http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/RSS.ashxDanfoss Group Global PagesMon, 13 Oct 2008 08:31:38 +0200http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=1http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=1MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Jørgen fyldte 60 Skiftedag Vejen til guld Kamp mod CO2 28 10 15 16 Global Danfoss 3 /08 • A Stakeholder Publication Danish edition2008-10-13T08:31:38+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=2http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=2Global Danfoss oktober 2008 Side 4 Byen der dukkede op igen Produktudviklere fra Danfoss samarbejder med tidligere russiske atomvåben-forskere. Side 11 Skiftedag på toppen 4 11 20 22 Global Danfoss 1. oktober 2008 var en historisk dag i Danfoss. Efter 12 år i chefstolen gik Jørgen M. Clausen af og overlod pladsen til Niels B. Christiansen. Ved generalforsamlingen næste år overtager han i stedet posten som bestyrelsesformand. Mød den nye og den afgåede CEO til en snak om luftskifte, ydmyghed, karisma og om at få plads. Side 20 Familien Hansen og brændselscellen Danfoss er godt i gang med at sætte et betydeligt fodaftryk på den måde, verdens familier i fremtiden kan opvarme deres boliger og nedsætte udledning af CO2. Side 22 Danfoss holdt fødselsdag Published by Danfoss A/S Total number printed: 27,770 Address: Danfoss A/S, L24-212 DK-6430 Nordborg globaldanfoss@danfoss.com Responsible: Ole Daugbjerg Editor: Niels Chr. Larsen Prepress: Christa Hartmann Photographer: Glenn Simonsen Print: Laursen Grafisk A/S Published in Danish, English, French, Spanish, Polish, Slovenian, German, Chinese, Slovakian and Russian. Printed with vegetable colours on environmentally approved paper. Reproduction only by permission of the Editor and always with acknowledgement to Global Danfoss2008-10-13T08:31:38+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=3http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=3Leader Det blæser Af koncerndirektør og COO Kim Fausing – skal vi bygge læhegn eller vindmøller? Meldingerne er dystre for verdens-økonomien i øjeblikket. Subprime-krisen har tag i USA, væksten i EU er aftaget, og mange virksomheder har nedjusteret forventningerne. I Danfoss må vi også konstatere, at årets resultat tegner knap så godt som forventet, men de fleste af vores forretninger oplever fortsat betydelig vækst sammenlignet med de vigtigste konkurrenter. De største udfordringer har vi i øjeblikket i kompressorforretningen, som er påvirket af nedgangen på boligmarkedet i USA og afkølingen af hvidevaremarkedet i EU. Varme-pumpeforretningen er også presset, men der arbejdes i begge områder intensivt med nye og reviderede strategier. Heldigvis har vi glæde af, at vi er globale. Vi står stærkt på grund af fortsatte investeringer i de store vækstmarkeder Kina, Mellemøsten, Sydamerika, Indien og frem for alt Rusland, hvor vi i øjeblikket oplever den største vækst. Men det ændrer ikke ved, at vi mærker forandringens vinde, og spørgsmålet er – som det er formuleret i et gammelt kinesisk ordsprog – om man i modgang skal bygge læhegn eller vindmøller. Der er ingen tvivl om, at vi skal rebe sejlene. Men vi skal ikke krybe i skjul og ændre på vores mål. EBIT 10 er fortsat vores kla-re mål, selv om vi bliver udfor-dret på, hvornår vi når det. Det er nu, vi skal stå fast og vise vedholdenhed, teamwork, styrke og vilje til at kæmpe. Vi skal fortsat investere i fremtidige vækstmarkeder og strategisk vigtige udviklingsprojekter, der skaber værdi for kunderne. Erfaringen viser, at det er den bedste måde at vinde over konjunkturerne på. Derudover er det utroligt vigtigt, at vi sætter yderligere fart på vores Danfoss Business Systemprogrammer inden for produktion, indkøb og salg, da det har stor indflydelse på vores bundlinje. Og vi er godt på vej. Hvis man ser på kurverne over Danfoss’ omsæt-ning og overskud i de seneste 20 år, vil man se, at en nedgang i omsætningen altid har slået et endnu kraftigere hul i overskuddet. Som et udtryk for, at vi ikke har været gode nok til at indrette os, når markedet har vendt. Men sådan er det ikke i dag. De seneste års kurver afslører, at vi har fået effektiviseret vores processer, og at vores teams nu reagerer hurtigt på ændringer. Det betyder, at vi nu kan konstatere en fortsat stabil kurve i over-skudsgraden, EBIT’en, selv om vo-res omsætning aktuelt dykker en smule. Det er fantastisk positivt – og et udtryk for, at vi er på rette vej. Vi ved, at vinden vender en dag – og vi står klar, når det sker. 32008-10-13T08:31:38+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=4http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=4U D N R E E D OP IG te y be s d i folk ar i kabs . Byen v en s n e vid ben r t. D hvor atomvå erede ko erette , v o ens Sa r ific at b gger jetunion ke-k lass g – for er med i l d gan Sov e ik slan bejd i Ru vik lede t fra all ss fik ad samar e d u ud t in nfo rne rn Lang elighed -1991 fje lobal Da ecialiste m 6 p hem den 194 t, men G -våbens e a o k i e r k lu pe s. ger nfos tidli adig er st vordan lere i Da h om, ktudvik u prod N E E D Y B KK E SA  ROV2008-10-13T08:31:38+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=5http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=552008-10-13T08:31:38+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=6http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=6Focus: Russia Tekst og foto: Niels Chr. Larsen I begyndelsen var Asbjørn Vonsild – teknologichef ved Automatic Controls i Kolding – lidt nervøs ved projektet. Her stod han over for videnskabsmænd, der havde været med til at udvikle nogle af de mest avancerede våben, verden har set. Hvor spændende var det lige for dem at deltage i udviklingen af en ny magnetventil til brug i supermarkeders kølediske? Og så var der det med sproget. Russernes mest erfarne mand – med 40 år bag sig i udforskningen af magnetfelter – taler ikke engelsk. Hvordan skulle de overhovedet kunne kommunikere? Men bekymringerne faldt snart til jorden. Det viste sig, at der var aspekter i projektet – for eksempel måden at styre en aktuator på – som var ny og udfordrende, også for russerne. Og sprogproblemerne? Allerede ved det første møde underholdt Hans Kurt Petersen – produktudvikler gennem mange år i AC – sig med magnetfelt-specialisten Vitaly Sobyanin i et par timer med tegninger, grafer og formler. »Jeg tror endda, de var i stand til at udveksle en vits om friktions-koefficienten,« mindes Asbjørn Vonsild, der er leder af projektet. Og i sommer blev det så – efter fire år – endelig bekræftet ved en lille ceremoni i Moskva, at Danfoss som det første danske firma har indgået et samarbejde med en gruppe forskere i Russian Scientific Research Institute of Experimental Physics, VNIIEF, som ligger i Sarov, en lang nats togrejse øst for Moskva. Og dermed er Danfoss gået ind i et samarbejde med en