. Med hjælp fra José Montagano, sælger for Danfoss Industial Automation i Argentina, blev truppen forsynet med en Danfoss magnetventil, der åbner dobbelt så hurtigt som konkurrentens. José sørgede samtidig for en liste over forhandlere i Zaragoza, hvis der skulle blive brug for det. Og showet var reddet. Det hedder Hombre Vertiente – det sprøjtende menneske – og er skabt af koreografen Pichón Baldinu, der har været aerial designer på Broadway-shows som The Little Mermaid og Tarzan. 162009-01-15T16:07:22+01:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=17http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=17Notes Danfoss tiltrak studerende Mere end 500 studerende fra prestigefyldte kinesiske universiteter gæstede den 23. oktober en karrieremesse, som blev afholdt på Fudan Universitet i Shanghai, arrangeret af den danske ambassade i Kina. Foruden Danfoss deltog også andre danske virksomheder som Maersk, Vestas, Grundfos og In Wear, som var repræsenteret for at gøre sig attraktive for de nyuddannede. Danfoss’ HR-konsulenter var til stede på messen og samlede flere cv’er fra studerende, som var interesserede i Danfoss Post-graduate Programme. To af dem er kolleger fra Norge Eigil Holst og Kent Bahr, begge fra Danfoss’ salgsafdeling i Norge, var blandt de 200 deltagere i 2008-udgaven af The Norseman Extreme Triathlon, som blandt andet indebærer 3.800 meters svømning i en kold, norsk fjord. De to var op til bedriften blevet bakket op af arbejdspladsen, som opdaterede træningslokalet med spinningcykler og maskiner til styrketræning, så de ikke behøvede at bruge rejsetid på træningen. Styrkeprøven er vældig populær. Løbet i år afvikles i august og blev fuldtegnet i løbet af syv minutter. Det lykkedes Eigil Holst at komme med, denne gang med Lasse Rypdal, som er formand for Danfoss’s idrætsforening i Norge. DPP ind på kontoret Inspireret af et DPP-projekt på lageret har logistik-afdelingen i Danfoss Mexico nu også indført tavler på kontoret. Allerede efter 12 uger var 72 problemer blevet løst, og gruppen måler nu blandt andet på antallet af importordrer, som ankommer i tide til tolden, og antallet af eksportordrer, som afsendes rettidigt. For at motivere til at holde ideen i live belønnes de medlemmer af gruppen, som løser flest problemer. Belønningen består af små håndkolorerede kugler, som er bemalet af medarbejderne selv. Et bestemt antal kugler udløser små præmier som krus, et memory-stick eller andre af Danfoss’ reklamegaver. På billedet ses Diana González (tv.) og Berenice Sánchez. 172009-01-15T16:07:22+01:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=18http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=18Kunstige muskler i metermål Danfoss har knækket koden og kan nu masseproducere kunstige muskler. Det har ingen klaret før. Ifølge folkene bag opdagelsen er anvendelsesmulighederne næsten uendelige. Af Ole Kanstrup Når man snakker om noget, der kan produceres i metermål, er det sædvanligvis stofruller, det drejer sig om. Men nu kan Danfoss producere kunstige muskler, såkaldt polymer-film, i metermål. Og det tilmed i en form, der til forveksling kan ligne små stofruller. Musklerne har været ti år undervejs og fremstilles i det nystiftede Danfoss PolyPower A/S i Nordborg. Rører man ved dem, føles de dog hverken som muskler eller stofruller – nærmere som noget af det lidt slatne, gummiagtige materiale, der bliver tilbage, når nogen har stukket en nål gennem en ballon. Men sætter man strøm til materialet, forvandler det sig til en kunstig muskel, der både kan udvide sig, trække sig sammen og fungere som en slags sensor. »Musklerne kan løfte op til 100 gange deres egen vægt med utrolig præcision. Vi er de eneste, der kan masseproducere dem, og jeg kan garantere, at fagfolk verden over løfter øjenbrynene,« siger Michael Jørgen Hamann, som er direktør i Danfoss PolyPower. Udfordrer fysikkens love Allerede i 1980erne lykkedes det forskere at få polymer-fibre – altså kunstige muskler – til at udvide sig ved hjælp af strøm. Men kun Danfoss har formået at bringe kunstige muskler op på et samlebånd til en pris, kunderne vil kunne overkomme. Forklaringen er, at Danfoss’ muskel består af simple materialer 182009-01-15T16:07:22+01:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=19http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=19– groft sagt af to lag silikone med en metalhinde omkring. Og silikone og metal er både nemt og billigt at få fat i. Til gengæld har Danfoss PolyPower så skullet udfordre gængse opfattelser af fysikkens love for at få musklen til at virke. For hvordan får man silikone og metal, der normalt skyer hinanden, til at klæbe sammen? Og hvordan gør man metal elastisk, som muskler jo er? »Vi har gjort metalhinden elastisk ved at give den en unik bølgeform. Det er en slags harmonikaprincip. Og det skønne er, at metallet kun er elastisk i bølgeretningen. Det giver os en meget kontrolleret bevægelse,« siger udviklingsspecialist Mohamed Benslimane. Silikonen får sin bølgeform i et rentrumslaboratorium, hvor teknikerne laver mange meter ad gangen. Metalhinden får bølgeformen, når den efterfølgende klæbes på silikonen. Det sker i en godt fem meter lang, hermetisk lukket maskine, som er udstyret med nogle små koøjevinduer. Men et kig ind afslører ikke meget af, hvad der foregår. »Det er en patenteret forretningshemmelighed, hvad der foregår inde i den maskine. Det har noget med vakuum at gøre. Mere får du mig ikke til at sige,« konstaterer Mohamed Benslimane. Jørgen kom tit luskende Mohamed Benslimane har været med lige fra starten for godt ti år siden, hvor projektet blev sat i søen. Og han mener, det aldrig var lykkedes, hvis det ikke havde været for Jørgen M. Clausen. »Det var jo ham, der allerførst barslede med ideen om masseproduktion. Og i starten, hvor budgettet var lavt, og teamet hovedsagelig bestod af studentermedhjælpere, kom han tit luskende forbi kontoret med opmuntrende bemærkninger,« husker Mohamed Benslimane. Teamet knækkede koden til at masseproducere musklerne i begyndelsen af 2006. Siden er det gået slag i slag indtil juli 2008, hvor Danfoss PolyPower gik fra at være et projekt i Danfoss Ventures til at blive et selvstændigt selskab. Og nu er det kun kunderne, der mangler. »Med teknologien til masseproduktion har vi givet kunstige muskler en lovende fremtid. Nu skal vi gå virksomheder, universiteter og Danfoss divisionerne på dørene for at få dem ind i produkterne,« siger Michael Jørgen Hamann. Sådan virker det Danfoss’ kunstige muskel består af to lag ultra-tyndt, bølgeformet silikone med en hinde af metal. Silikonelagene er 0,04 millimeter tykke, metalhinden 0,0001 millimeter tyk. Sætter man negativt ladet strøm til metallet på den ene side og positivt ladet strøm på den anden, presses siderne mod hinanden og silikonen udvider sig. Det gummiagtige materiale kan udvide sig omkring fem procent. Men Danfoss PolyPower A/S arbejder hele tiden på at øge dette tal. Danfoss’ kunstige muskel kan bruges stort set alle steder, hvor der skal skubbes, trækkes, føles eller placeres. Sådan kan det bruges I ventiler: Musklerne kan bruges som ventiler mange forskellige steder, for eksempel i vandhaner eller radiatorer. De reagerer præcist og på millisekunder, når der sættes strøm til. I robotter: Den elastiske overflade gør, at musklerne former sig efter ting, de løfter. Derfor virker de også som en slags sensorer og kan for eksempel løfte et ukogt æg uden at knække dets skal. I bandager: Musklerne kan rulles om benet på en patient med dårligt blodomløb og fungere som en slags aktiv bandage. Ved skiftevis at spændes og slappe af kan de støtte venepumpen. Føleudstyr i bygninger: Musklerne kan sættes ind i revner i broer eller bygninger. Ændrer revnerne sig den mindste smule vil musklerne blive påvirket, og det vil omgående kunne aflæses elektronisk. 