organisation, som har rødder tilbage til dengang, da den kolde krig var iskold, og forskere i USA og Sovjet kappedes om at udvikle de største og mest ødelæggende bomber. Og frem til tiden efter Sovjets sammenbrud, hvor statsansatte måtte kigge forgæves efter lønnen, og det gjaldt om at undgå, at våbeneksperter skulle blive fristet af terrorister og såkaldte slyngelstater. Det vender vi tilbage til. Vi skal først helt tilbage til 1946 for at få baggrunden for a-våbenprojektet i Sarov. Et øde sted i skovene Det er året efter Anden Verdenskrigs afslutning. Amerikanerne har med de to bomber over Hiroshima og Nagasaki vist, at de er kommet i besiddelse af et hidtil uset stærkt våben, og Stalin beordrer udviklingen af et sovjetisk atomvåben-program. Valget falder på at lægge det i Sarov, der er en gammel klosterby, beliggende hvor floderne Sarovka og Satis mødes. Dermed forsvinder Sarov fra landkortene i de næste 45 år og benævnes i begyndelsen Arzamas-75, en kodebetegnelse, som angiver, at den ligger 75 kilometer fra byen Arzamas. Senere ændres navnet til Arzamas-16, angiveligt fordi det tidligere navn afgav for mange oplysninger om den virkelige beliggenhed. I de følgende årtier opbygges her et førende forskermiljø med adskillige Nobelpristagere, blandt andre Andrei Sakharov, og her fremstilles den første russiske a-bombe, som afprøves i 1949. Den efterfølges af brintbomben og adskillige højpotente efterfølgere, som i dag kan ses i Sarovs museum, hvor de står fredeligt opstillet, bombe ved bombe. Bomberne bliver bygget fra bunden i Sarov, maskinarbejdere ved drejebænke fræser og bearbejder de nødvendige dele, og efterhånden vokser en by op med henimod 90.000 indbyggere, deraf 20.000 atomvåbenforskere. Sarov var dengang et privilegeret område. Byen havde rigelige forsyninger af fødevarer og andre fornødenheder og den bedste undervisning til forskernes og de øvrige indbyggeres børn. Men det ændrede sig i 80’erne, da Gorbatjov kom til magten. Han skar i bevillingerne, og med Sovjets sammenbrud blev byen præget af kriminalitet og arbejdsløshed.  62008-10-13T08:31:38+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=7http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=7Facts Aflønningen af forskerne foregår ved, at der oprettes en særskilt konto til dem, der er involveret i projektet. På den måde sikrer ISTC sig, at pengene kommer det rigtige sted hen. Konstantin Mikheev (tv) og Vitaly Sobyanin har en gruppe på fem teknikere til deres rådighed. Russerne kommer Vitaly Sobyanin og Konstantin Mikheev er begge vokset op i Sarov, hvor Sovjetunionens første atomvåben blev udviklet, og leder nu et projekt med Danfoss. Vitaly Sobyanin er 60 år og har samarbejdet med mange af de rigtig store atomvåbenudviklere, som a-våben-instituttet VNIIEF har fostret – blandt dem Zuckerman og ikke mindst Yuli Khariton, som kaldes det russiske atomprograms far, og som var en af de to grundlæggere af instituttet. Vitaly er sammen med Konstantin Mikheev i spidsen for den russiske del af projektet med Danfoss. Hans forældre arbejdede begge for atomprogrammet i Sarov, og efter en ingeniør-uddannelse ved Moscow Aviation Institute med speciale i kontrolsystemer vendte han i 1975 tilbage til byen, som han uden tøven kalder »det bedste sted i verden«. »Jeg har været mange steder i verden. Miljøet dengang var meget inspirerende. Forskerne arbejdede ikke for penge, men for videnskaben,« siger han. I dag betegner han våbenkapløbet dengang som spild af penge og ressourcer. Som han siger, giver det ingen mening, at USA og Rusland kan ødelægge hinanden et antal gange. Stadig med base i VNIIEF i Sarov har Vitaly i de seneste 20 år været involveret i adskillige civile projekter. Blandt andet har han udført flere projekter for det store russiske energiselskab Gazprom og for de to bilfabrikker, der står bag Lada og Volga. Sammen med 35-årige Konstatin Mikheev har han de seneste år udviklet et særligt apparat til patienter, der for eksempel efter et kompliceret benbrud har behov for en benforlængelse. Der findes allerede i dag forskellige lignende apparater på markedet, men Konstantin og Vitalys har en række fordele, blandt andet en lavere vægt og trådløs og mere præcis styring af processen. De har taget to patenter på apparatet, seks patienter har afprøvet det med gode resultater, men endnu mangler finansieringen til at sætte det i produktion. »Vi har stor ekspertise i VNIIEF, og flere skal måske fremover arbejde med civile projekter. Men vi savner midler til finansiering af projekterne. Jeg håber, at projektet med Danfoss bliver til gensidig gavn, og jeg tror på, at det kan udvikle sig til et langvarigt samarbejde mellem Danfoss og VNIIEF,« siger Vitaly Sobyanin. Fredelige projekter Det var i det klima, at organisationen ISTC blev oprettet i 1992 af den russiske regering i samarbejde med EU, Japan, USA, Norge og Sverige – med formålet at skabe forbindelser mellem vestlige firmaer og russiske forskningsmiljøer, som for eksempel det i Sarov. Fra venstre Andrei Sakharov, Asbjørn Vonsild, den første russiske a-bombe og VNIIEF's hovedbygning i Sarov. ISTC er en organisation med diplomatstatus. Siden dens fødsel har organisationen støttet mere end 2.600 projekter med et samlet beløb på 800 millioner US dollar og beskæftiget 70.000 tidligere våbeneksperter. VNIIEF er blot en af samarbejdspartnerne i Rusland, og ISTCprojekterne spænder vidt: ny metode til at forøge glutenindholdet  72008-10-13T08:31:38+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=8http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=8Focus: Russia i hvede, udvikling af redskaber til hurtig diagnosticering af resistente tuberkulosebakterier, metode til at genbruge og sikre de store mængder alt for gammel ammunition, der findes på militærbaser i det tidligere Sovjetunionen – og nu altså udvikling af en ny magnetventil. Når ISTC’s administrerende direktør, Adriaan van der Meer, fra sin post i Moskva ser tilbage på de forløbne 15 år, kan han glæde sig over, at flere og flere firmaer nu bruger organisationen til at finde partnere blandt tidligere russiske våbeneksperter. »Da ISTC blev etableret i de tidlige 90’ere var der et behov for at fastholde tidligere våbeneksperter i Rusland og de tidligere sovjetrepublikker. Ved at give mulighed for videnskabelige projekter, der for en stor del er finansieret af vores medlemsregeringer, har ISTC på den måde haft held med at holde forskerne væk fra regimer, der er farlige for verdensfreden, og samtidig tilført det internationale videnskabelige miljø den store talentmasse, der er i landene.« Og 500 kilometer fra Moskva er Olga Vorontsova, som er vicedirektør for VNIIEF’s afdeling for internationale relationer, stærkt involveret i arbejdet med at knytte forbindelser mellem forskerne i Sarov og verden udenfor. Og mulighederne er ifølge hende meget store. »Vi har de bedste hjerner her og kan tilbyde ekspertiser inden for meget brede områder. I dag har vi 22.500 forskere, hvoraf godt halvdelen beskæftiger sig med a-våben. På det felt skal vi nok ned på 10.000 – og omvendt skal vi have flere beskæftiget med civile projekter, som for eksempel projektet med Danfoss.