192009-01-15T16:07:22+01:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=20http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=20Gryden skal holdes i kog Produktivitetsprogrammet DPP er nu så kendt i fabrikkerne, at lokale DPP-kontorer selv tager initiativ til projekter. Men opmærksomheden på forbedringer skal konstant holdes ved lige. Af Lene Ilsøe Nielsen De 40 medarbejdere i afdeling Devimat i Danfoss Floor Heating i Vejle havde rigtig god succes med det DPP-projekt, de gennemførte helt på egen hånd i foråret 2008. Uden bistand fra det centrale DPP-kontor lykkedes det dem at forbedre trivselen, få styr på resultaterne på tavlerne og blive bedre til problemløsning. Og så sikrede de en gevinst på bundlinjen på en halv million. Men kort efter fik lederen nyt arbejde, en teamkoordinator gik på barsel, og efterhånden visnede det lidt. Tavlerne blev ikke ført, som de skulle. Og de opnåede resultater dalede igen. Indtil sidst på efteråret, da en ny leder kom til og fik sat aktiviteterne på skinner igen. Historien fra Vejle er et godt eksempel på, at gryden hele tiden skal holdes i kog, når det gælder Danfoss Produktivitets Program, DPP, fremhæver Jens Andresen, leder af DPP i Danfoss. Men også et eksempel på, at DPP-ånden nu efter fem år gennemsyrer tankegangen ude i produktionen. DPP nu på eget ansvar Fra at være et centralt styret program er det nu divisionernes ansvar at drive DPP-ånden videre i områderne. Og der er igennem det seneste år oprettet 12 lokale DPP-kontorer i fabrikkerne rundt om i verden, der har til formål at støtte og gennemføre lokale DPP-aktiviteter. Tre kontorer mere er undervejs. Eksemplet fra Vejle viser også, at medarbejderne finder gejsten igen, når blot de får genopfrisket principperne for, hvordan Danfoss arbejder i produktionen. »Endelig kom projektet, så vi kunne få smidt alt skrald ud, som bare samlede støv. Det fyldte for meget, og vi skulle gå langt efter de ting, vi skulle bruge. Efter DPP har vi igen styr på det,« siger Nina Andersen om DPP-projektet. Hun er produktionsmedarbejder i området og fortæller, at oprydning nu igen er en del af hverdagen. Og projektleder Eva Jørgensen fortæller, at medarbejderne stadig holder fast i DPP-værktøjerne trods de mange forandringer i afdelingen. Og resultaterne på tavlen viser, at området igen er på niveau med projektperioden sidste år. Devimat gennemførte sin første DPP i 2004. 202009-01-15T16:07:22+01:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=21http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=21Pris for lean-arbejde til Danfoss Lean gennemsyrer hele den måde, Danfoss arbejder i produktionen, og det blev anerkendt på en europæisk konference for produktionsvirksomheder i oktober. Danfoss fik prisen for sit arbejde med at udbrede lean-metoder i hele koncernen. Lean-eksperten Mark Graban, der har arbejdet for blandt andre General Motors, Dell Computer og Honeywell, sagde, at han var imponeret over, hvordan Danfoss har formået at implementere lean i produktionen som del af et helt forretningssystem og ikke kun som et system for medarbejderne på gulvet. Danfoss har med Danfoss Business System gennem de seneste fem år arbejdet målrettet med at opbygge et fælles forretningssystem på tværs af divisionerne med det formål at øge virksomhedens vækst og gøre forretningerne mere konkurrencedygtige. Konferencen var arrangeret af den internationale organisation World Trade Group. Mona Toft er teamkoordinator i området og er glad for, at medarbejderne er blevet taget med på råd. Flere af medarbejdernes forslag til forbedringer er blevet brugt.2009-01-15T16:07:22+01:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=22http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=22Notes Fra uld til indkøbscenter Danfoss har leveret en stor mængde ventiler til det største indkøbscenter i den polske provinsby Zielona Góra. Centret er indrettet i en bygning, der i mange år rummede den største uldklædefabrik i området. Den beskæftigede i storhedstiden 3.000 medarbejdere, der producerede 8.000 kilometer tekstil om året. Danfoss tog aktivt del i restaureringen gennem entreprenørselskabet Stangl. Stolen skifter farve En special-lak importeret fra Californien og et særligt russisk stof med metalbelægning udviklet til militært brug, der er hentet i en gammel mands garage i Estland. Ingwald Koser, 26 år, nyuddannet designer fra Tartu Higher Art School i Estland, har skabt en chaiselong, som kan skifte farve fra sort til hvid ved hjælp af varme. Og det er Danfoss Floor Heatings varmekabler, som styrer farveskiftet i stolen. Han har beklædt stolens træ-skelet med varmekabler og et tyndt lag aluminiumsstof, som er dækket med en special-lak, der skifter farve, når temperaturen stiger. Yderste farvelag – sort – bliver usynligt, når det bliver varmere end 30 grader, og dermed får stolen en hvid farve, som er farvelaget nedenunder. Stolen tager op til 15 minutter om at skifte farve. Farveskiftet kan endda fjernstyres med en DEVI trådløs kontrol, som kan aktivere kablerne i stolen. Der er brugt 30 meter kabel i stolen, og Ingwald Koser har fået hjælp af teknisk chef Vahur Parve fra DEVI i Estland. Chaiselongen er endnu ikke sat i produktion. Prisen gik til down under Årets Man on the Moon-konkurrence blev i december vundet af et hold fra Australien og New Zealand med projektet Packbuild. Det drejer sig om en nem og effektiv måde at styre kompressorer på – og dermed spare på energien. Fem hold deltog i finalen, to af dem fra USA, og USA var i øvrigt det land, hvorfra de fleste deltagere i Man on the Moon 2008 kom fra. 222009-01-15T16:07:22+01:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=23http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=23Den køber jeg 43-årige Troels H. Petersen har i løbet af 20 år i Danfoss været over det hele – undtagen Danfoss Motion Controls Division. Da han endelig kom til den division, fik han topjobbet. Af Niels Chr. Larsen Han har gjort alt det rigtige, hvis man vil til tops i Danfoss. Han har været udstationeret, arbejdet i flere divisioner og forretningsområder, udviklet nye områder og stået ude ved kunderne, hvor der er kontant afregning, hvis produkterne ikke fungerer, som de skal. Men det er i årene siden 2002, som øverst ansvarlig i forretningsområdet Danfoss District Heating, Troels H. Petersen for alvor har gjort opmærksom på sig selv. Dengang var fjernvarme et lille område. Danfoss producerede udelukkende den automatik, der styrer varmen. Men strategien blev ændret, og nu leverer District Heating små og store fjernvarmestationer til hele verden. Resultatet er en firedobling af omsætningen på godt fem år. Og vejen er gået gennem opkøb af … »ja, hvor mange virksomheder er det nu, vi har købt op?« Troels husker det ikke selv. Han holdt op med at tælle for et par år siden, som han siger med et smil, men sekretæren kan supplere: Det korrekte antal er 12. Respekt for kulturen Virksomheder som Redan og Gemina Termix har oplevet et kraftigt boost ved at blive indlemmet i Danfoss’ salgskanaler, og i takt med, at kunderne har accepteret det, er Danfoss’ fjernvarmeautomatik blevet integreret i deres produkter. »Den vigtigste læring er, at opkøbene af stationsproducenter har haft en enorm effekt på vores oprindelige forretning. Ingen havde forestillet sig, at automatikforretningen kunne blive på over en milliard kroner om året,« fremhæver han. Troels H. Petersen betegner selv integrationen af de nye virksomheder som relativt problemfri, ikke mindst fordi fjernvarmeforretningen dengang var lille og på den måde matchede de nye størrelsesmæssigt. Der var altså tale om integration af ligeværdige partnere. »På den måde har vi opbygget en kultur, der er baseret på Danfoss’ værdier, men med respekt for de nye virksomheders særpræg og deres enorme forretnings-drive.« Og den strategi ligger i forlængelse af den erfaring, han har samlet op i løbet af sin hidtidige rejse gennem Danfoss. »Alle identificerer sig med Danfoss’ grundlæggende værdier, som knytter sig tæt til Danfoss’ historie, men min erfaring er, at forretningskulturerne i de forskellige divisioner er meget forskellige, og sådan må det også være, for en forretning er en konsekvens af de kunder, man betjener.