« Fire år undervejs Danfoss kom ind i billedet, da Jørgen M. Clausen via Industrialiseringsfonden for Østlandene blev opmærksom på den usædvanlige ekspertise, der her var til rådighed. Efterspørgsler ud i udviklingsafdelingerne identificerede projektet i Kolding som et muligt samarbejdsprojekt med russerne, og i sommer var det efter lange godkendelsesprocedurer, blandt andet hos det russiske atomagentur, Rusatom, klar til at blive søsat. Målet er at skabe en magnetventil, der bruger mindre energi end de nuværende typer. Og teknologichef Asbjørn Vonsild er trods tidligere nervøsitet over opgaven nu meget fortrøstningsfuld. »Det er for tidligt at bedømme de konkrete resultater af projektet, men at dømme fra vores indledende kommunikation med forskerne er der ingen tvivl om, at de er højt kvalificerede, så jeg forventer mig meget af projektet, og at det kun er det første af en række projekter med russerne.« Projektet afsluttes i marts næste år. Asbjørn Vonsild regner med, at der derefter vil gå to-tre år, før der er produkter på markedet, der bygger på resultaterne af projektet. Facts • Atomvåbnene er stadig i centrum i VNIIEF. VNIIEF’s hovedformål i dag er at sikre og forbedre de russiske atomvåbens effektivitet, sikkerhed og pålidelighed. Derfor skal besøgende – efter at være blevet sikkerhedsgodkendt – aflevere alt elektronisk udstyr: laptop, kamera, mobiltelefon. • Sarov er en af ti lukkede byer i Rusland. Et 75 kilometer langt hegn omgiver byen, og med 232 kvadratkilometer udgør den det største udviklingscenter for atomvåben i Rusland. • Se mere på www.vniief.ru og www.istc.ru og www.istc.ru Bombemuseet i Sarov. Fra venstre: den første atombombe, den første brintbombe og bagest verdens største atombombe. Egentlig var den lavet som en 100 megaton bombe, men russerne armerede den med 50 megaton, da den blev sprængt i 1961.2008-10-13T08:31:38+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=9http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=9Notes We will, we will … rock you En flok pingviner på taktfast vandring, ledsaget af et par berømte takter fra rockgruppen Queen, kan nu frem til slutningen af maj 2010 bruges til at reklamere for Danfoss. Spottet har tidligere været benyttet i en kampagne for at få de rette ansøgere til Danfoss i Danmark, men nu er det forsynet med engelsk tekst, som spørger, om »du også er på vej mod et bedre miljø«. Rettighederne gælder brugen af klippet på Danfoss’ internet kloden rundt og på konferencer, men ikke i andre eksterne sammenhænge. Reklamespottet er produceret af danfoss.tv. Mærkater galt i halsen 300 produktionsstop i døgnet går ikke på en produktionslinje, der skal kunne levere en million produkter om året. Men det problem stod de med i Danfoss Silicon Power, hvor en mærkatmaskine havde det med at få rullerne galt i halsen. I forbindelse med et DPP-projekt blev maskinen intenst overvåget i tre uger, og alle fejl blev derefter analyseret ved hjælp af six sigma, som er en statistisk metode til at identificere og løse problemer. Løsningen blev blandt andet en ny type rulle i et materiale, som maskinen bedre kan klare. Og resultatet af det samlede DPP-projekt er, at produktiviteten hidtil er steget 25 procent og kapaciteten 28. Silicon Power fremstiller blandt andet strømstyringsmoduler til servostyringer i biler, og kunderne stiller meget strenge krav til, at mærkaterne placeres med millimeter-nøjagtighed på modulerne. På billedet ses produktionschef Willibald Gabler. Aktion mod butikker med kopivarer Med hjælp fra Beijing West City Administration of Industry and Commerce gennemførte repræsentanter for Danfoss midt i juni et raid i en af de gader i Beijing, hvor der ligger mange forhandlere af køleprodukter. Syv butikker fik besøg samtidig, og der blev beslaglagt en del tørrefiltre og ekspansionsventiler, nok til at fylde adskillige biler. Ved nærmere eftersyn viste det sig senere, at butikkerne både har forhandlet falske og ægte Danfoss produkter. Butiksejerne står nu til en bøde. Danfoss har tidligere gennemført flere aktioner mod forhandlere og producenter af falske Danfoss produkter for at beskytte sine rettigheder. 92008-10-13T08:31:38+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=10http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=10102008-10-13T08:31:38+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=11http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=11Executive Committee Skiftedag på toppen 1. oktober 2008 var en historisk dag i Danfoss. Efter 12 år i chefstolen gik Jørgen M. Clausen af og overlod pladsen til Niels B. Christiansen. Ved generalforsamlingen næste år overtager han i stedet posten som bestyrelsesformand. Mød den nye og den afgåede CEO til en snak om luftskifte, ydmyghed, karisma og om at få plads. Jørgen, hvorfor går du nu? »Jeg har været på posten i tolv et halvt år. Efter så mange år er der en masse ting, du ikke spekulerer over, og du kan nemt komme til at køre for meget på rygmarven. Derfor skal vi have en, der kan bidrage med ny tænkning og nye kritiske øjne. Nu bliver tavlen visket ren, og måske skal der helt andre boller på suppen nogle steder.« Niels: »Situationen er lidt analog til dengang. For 12 år siden var det også et nyt hold, der kom til og blandt andet lancerede målet om at blive nummer et eller to på alle kerneområder.« Og hvor vil du bringe Danfoss hen? »Vi skal bygge videre på det fundament, der er skabt, og holde fast i de gode ting – vores Danfoss værdier og det at vores maskine kører så effektivt som muligt. Og så skal vi blive mere markedsorienterede og endnu mere innovative. Kun ved at være meget tæt på markedet og ved at forstå kundernes ønsker og behov bedre end konkurrenterne kan vi bringe de produkter og løsninger frem, der virkelig gør en forskel. Vi er allerede kommet et godt stykke. Man ser det måske ikke i det daglige, men hvis man sammenligner Danfoss for 12 år siden med Danfoss i dag, så er det jo en helt anden virksomhed. Om fire-fem år skulle vi gerne stå med en række produkter, som giver øget styrke inden for vores kerneforretninger, et endnu stærkere Danfoss Brand og styrkede positioner på de væsentligste vækstmarkeder som Kina, Rusland, Indien, Latinamerika, Mellemøsten og USA.« Værdierne ligger fast Hvordan vil en menig medarbejder opleve, at det nu er dig, Niels, der sidder på toppen? »Ikke så meget på den korte bane. De værdier, vi bygger på, vil fortsat være de samme – på det område vil jeg næsten ønske, at man ingen ændringer vil mærke. På den længere bane vil der forhåbentlig være ændringer i det, som jeg var inde på før, blandt andet i form af mange nye produkter. Jørgen, hvad får du mere tid til nu? »Til Danfoss Universe og mange mindre, private projekter som Wave Star Energy. Desuden er jeg meget engageret i energiindustrien, og så vil jeg gerne besøge de nye fabrikker og kontorer, hvor jeg ikke har været endnu.«  Af Niels Chr. Larsen 112008-10-13T08:31:38+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=12http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=12Det bliver ekstremt spænden”de. Nu kommer der fart på over hele linjen. Niels har vist sig som et superkompetent direktionsmedlem med masser af ideer. Jørgen M. Clausen “ Hvordan har du det med at overlade roret til Niels? »Det bliver ekstremt spændende. Nu kommer der fart på over hele linjen. Niels har vist sig som et superkompetent direktionsmedlem med masser af ideer.« Synlighed og karisma Du har i et avisinterview sagt, at han mangler synlig karisma. Hvordan skaffer man sig det? »Det havde jeg bestemt heller ikke i min ungdom. Karisma er ikke noget, man kan beslutte sig for at have. Det kommer med ens udvikling af sin personlighed. Og det kommer vel også med en øget synlighed. Vi har haft en aftale om, at vi splittede rollerne op, så jeg var den udadvendte, mens Niels tog sig af de indre linjer. Nu er aftalen, at jeg skal nedtone profilen, og at Niels også skal blive mere synlig udadtil.« Hvad vil du savne ved jobbet? »Som adm. direktør er man meget i centrum hele tiden. Det er sommetider ekstremt interessant. Nu skal jeg vænne mig til at have en mere tilbagetrukket rolle.« Hvad er Niels’ største opgave? »Vores mål om EBIT 10. Det er skubbet lidt ud i fremtiden ved, at regnskaberne for Danfoss og Sauer-Danfoss nu bliver lagt sammen (Sauer-Danfoss’ EBIT ligger i øjeblikket på 6,5, red.). Men målet er stadig 10.« Niels, hvordan har du det med at efterfølge en leder, der har efterladt sig så markant et aftryk, som Jørgen har? »På den ene side vil det blive svært at tage over efter Jørgen. Efter 12 år har han virkelig fået ændret virksomheden, og Jørgen er blevet personificeringen af, at det er lykkedes meget godt. Det er en stor opgave, som jeg er ydmyg over at tage fat på. På den anden side tror jeg også, at det er godt med et luft- skifte. Efter fire år kender jeg forretningen og vores værdier meget godt. Og så er det den opgave, jeg helst vil have.« Ejeren i huset Hvordan tror du, det vil være at sidde i toppen i et familiefirma med ejeren i huset? »Det er der ikke kun ét svar på. Det afhænger af, hvem ejeren er. Vi har været gode til at finde vores roller hver især. Man har set andre steder, at det har været et problem at få plads. Men det skal vi nok finde ud af.« Er du ikke bange for, at du ikke får plads nok? »Nej.« Hvor er Danfoss om ti år? »Om ti år er vi en virkelig toneangivende virksomhed, i Sønderjylland, Danmark og i de globale industrier, som vi er i. Vi skal hele tiden udbygge Danfoss’ værdier og Danfoss ånden og – på trods af, at vi er en stor virksomhed – formå at forny ting. Vi har bevist, at vi er i stand til at lave ret gode øvelser, senest med købet af aktiemajoriteten i Sauer-Danfoss. Og at vi kommer derhen, hvor vi gerne vil.« Jørgen: »Og så skal vi udnytte de muligheder, der ligger i klimaopvarmningen og slå på energieffektivitet. Vi er i den situation, at de underliggende trends er meget positive for os og er ved at være i en position, hvor vi kan udnytte dem.« Niels: »Netop, en høj oliepris vil altid være en fordel for Danfoss.« Hvor er du selv om ti år? »Forhåbentlig her.« 122008-10-13T08:31:38+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=13http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=13Jørgen M. Clausen Niels B. Christiansen • Født 1948 • Akademiingeniør 1972 • MBA ved University of Wisconsin 1975 • Forskningschef i Danfoss 1981 • Medlem af koncerndirektionen 1990 • Adm. direktør i 1996 • Gift med Anette Clausen og har med hende sønnerne Marcus og Mads. • Født 1966 • Civilingeniør 1991 • MBA INSEAD 1993 • McKinsey & Co. 1991 • Hilti Corp. 1995 • GN-koncernen 1997 • Koncerndirektør i Danfoss 2004 • Gift med Lene Grodt Christiansen, to børn: Ann-Katrine og Aleksander. Jørgen om Niels: Niels’ største styrke? »Niels er superhamrende dygtig – både operationelt og visionært – og samtidig diplomatisk og behagelig. Og alligevel kan han være en hård forhandler – uden at man rigtig lægger mærke til det.« Største svaghed? »Ja, jeg nævnte jo manglende synlig karisma. Men det er jeg ikke nervøs for. Det kommer i og med, at han nu skal tegne Danfoss.« Niels om Jørgen: Jørgens største styrke? »Jørgen har visioner og modet til at turde noget, før det bliver alment kendt af alle. Og så kan du spørge Jørgen om et hvilket som helst produkt, og han vil kunne sige, hvordan det virker. Han repræsenterer en sjælden kombination af en omfattende viden om det tekniske og det merkantile.« Største svaghed? »Når man beskæftiger sig med de store linjer, har man naturligt lidt mindre fokus på det operationelle. Men det passer meget godt med at være bestyrelsesformand.« 132008-10-13T08:31:38+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=14http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=14Er der nogen på Etiklinjen? Alle medarbejdere i Danfoss modtog i foråret en Etikhåndbog. Kort tid efter blev en medarbejder fyret med henvisning til de etiske regler. Ole Daugbjerg, Chief Reputation Officer, var det for at statuere et eksempel? »Den sag, der henvises til, handlede betydeligt mere om ganske almindelige regler for omgang med selskabets midler end om etik i gængs forstand, men selvfølgelig kan man sige, at det er uetisk, når man ikke følger reglerne. Nu vælger vi altså ikke sager ud og gør noget bare for at statuere eksempler, så det var et rent tilfælde, at de to ting kom lige oven i hinanden.« Hvilke reaktioner har det givet? »Det har nok skabt en vis usikkerhed om, hvorvidt vores almindelige regler for rejser, omgang med kunder og forhold til leverandører pludselig skulle være blevet skærpet. Det er de ikke. Det er stadig sund fornuft, der er det sikre kort at spille.« Ved samme lejlighed blev der etableret en såkaldt Etiklinje, hvortil man kan rapportere forhold, som strider mod de etiske regler. Hvor mange henvendelser har linjen modtaget? »Etiklinjen er først for alvor blevet operationel her i efteråret, men principperne har fungeret i et halvt års tid, og vi har vel fået et sted mellem 10 og 20 henvendelser.« Hvad drejer de sig om? »De fleste har været af rent opklarende karakter, altså om en given procedure var i overensstemmelse med de etiske retningslinjer. Og så har der været et par sager, vi har kigget lidt ekstra på.« Hvilke konsekvenser har sagerne fået? »De fleste har forhåbentlig skabt klarhed hos spørgeren om, hvad der er okay. De få sager, der er egentlig behandlet, har betydet, at vi har ændret en smule på den måde, ting har fungeret på et par steder i koncernen.« Hvordan henvender man sig til Etiklinjen? »Via hjemmesiden ethics.danfoss.com.