« Troels H. Petersen satte sig i chefstolen i MC 1. januar. Facts Den ny divisionsdirektør er uddannet cand. merc. Han er gift med Jette, der er hospitalslaborant. De har tre døtre, en på 14 og et tvillingepar på 12. 232009-01-15T16:07:22+01:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=24http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=24EU blåstempler varmepumper Nyt direktiv skal bidrage til at nå EU’s klimamål, og det er godt nyt for to af Danfoss’ forretningsområder. Af Lene Ilsøe Nielsen Vind og solceller er kendte former for vedvarende energi, og det bliver varmepumper også i fremtiden, hvis det står til EU’s politikere. Det er godt nyt for Danfoss, som inden for de seneste tre år har opkøbt seks varmepumpeproducenter i Europa. EU’s politikere har det seneste år arbejdet på at formulere fremtidens klimamål, de såkaldte 20 X 20 X 20-mål. Tallene dækker over, at EU inden 2020 skal reducere CO2-udledningen med 20 procent, øge energieffektiviteten med 20 procent og øge andelen af vedvarende energi til 20 procent. Målet for vedvarende energi skal sikres gennem direktiv for vedvarende energi, RES, som er en del af EU’s klimapakke. Pakken blev stemt hjem på EU-topmødet i december. Konkret betyder vedtagelsen af RESdirektivet, at varmepumper og fjernvarme fremover vil blive betragtet som energiformer, der leverer vedvarende energi, og som EU’s medlemslande vil satse på. Dermed er startskuddet gået til for alvor at sætte varmepumper på det europæiske landkort. Claus Bo Jacobsen, senior vice president i Danfoss Heat Pumps, ser mange muligheder: »Varmepumpen medvirker klart til at nedbringe CO2-niveauet i forhold til normale, fossile energiformer. Dertil kommer, at varmepumpen anvender solvarmens gratis energi som en væsentlig del af energifrembringelsen og dermed leverer mere energi, end den forbruger. Det er de argumenter, der nu skal ud til kunderne.« EU’s ny direktiv hilses velkomment af direktøren efter en periode, hvor salget af varmepumper i de modne markeder i Europa har været lidt presset. Blandt andet i Sverige, hvor tilskudsordningen faldt væk i 2007, hvilket betød at salget bremsede op. Sverige er det land i Europa, som har flest installerede varmepumper per indbygger. Energi-mål for hvert enkelt land Også på fjernvarmeområdet kan der hentes store CO2-besparelser. Fjernvarmeforretningen i Danfoss leverer varmefordelingssystemer til både større bebyggelser og private huse og forventer efter vedtagelsen stor efterspørgsel efter systemer og komponenter. Salgschef i District Heating Per Boysen fortæller, at hvis EU’s lande ønsker at hæve andelen af fjernvarme fra de eksisterende seks til 12 procent, ligger der en besparelse på 400 mio. ton CO2 om året. »Fordelen ved fjernvarme er, at varmen kan udnyttes særlig effektivt i områder, hvor husene ligger tæt, som i byerne. Alle former for brændsel – biomasse eller solvarme – kan varme vandet op i fjernvarmenettet, så i princippet kan fjernvarme leveres helt CO2-neutralt,« siger han. Lars Dyrhagen, public affairs director i Danfoss, har tilbragt mange arbejdsdage i Bruxelles det seneste år for at følge den politiske proces tæt og for at få EU’s politikere overbevist om, at Danfoss’ løsninger er effektive og en del af fremtidens miljøvenlige teknologier. Facts RES-direktivet er en rammelovgivning, og det er nu op til landene selv at finde frem til, hvordan de vil spare energi – altså med hvilke løsninger de vil nå deres klimamål. 