« Q&A På denne side tager vi i hvert nummer af Global Danfoss et centralt emne op. Denne gang med spørgsmål til CRO Ole Daugbjerg. Forslag til emner kan sendes til redaktionen. 142008-10-13T08:31:38+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=15http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=15Benhård træning vejen til guld Roerne snuppede igen guldmedaljen i en olympisk finale. Den danske letvægtsfirer har bragt guld hjem fra Atlanta, Athen – og nu også fra Beijing. Veteran har været med hele vejen. Danfoss har sponsoreret Guldfireren siden 2002. I den nuværende opstilling er det fra venstre Thomas Ebert, Morten Jørgensen, Mads Kruse-Andersen og Eskild Ebbesen, der her bider tænder med guldmedaljerne. Når den 36-årige Eskild Ebbesen skal definere, hvordan han når sine gulddrømme, er svaret: benhård træning, tillid og konstant fokus på målet. »For to år siden bestemte vi os for at gå efter OL-guldet. Selvom vi til tider har manglet niveauet i forhold til konkurrenterne, har vi holdt fast i drømmen og troen på, at det ville lykkes,« siger han. Rent faktisk har båden ikke vundet en konkurrence siden OL i Athen, men overliggeren har hele tiden været sat højt, for at alle fire skulle yde deres bedste. »Jeg kan godt lide at træne og den livsstil, der følger med. Når motivationen er høj, og samarbejdet er godt, føles træningen ikke så hård. Men der er absolut også mange perioder, hvor det er viljen og tanken på målet, der får mig igennem,« siger han. Efter hver dags træning evaluerer roerne, hvordan det er gået, og hvad de kan gøre bedre. Eskild Ebbesen betragter træning som sit arbejde, og mindst 10 træningspas på vandet om ugen - plus det løse – er, hvad roerne skal få til at passe ind i dagligdagen. Men du slipper ikke for vasketøjet derhjemme? »Nej, der er ting, som skal fungere samtidig med, at vi træner så hårdt. Men vi indretter os efter hinanden. Hvis en skal aflevere børn, så udsætter vi træning en smule. Vi har tilliden til og ved, at vi får trænet det, vi skal i løbet af en uge. Målet er det samme for os alle fire, og vi ved, hvor meget det betyder,« siger han. Bliver du ved? »Det har jeg ikke taget stilling til endnu. Men de kommende måneder bliver helt sikkert ikke præget af lige så hård træning som i de seneste to år.« Af Lene Ilsøe Nielsen 152008-10-13T08:31:38+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=16http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=16162008-10-13T08:31:38+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=17http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=17CO₂ Udledningen af CO2 skal begrænses for at nedsætte den globale opvarmning. I Danfoss er Household Compressors nu gået til kamp mod udledningen af CO2 fra fabrikkerne i Tyskland, Slovakiet og Slovenien. Læs også på de følgende sider om Danfoss’ rolle i et CO2-neutralt forsøgsprojekt med brændselsceller. 17 Danfoss til kamp mod2008-10-13T08:31:38+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=18http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=18Når rørene, der transporterer varm luft til tørremaskinerne, isoleres, er energitabet mindre. Tre fabrikker bekæmper CO2 udslippet Household Compressors vil reducere det årlige CO2-udslip med det, der svarer til et par tusinde parcelhuses årlige udledning. Af Ole Kanstrup Tørretumbleren kører, far støvsuger, og mor står ved komfuret – alt imens lillebror ser tegnefilm, og storesøster arbejder ved computeren. En moderne familie bruger meget strøm, og lægger man 2.000 familiers årlige strømforbrug sammen, når man op på noget, der svarer til en CO2-udledning på 10.000 ton. Og det er netop, hvad Household Compressor’s (HC) tre fabrikker i Tyskland, Slovenien og Slovakiet vil skære udslippet med fra 2010 og frem. Opskriften er et samarbejde, HC i december 2006 indledte med energisparevirksomheden Danfoss Solutions, der hjælper industrivirksomheder med at reducere energiforbruget og CO2-udslippet. Arbejdet er allerede langt fremme på fabrikken i Slovenien. Men lad os først se lidt på baggrunden for projektet, inden vi løfter låget på elmålerne. Klingende mønt Som bekendt er CO2 en af de drivhusgasser, som ifølge eksperter får klodens temperatur til at stige. Men det var ikke kun for miljøets skyld, HC besluttede at blæse til kamp mod CO2-udslippet. Inden projektet begyndte, nærmede de tre fabrikkers årlige energiregning sig nemlig 75 millioner kroner. »Billig energi eksisterer ikke længere. På seks år er Flensborg-fabrikkens el-regning steget 240 procent. Det, vi kan spare på energiforbruget, er klingende mønt lige ind på bundlinjen,« siger Central Area Director i HC Flensborg Dieter Poeppel, som er en af projektlederne på energispareprojektet. Så i løbet af 2007 tjekkede et hold energieksperter fra Danfoss Solutions nøje maskiner og arbejdsprocesser i fabrikkerne. Resultaterne holdt de så op imod fabrikkernes samlede energiforbrug. Og tallene talte et tydeligt sprog. Ved at hyre Danfoss Solutions til at skrue lidt på maskinerne og installere 182008-10-13T08:31:38+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=19http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=19Her har de sparet mest Genbrug af varm luft Fabrikken i Slovenien har tre tørremaskiner, som ved hjælp af varm luft fjerner luftfugtigheden i kompressorerne, inden de bliver forseglet. Maskinerne har et meget stort strømforbrug. Løsningen fra Danfoss Solutions var at installere en varmeveksler og nogle rør, så den varme overskudsluft fra maskinerne genbruges til at varme luften, maskinerne suger ind. Besparelse: 435.000 kroner – 2,9 procent af fabrikkens samlede strømforbrug. Nye lysstofrør I loftet af fabrikshallen var der installeret 1.200 gammeldags lysstofrør, som brændte 24 timer i døgnet. De er nu udskiftet med nye, færre rør af den energivenlige slags. Og så er der installeret et sensorsystem, så ikke alle rørene brænder hele tiden. Skinner solen for eksempel ind gennem loftvinduerne, bliver nogle af rørene automatisk slukket. Besparelse: 577.000 kroner – 3,6 procent af fabrikkens samlede strømforbrug. Automatisk standbyfunktion Trykluftmaskiner bruger meget strøm, og i Slovenien kørte de stort set på fuld kraft hele tiden, uanset om de var i brug eller ej. Et sensorsystem sørger nu for, at lufttrykket aldrig bliver højere, end der er behov for. Og maskinerne går automatisk over i standbyfunktion, når de ikke er i brug. Besparelse: 540.000 kroner – 3,2 procent af fabrikkens samlede strømforbrug. nyt udstyr et par steder, kunne HC hvert år spare mere end 11 millioner kroner på energiregningen og reducere CO2udslippet med 10.000 ton. Og det bringer os tilbage til elmålerne i Slovenien. Tallene fra Danfoss Solutions viste nemlig, at el udgjorde 66 procent af fabrikkens samlede energiregning – altså mere end olie, gas og vand tilsammen. Men ved hjælp af relativt få tiltag, såsom et system til genbrug af varm luft fra nogle tørremaskiner, en automatisk standbyfunktion på trykluftmaskinerne og nye elpærer i produktionshallen, sparer de nu 1,5 millioner kroner årligt. Det er 9,7 procent af den samlede elregning. »Det er en voldsom besparelse. Kigger man på hastigheden på elmåleren, er det jo lige før, man kan se det med det blotte øje,« konstaterer Program Manager i HC Jurij Derganc, der er en af de ansvarlige for projektet på fabrikken. Han forklarer, at de 1,5 millioner kroner kun er en del af den samlede besparelse. Fabrikken har gennemført i alt syv projekter, der tilsammen løber op i en besparelse på næsten 3,2 millioner kroner. I august lagde fabrikken i Slovenien sidste hånd på ændringerne i produktionen. Det næste års tid skal fabrikken så følge med i, om beregningerne holder. Flensborg gik i gang med tilsvarende ændringer i forsommeren, og HC’s fabrik i Slovakiet følger trop i efteråret. Facts Danfoss Solutions garanterer, at kunderne tjener investeringen i energibesparelser hjem i løbet af to år. Ellers får de pengene retur. Projektet i HC er det første, hvor virksomheden arbejder med at reducere energiforbruget i Danfoss. Danfoss Solutions blev dannet i 2001 og har over de seneste år haft flere internationale kunder, deriblandt CocaCola, Carlsberg og Danish Crown. 192008-10-13T08:31:38+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=20http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=20Elektrolyseanlæg  Alternativ energi Brint Brint kan blandt andet fremstilles ved hjælp af elektrolyse. Ved elektrolyse spaltes vandmolekyler til brint og ilt – H2O til H2 + O2. Brinten bliver lagret i store tanke under højt tryk.    Strømnettet Omformer Omformer Omformer Brændselscelle Brændselscelle Brændselscelle    Når huset skal bruge energi, tappes der brint i gasform fra brinttanke via et ledningsnet. I huset føres brinten ind i brændselscellen, hvor den reagerer med ilt fra luften og frigiver elektroner, som giver elektricitet. Reaktionen i brændselscellen udvikler varme, som varmer vand op. Det lagres i en vandtank i huset og sendes derfra ud i radiatorerne. Huset forsynes således med både strøm og varme. Familien Hansen og brændselscellerne Danfoss er godt i gang med at sætte et betydeligt fodaftryk på den måde, verdens familier i fremtiden kan opvarme deres boliger og nedsætte udledning af CO2. Af Lene Ilsøe Nielsen Kurt og Britta Hansen fra landsbyen Vestenskov på Lolland har i mange år været CO2-neutrale. Siden 1981 har de opvarmet deres 200 kvadratmeter store murstensvilla med træ. I 1990 blev de medlemmer af et lokalt vindmøllelaug og har nu i 18 år fået dækket deres strømforbrug ad den vej. Og nu er familien Hansen med i første række, når et nyt projekt med brændselsceller bliver testet. Individuelt opvarmede huse med olie eller naturgas er de helt store syndere, når det gælder udledning af CO2, men nu er Danfoss fremme med et godt bud på en ny energiform. Som den første fik familien i september installeret en brændselscelle baseret på brint i deres værksted i huset. Og for Kurt Hansen er det bare et naturligt næste skridt at være med til at afprøve den ny type boligopvarmning. »Det er rigtig spændende at være med til at teste en så revolutionerende teknologi. Og jeg vil gerne bakke op om alter- native energiformer. Når ressourcerne af olie og gas slipper op, er det mikrokraftvarmeanlæggene, som skal hjælpe os,« siger han. Ti anlæg på vej I alt skal ti anlæg op at køre i begyndelsen af 2009 i to byer i Danmark, Vestenskov og Sønderborg. Anlæggene forsyner husene med varme og el og drives enten på naturgas eller brint. I Vestenskov er brinten produceret af strøm fra vindmøller. Sammen med ilt omsætter brændselsceller brint eller naturgas til strøm og varme i en kemisk proces uden egentlig forbrænding. Selve brændselscellen er forbundet til et varmelager – en stor vandtank – hvor varmen optages og sendes videre ud i radiatorerne. Initiativet til at skabe ren energi baseret på brint blev taget af Danfoss i 2006, hvor der blev dannet et konsortium, Dansk Mikrokraftvarme, bestående af ni danske virksomheder, deri- 202008-10-13T08:31:38+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=21http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=21Foto: Kenneth Prehn, Lolland Kommune blandt Danfoss Ventures og Solar Inverters. Virksomhederne har nu sammen udviklet tre typer brændselsceller, som er i testfasen. Leder af Danfoss Fuel Cells, Per Balslev, fortæller, at husejere hvert år kan spare en mængde CO2, som svarer til at køre 7.500 kilometer i bil, hvis de udskifter deres naturgasfyr med et mikrokraftvarmeanlæg. Det er afstanden fra nordspidsen af Danmark til sydkysten af Spanien – og tilbage igen. »De ti anlæg, som vi tester i første fase, skal lære os, hvordan vi indretter anlæggene, så de fungerer bedst muligt og mest effektivt for forbrugerne,« siger han. Masseproduktion i 2012 Når anlæggene kører, kan Danfoss følge systemerne via internettet og regulere unøjagtigheder. Projektet er unikt på verdensplan, fordi der testes tre typer brændselsceller på én gang. Derudover er det tænkt med i projektets opbygning, at virksomhederne tilsammen kan levere et komplet anlæg. Repræsentanter fra konsortiet vil være til stede ved en stor brændselscelle-konference i oktober i Phoenix, USA, for at fortælle om projektet. I 2010 vil i alt 100 husstande få varme og el fra brændselsceller. Efter at anlæggene har kørt et år, pilles de ned igen for at blive analyseret af udviklerne, så de kan gøres endnu bedre. Målet er, at brændselscellerne i 2012 er parat til at blive masseproduceret. Facts • De ni partnere i konsortiet er Danfoss, COWI, Dantherm Power, DGC, DONG Energy, IRD, SEAS-NVE, SYD ENERGI og Topsoe Fuel Cell. • Projektet er støttet med 50 mio. af Energistyrelsen i Danmark. Når projektet er færdigt i 2012, vil det i alt have kostet 150 mio. • Tre typer systemer bliver testet. De kører på enten brint eller naturgas: LT-PEM 70 grader celletemperatur, som er den mest afprøvede type brændselscelle, derudover testes HT-PEM 160 grader og SOFC 800 grader. • Når vindmøller producerer strøm, skal den bruges med det samme. Men med mikrokraftvarmeanlæggene kan strøm fremover bruges til at producere brint, som kan lagres og bruges efter behov. Boligens beboere bruger ikke al energi selv, som anlægget producerer, og overskydende energi kan derfor sendes tilbage i elnettet og sælges til energiselskaberne på tidspunkter, hvor prisen er høj. • Danfoss leverer regulering, ventiler, invertere og varmevekslere til anlæggene. Selve varmelageret bliver også produceret af Danfoss. • Økonomien for familierne i testfasen: De får systemet til låns og betaler det samme for varme og el, som de hidtil har gjort. Ekstraudgifter dækkes af projektet. • Læs mere om projektet på www.dansk-mikrokraftvarme.dk2008-10-13T08:31:38+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=22http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=221 1. Danmark, Silkeborg: Foto af alle medarbejdere taget fra luften. 