242009-01-15T16:07:22+01:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=25http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=25Notes Med mor på arbejde Danfoss Trata i den slovenske hovedstad Ljubljana er blevet gennemrenoveret, og i november fik forretningsforbindelser og medarbejdernes familier mulighed for at se resultatet. Omkring 300 besøgte virksomheden, hvor medarbejdere 18 forskellige steder i produktionen fortalte om deres arbejde. Senere var der skuespil og musik, og børnene fik chancen for at prøve en tur i en gaffeltruck. På billedet ses Zala og Pika, døtre af Alja Ferkolj, der er medarbejder i supply chain i District Heating. Markant familieforøgelse Laszlo Gesztes – sælger i Danfoss Drives i Ungarn – havde i forvejen to sønner, og han og konen ønskede sig brændende en datter. Det fik de også, da fruen nedkom 11. november. Og den nyfødte datter blev efterfulgt af yderligere tre sønner, så den lille familie pludselig blev en storfamilie på otte medlemmer. Både børn og mor har det fint og kunne efter et par uger på hospitalet komme hjem. På billedet ses Agnes og Laszlo med fra venstre Peter, Bernadett, Gabor og Bertalan. De to sidstnævnte er enæggede tvillinger. Generalforsamling i Danfoss A/S Generalforsamlingen i Danfoss A/S finder sted fredag den 24. april 2009 kl. 16.00 i Nordals Idrætscenter, Nordborg. Dagsorden 1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år 2. Fremlæggelse og godkendelse af selskabets årsrapport 3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud 4. Valg af bestyrelse: På valg er samtlige bestyrelsesmedlemmer 5. Valg af revisor 6. Indkomne forslag 7. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer. Alle aktionærer kan naturligvis stille spørgsmål til bestyrelsen under generalforsamlingen, men det er kun forslag, der er blevet indsendt inden den 1. marts 2009, der kommer med på den endelige dagsorden, og derfor kan behandles og besluttes på generalforsamlingen. Forslag til dagsordenen skal afleveres til bestyrelsen, c/o Juridisk Afdeling ved Anders Stahlschmidt, A-640, Danfoss i Nordborg. 252009-01-15T16:07:22+01:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=26http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=26Af Ole Kanstrup Georg kan værdierne på rygraden Dette kvartals værdiambassadør, 58-årige Georg Meister, ved mere om Danfoss værdierne end de fleste. Han er nemlig leder af Danfoss’ Visiting Services i Nordborg. Så hvis kunder, journalister eller andre skal have en introduktion til Danfoss’ værdier og historie, er det Georg, der viser rundt blandt seværdighederne ved hovedsædet i Nordborg. Derfor blev han også overrasket, da chefen lagde hånden på hans skulder og fortalte ham om udnævnelsen. »Jeg plejer jo at vise værdiambassadørerne rundt, når de kommer til Nordborg for at se hovedsædet og spise middag med direktionsmedlemmerne. Så det kom noget bag på mig, men jeg blev glad og stolt,« siger Georg Meister. Georgs chef, PR director Gertraudt Jepsen, er derimod ikke overrasket. Ifølge hende har Georg praktisk talt værdierne liggende på rygraden. Og det kan folk mærke, når Georg tager dem med rundt på en spadseretur i lokalområdet for at se Danfoss stifteren Mads Clausens gamle kontor fra 1960'erne eller bondegården, hvor han blev født. »Han personificerer værdierne, og folk bliver i den grad grebet af hans begejstring. Det smitter simpelthen bare af på folk,« forklarer hun. Fødegården er centrum Og det er ikke en tilfældighed, at Mads Clausens fødegård er et fast element i rundvisningerne. For selvom værdierne i dag er trykt i fine farvebrochurer og kan downloades fra intranettet, er det den gamle bondegård, de stammer fra. Det er Georg overbevist om. I gamle dages bondesamfund var man nemlig nødt til at tage sit arbejde seriøst og passe på hinanden, hvis høsten skulle i hus. »Danfoss værdierne har rod i den slags god, gedigen bondeetik. Og jeg er stolt over at arbejde i et firma, som ikke har fået et reklamebureau til at opfinde sine værdier,« konstaterer Georg Meister. Georg Meister har været i Danfoss siden 1973, hvor han startede som laboratorietekniker. Han bor i Sønderborg sammen med sin kone Ruth. Hvert kvartal udpeger Direktionen en Danfoss Værdiambassadør. Denne gang lederen af Danfoss’ Visiting Services i Nordborg, Georg Meister. 262009-01-15T16:07:22+01:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=27http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=27Notes Medarbejder nr. 13 fyldte 100 år William Cordes fik besøg af Bitten Clausen, da han 1. november fyldte 100 år. Han blev helt tilbage i 1939 ansat i det, der dengang hed Dansk Køleautomatik- og Apparat-Fabrik, forløberen for Danfoss – med medarbejdernummeret 13. Og han er dermed en af de få, der kan huske tilbage til virksomhedens første år. William Cordes var i mange år i tidsstudieafdelingen. Han gik på pension i 1973. 