2. Danmark, Vejle: Opgaven lød: Pynt en særlig kage. Den bedste kage blev bedømt efter kreativitet. 3. Tyskland, Schleswig: Danfoss Silicon Power fejrede ti-års fødselsdag. Børnene legede detektiver og skulle opklare sager på fabriksområdet. 4. Kina, Anshan: Kage til alle i produktionen. 2 3 9 4 6 5. Indien, Chennai: Medarbejderne donerede blod på kontoret. 6. USA, Baltimore: Gustavo Luna og Carlos Del Bosque byder alle velkommen 7. Tyskland, Flensborg: Gæsterne prøvede kræfter med en lastbil. 8. Polen, Grodzisk: Medarbejdernes børn malede et stort billede for at fejre både 75-års jubilæum og ti år for fabrikken i Grodzisk. 22 5 9. Mexico, Nuevo León: Tekniker Humberto de la Garza Escalante og datteren Mariana til 75-års dag i familieparken Plaza Sésamo. 7 82008-10-13T08:31:38+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=23http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=23Danfoss holdt fødselsdag Hen over året har flere Danfoss fabrikker og selskaber fejret, at virksomheden nu har eksisteret i 75 år. Begivenheden er blevet fejret på meget forskellig vis med teambuilding, fest og underholdning for familiernes børn. I Danfoss Indien planlagde de en særlig begivenhed. Ledelsen opfordrede alle medarbejdere i Chennai til at donere blod. »Vi ønsker at give noget tilbage til lokalsamfundet. Der mangler blod, og antallet af donorer falder, og vi vil gerne vise respekt ved dette jubilæum ved at give nyt liv til dem, som behøver det,« siger Hariharan Krishna, President og Director, Danfoss India Pvt. Ltd. I alt 34 medarbejdere gav blod. Andre steder i verden har de fejret begivenheden ved at invitere til sportsdag og picnic. Og særlig i løbet af sommeren er mangen en lagkage blevet spist. I Baltimore, USA, var alle inviteret på picnic, hvor de også spillede basketball. I Flensborg spiste alle pandekager og fik lov at prøve kræfter med at trække en lastbil. I Nuevo León, Mexico, var alle medarbejdere og familie inviteret i familiepark til underholdning. I Vejle lavede medarbejdere udsmykning med DEVI-måtter og -kabler. Danfoss gav i løbet af september og oktober en gave til alle medarbejdere. Det var to termokrus med en silhuet af Cumulus-bygningen i Danfoss Universe. Af Lene Ilsøe Nielsen 232008-10-13T08:31:38+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=24http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=24Udlånt til naboen i tre måneder Svigtende salg af varmepumper tvang ledelsen i svenske Thermia til at finde en løsning på overskud af arbejdskraft. Af Lene Ilsøe Nielsen Foto: Gunnar Karlsson For første gang i Danfoss selskabet Thermias historie måtte ledelsen i efteråret 2007 sande, at salget gik ned, og antallet af varmepumper, som skulle produceres, ikke lå så højt som forventet. Og hvad gør en ledelse så, når mellem 20 og 30 medarbejdere bliver tilovers? At fyre er dyrt, og i et område med helt ned til 3,5 procents arbejdsløshed kommer medarbejderne ikke nødvendigvis tilbage. Så Thermia valgte at låne medarbejderne ud. »Det ville være spild af gode kompetencer at fyre medarbejderne på fabrikken, når vi kun skal undvære dem i en periode. For vi var overbeviste om, at vi fik brug for dem igen,« fortæller produktionschefen i Thermia, Joakim Sveder. Arbejdet med at finde ny arbejdspladser til de berørte medarbejdere gik i gang i januar. Fra marts frem til august har 25 været udlånt til tre nabovirksomheder, blandt andet Volvofabrikken i Arvika. Fem personer har valgt at tage orlov eller at efteruddanne sig. Alle er nu tilbage på nær to, som ønskede at blive, fordi de ville få kortere transporttid til arbejde. Andreas Hjalmarsson har været udlånt til Volvo Construction Equipment, hvor han har stået ved en montagelinje og monteret hydraulikslanger på store gummihjulslæssere. Han har arbejdet seks år hos Thermia – de seneste to som teamleder for en gruppe på syv i slutmontagen. »Jeg meldte mig frivilligt til at bytte job, for jeg tror, det er godt at se noget nyt og veksle engang imellem,« siger han. Han fortæller, at han har givet gode ideer til Volvo om oprydning og bedre værktøjer på montagelinjen. Han har tidligere arbejdet hos Volvo og kender virksomheden. Nu er han tilbage i Thermia. »Jeg har savnet mine kolleger, og jeg kan lide arbejdet i Thermia. Arbejdsmiljøet er godt – ikke så meget støj - og montagearbejdet er ikke så tungt i forhold til Volvo,« siger han. Og produktionen er nu oppe at køre igen på fuld kapacitet i Arvika, efter at medarbejderne er vendt tilbage. Facts Thermia betalte løn til de udlånte medarbejdere, mens de var udlånt, og fik beløbet refunderet af virksomhederne. Andreas Hjalmarsson er tilbage hos Thermia efter tre måneder hos Volvo, som også har fabrik i Arvika. 242008-10-13T08:31:38+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=25http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=25Notes På cykeltur med ambassadøren Niels B. Christiansen, adm. direktør, fik en god lejlighed til at diskutere iværksætteri og amerikansk økonomi, da han midt i juni cyklede med på en etape af den amerikanske ambassadørs cykeltur Danmark rundt. Ambassadør James P. Cain indledte sidste år en såkaldt »rediscovery tour« med det formål at lære landet at kende og bekræfte forbindelserne mellem Danmark og USA. I løbet af 37 dage i sadlen tilbagelagde han 2.500 kilometer gennem Danmark, med en enkelt afstikker til Grønland. Den 31. dag førte ham til Danfoss, hvor han besøgte Danfoss Universe og Danfoss Solar Inverters. »Siden jeg kom til Danmark for tre år siden, har jeg været fan af Mads Clausen, og nu ser jeg frem til at se centret for entrepreneurskab,« sagde han ved indgangen til Danfoss Universe. Danfoss’ jetfly skriver lokalhistorie Det var en begivenhed i Arkadelphia, da Danfoss’ Falcon 2000 fly midt i juni landede på Dexter Florence Memorial Airport i Arkadelphia, Arkansas, USA. Arkadelphia er en lille by med godt 10.000 indbyggere, og landingen ryddede forsiden i den lokale avis, for ifølge lufthavnschefen var det første gang, landingsbanen tog imod et internationalt fly. Flyet medbragte Danfoss’ øverste ledelse, som besøgte Danfoss virksomheden Scroll Technologies, der ligger i Arkadelphias industrikvarter. Ifølge avisen havde Danfoss repræsentanterne ikke ønsket en officiel modtagelse, men byens City Manager, Jimmy Bolt, havde sikret sig, at lufthavnen var i bedste forfatning. »Besøget viser, at vi er en del af den globale økonomi,« udtalte han til avisen. Rugekasse for musiktalenter Brassbandet Danfoss Orkestret har i flere år leveret talenter til de danske musikkonservatorier. Et af de seneste er 19-årige Nanna Lotzkat, som efter fem år i orkestret er blevet optaget på talentlinjen på Sønderborg Musikskole, første skridt på vejen mod konservatoriet. Danfoss Orkestret blev dannet i 1955. Hovedparten af medlemmerne af Danfoss Orkestret arbejder i Danfoss, men der er i de senere år åbnet mere op for, at også andre uden for Danfoss kan blive medlem. Samtidig med Nanna forlod to andre talenter orkestret. Laila List er ligeledes optaget på talentlinjen, mens Simon Hein er begyndt i Søværnets Tamburkorps. 