672 trin mod bedre chips Der kræves stor præcision på hvert af de 672 trin i fremstillingsprocessen for halvleder-chips hos Samsung, og derfor er det vigtigt, at frekvensomformerne er driftssikre og teknologisk avancerede. Og det er, hvad Samsung har fået opfyldt i form af Danfoss Drives’ VLT® AutomationDrive, der blev installeret i forbindelse med Samsungs seneste fabriksudvidelse i Austin, Texas i USA. Blot få minutters nedtid vil beløbe sig til millioner af dollars. Der er for øjeblikket installeret 150 Danfoss frekvensomformere i fabrikken. Klædt på til jobbet Michael Breumsø, leder af Danfoss i Mexico, er blandt frontfigurerne i en kampagne for bedre sikkerhed på virksomheden i Monterrey. Under mottoet, at ledere skal være gode eksempler, optræder de lokale ledere på plakater, som opfordrer til højere sikkerhed. Danfoss Mexico har de senere år forbedret sig markant på det område. Ulykkestallet er faldet til under ti fra 33 i 2006 – i takt med, at der er gennemført undervisning i sikkerhed og regelmæssige gennemgange af sikkerheden i virksomheden. Otte år senere… Richard Grandy, eksternt salg ved Danfoss Gearmotors i Esslingen, er en tålmodig og vedholdende mand. Efter i år 2000 at have knyttet kontakt til Kleindienst, der fabrikerer autovaskeanlæg, kunne der i september sidste år endelig skrives under på en kontrakt på 2.000 gearmotorer til Kleindiensts ny serie af vaskeanlæg, der kaldes »Soft Care«. Danfoss’ gearmotorer skal drive hjulvaskeren, tagtørreren, justeringen af dyserne og kædetrækket. 272009-01-15T16:07:22+01:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=28http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2009/GlobalDanfossNo12009/?Page=28Danfoss around the world China Blandt de bedste til HR 51job Inc., Kinas førende HRserviceudbyder, har efter en omfattende undersøgelse udvalgt de 100 virksomheder, der gør det bedst inden for HR i landet. Blandt de 100 er Danfoss Kina. Prisen gives til selskaber, hvis HR-aktiviteter har bidraget væsentligt til de respektive koncerners udvikling. Denmark Farvel med en sang på læben Sven Ruder fik en festlig afslutning på jobbet som divisionsdirektør for Danfoss Motion Controls Division, en post han har haft siden 2001. Et par dage før juleaften samledes medarbejderne i Drives i Gråsten og sang en afskedssang for direktøren, skrevet til lejligheden. Danfoss.tv havde desuden klippet en lille film om Sven Ruder, der nu er trådt til som adm. direktør i Sauer-Danfoss. Læs om hans afløser i MC, Troels H. Petersen, på side 23. Slovenia Danfoss Slovenien tager pris hjem Repræsentanter for Danfoss Trata gik hjem som en af vinderne af »Geo Award/The Factory of the Year benchmark« i 2008. Trata vandt i kategorien for produktionsselskaber i nye EU-medlemslande og fik prisen for selskabets system til forøgelse af produktiviteten og for nyudviklede, innovative produkter. Canada På vej til den yderste termostat Niels C. Petersen, medarbejder i Danfoss fra 1956 til 1967, er i dag pensioneret og bor i den yderste administrative udpost i en af de mest øde egne på jordkloden. Det er i Sioux Lookout i Canada, og nord for er der omkring trekvart million kvadratkilometer næsten ubeboet vildnis, den eneste beboelse er en række afsides liggende indianerreservater. Et af dem er Big Trout Lake, som om vinteren nås fra Sioux Lookout på 15 timer ad vinterveje, der de sidste 23 kilometer fører over selve søen. Der er ikke offentlig adgang til reservatet, men et lille hotel for særligt indbudte, og stor var Niels C. Petersens overraskelse, da han så, at varmen på dette øde sted blev reguleret med noget fra hans fortid, en Danfoss radiatortermostat. Billedet viser efterladenskab på vintervejen i det barske landskab. 282009-01-15T16:07:22+01:00