252008-10-13T08:31:38+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=26http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=26Talenter fik stemt lederevnerne Af Ole Kanstrup Deltagerne i dette års udviklingsprogram for ledertalenter måtte spidse ørerne ved programmets formelle afslutning den 27. juni i Danfoss Universe. Her førte den slovenske violinist, Miha Pogačnic, og Sønderjyllands Symfoniorkester nemlig lederne gennem en musikworkshop med fokus på ledelse. Nærmere bestemt var det Danfoss’ fem nye lederkompetencer, orkestret tog under behandling. Det er dem, der blandt andet handler om, at Danfoss ledere skal være nytænkende, inspirerende og fungere som rollemodeller for medarbejderne. Men kan man overhovedet lære noget om lederkompetencer ved at lytte til tonerne af Bach og Beethoven? Anupam Dewan, sales and marketing director for RA i Dubai, er en af de ledere, der deltog i arrangementet. Og han er ikke i tvivl. »Det var en unik oplevelse, og pointen var klar. En leder skal engagere sig i medarbejderne, give plads og motivere – ligesom en dirigent eller solist skal over for medlemmerne i et orkester. Så kommer musikken op i en klasse for sig,« siger han. Danfoss’ udviklingsprogram for ledertalenter – Accelerated Development Program (ADP) – løber af stablen en gang om året, og omkring 40 ledere deltager hver gang. De gennemgår intensiv ledertræning, opstiller mål for deres egen udvikling og får tilbudt personlig coaching. Den globale HR-afdeling, forretningsenhederne og divisionerne arbejder sammen om programmet. Anupam Dewan lyttede koncentreret til violinerne, trompeterne og kontrabasserne, alt imens Miha Pogačnik fortalte om parallellerne mellem musik og ledelse. Facts Miha Pogačnic er verdenskendt violinist og foredragsholder. Han mener, at store virksomheder gennem musik kan lære meget om innovation, ledelse, problemløsning og udvikling. Udstyret med tus, papir og sin violin har han holdt foredrag på virksomheder som IBM, Microsoft og Nike. 262008-10-13T08:31:38+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=27http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=27Notes Kulturelle forskelle giver værdi Muligheden for at lære mennesker fra andre kulturer og lande at kende er ifølge Daisy Xu, general manager for Danfoss Qinbao i Kina, en af de helt store fordele ved at arbejde i Danfoss. Hun er dette kvartals værdiambassadør og har i løbet af sine 14 år i Danfoss arbejdet i både Danmark, Polen og Kina. Og hendes chef, Gerhard Teschl, som er vice president i RA’s varmevekslerforretning, mener, at det har gjort hende til lidt af en værdiekspert. »Daisy går aldrig på kompromis med Danfoss værdierne, men hiver dem heller ikke ned over hovedet på folk fra dag et. Hun forstår og giver plads til kulturelle forskelle,« konstaterer han. Vi bragte i juni-udgaven af Global Danfoss i år et længere portræt af Daisy Xu. Det kan ses på Danfoss’ hjemmeside. Markedsføring højt og lavt Danfoss’ logo kommer vidt omkring. Ægteparret Andrei Luzhensky og Ludmila Luzhenskaya er begge ivrige dykkere med henholdsvis 400 og godt 300 dyk. De er også begge medarbejdere i Danfoss Rusland og tog bogstaveligt talt jobbet med på ferie, da de tidligere på året besøgte Maldiverne. Danfoss’ logo kom med ned på 20-25 meter. Fruen holdt logoet, og manden fotograferede. Parret tager to gange om året på dykkerferie, og Andrei har haft flere udstillinger af sine undervandsbilleder på kontoret i Moskva. Og så landede logoet også på toppen af Europas højeste bjerg, Mount Elbrus i Kaukasus. Bjerget er 5.642 meter og blev i sommer besteget af Peter Alexandersen, der er produktionsingeniør i Danfoss Heating Controls i Silkeborg. Peter har klatret i bjerge i halvandet år og har blandt andet stået på toppen af Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro. Næste år planlægger han at klatre i Sydamerika. Nu uddanner de sig hos Danfoss 12 lærlinge mistede 30. september deres uddannelsessted, da Motorolas fabrik i Flensborg lukkede. Men allerede tidligt var Motorola ude blandt nabovirksomhederne for at sikre sig, at lærlingene ikke mistede muligheden for at blive færdige med deres uddannelse som elektronikmekanikere. Og sådan gik det til, at de endte hos Danfoss Household Compressors, HC, i Flensborg. HC uddanner normalt ikke unge inden for elektronik. Derfor overtog virksomheden foruden en instruktør også størstedelen af Motorolas undervisningsudstyr. Når de er færdiguddannede, har de mulighed for at søge arbejde i Danfoss Silicon Power i Tyskland og Danfoss Drives i Danmark. Begge fabrikker mangler faglærte inden for området. 272008-10-13T08:31:38+02:00http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=28http://danfoss.ipapercms.dk/Danfoss/Newsletters/GlobalDanfoss/DK/2008/GlobalDanfossNo32008/?Page=28Danfoss around the world Polen Danmark 60-års fødselsdag fejret i Danfoss Universe Jørgen M. Clausen blev fejret over to dage, da han 23. september fyldte 60 år. Arrangementet omfattede blandt andet en aften i koncerthuset Alsion i Sønderborg med familie og omkring 500 Danfoss medarbejdere, og dagen efter – på selve fødselsdagen – dannede oplevelsesparken Danfoss Universe rammen om festlighederne. Gæster i lange rækker mødte op for at hædre fødselaren, og i udstillingsbygningen Cumulus spiste 180 særligt indbudte frokost med Jørgen M. Clausen. I tråd med hans interesse for at flyve var rummet indrettet som det indre af et fly, og videoprojektioner på væggene fuldendte illusionen om at opholde sig i en flyvemaskine. Dobbeltklip i Grodzisk Divisionsdirektør Nis Storgaard og produktionsmedarbejder Maria Kietlińska klippede sammen båndet, da Danfoss Floor Heating i juni indviede 6.500 kvadratmeter produktion i nybyggede lokaler i Grodzisk, Danfoss’ hovedsæde i Polen. Ceremonien markerede åbningen af en produktionslinje af kabler til elektrisk gulvvarme. I september blev der samme sted startet en produktion af varmepumper. Kina Blandt gæsterne var Niels Due Jensen, bestyrelsesformand for Grundfos. Pureste guld på hotelværelset Kineserne får luksus helt ned i mindste detalje, når de tjekker ind på Morgan Plaza – et nyt syv-stjernet hotel i Beijing i Kina. Danfoss Comfort Controls har leveret i alt 700 guldbelagte radiatortermostater til det nybyggede hotel med 236 luksuriøse suiter. Særlig vigtigt var det for kunden, at det var rent guld. Termostaterne er derfor blevet belagt med en speciel lys type 24 karat pladeguld. Hotellet blev åbnet for gæster i september. Bitten Clausen og Mogens Terp Paulsen, direktør for Danfoss Kina. 282008-10-13T08:31:38+02:00