Klik for at downloade publikationen som PDF


Danfoss Group Global - Side 2

2 Danfoss Avisen | 2011/4 Er du kriger eller offer? Af Lars Vorm, Vice President Supply Chain, Danfoss Electric Heating Systems  En nordamerikansk indianer ved navn Hawk of the Yellow Wind har skrevet en bog, hvor han giver os to måder at leve vores liv på. Vi kan vælge at leve som kriger eller offer. Krigeren vil gerne have udvikling i sit eget og andres liv, og i stedet for at tale om, hvad han selv og andre burde gøre, så gør han det. Krigerens motto er: »Hvad kan jeg gøre for at forbedre situationen?« Offeret taler meget om gode hensigter, men der sker ikke så meget. Når noget går galt, skyder offeret med det samme skylden på alle andre end sig selv. Offerets motto er: »Det er ikke min skyld, jeg har ikke mulighed for at ændre situationen!« I Danfoss Electric Heating Systems var vi tæt på at blive fanget i offerrollen, da vores salg og indtjening var under pres – ”det var markedets skyld”. For at kunne komme tilbage i krigerrollen måtte vi tage beslutninger, der igen kunne give os økonomisk frihed til egne valg. Vi besluttede blandt andet at flytte en stor del af vores produktion til Polen. Denne beslutning er med til at skabe fundamentet, hvor vi kan investere i vækst og reorganisere vores organisation til en mere aggressiv kriger – i stedet for at afvente et måske kommende opsving. Beslutningen har desværre haft omkostninger for mange ansatte i Vejle, og her har vi forsøgt at give dem fundamentet til selv at kunne indtage krigerrollen ved efteruddannelse. Det har været fantastisk at se alle dem, der har taget imod tilbuddet om efteruddannelse, og dem, der har påbegyndt en helt ny uddannelse – det er holdningen, en kriger har. Krigere forholder sig til situationen og accepterer ikke, at det er udefra kommende forhold, der skal styre ens liv. De tager aktivt beslutninger om egen fremtid, om det så er at begynde en ny karriere eller blive tilbage og give den en ekstra skalle for at bevise, de hører til i Danfoss Electric Heating Systems’ fremtid. Hører du ofte dig selv sige, det er de andres skyld? Så er det på tide at tage din situation op til overvejelse og indtage krigerrollen. – Sitet er logisk opbygget og nemt at navigere rundt på. Men Facebook bruger jeg ikke, så den side har jeg ikke været inde på, siger 24-årige produktionsingeniør Søren Hansen, PE i Gråsten, der netop har fået job via Danfoss’ nye job-site. Danfoss vil gerne have flere venner En Facebookside gav nye venner og mange uopfordrede ansøgninger. Siden er antallet faldet, og HR-afdelingen skal lære at bruge de nye medier. Af Ole Kanstrup Foto: Glenn Simonsen  Danfoss fik masser af opmærksomhed omkring årsskiftet – med gulvreklamer ved VM-håndbold, tv-spots, Facebookside og nylanceret jobsite på nettet. Alt sammen for at få flere jobansøgere. Men når støvet har lagt sig, må HR konstatere, at det ikke er så nemt at få fuldt udbytte af de nye medier. Job-sitet blev ellers flittigt besøgt på kampagnens højeste. Godt 12.000 lagde vejen forbi hver uge, og HR fik markant flere uopfordrede ansøgninger end normalt. Men antallet af ansøgninger til opslåede job steg ikke så meget som håbet. I januar lå tallet på 1.097. Det er i den pæne ende uden dog at være helt fantastisk, oplyser Ditte Haulund, der er ansvarlig for rekruttering af nye medarbejdere i Danmark. Vigtige første skridt På Facebook har Danfoss 459 venner – også lavere, end hun havde forventet. Alligevel er hun glad for, at Danfoss i december lancerede rekrutteringskampagnen og siden på Facebook. Dels var det nødvendigt at gøre noget for at fortælle omverdenen, at Danfoss har lagt krisen bag sig – et mål, som, hun mener, er nået, selvom antallet af ansøgninger ikke boomer. Dels mener hun, effekten af så stor en kampagne først slår igennem over lidt længere tid. Vigtigst er dog, at Danfoss har taget de første skridt ind i junglen af sociale medier. – Nu gælder det om bare at samle erfaringer. Og selvom Facebook så skulle vise sig ikke at være et rekrutteringsmekka, er det helt sikkert via elektroniske og sociale medier – ikke jobsiderne i Jyllands-Posten – vi skal kapre flest medarbejdere fremover, konstaterer Ditte Haulund. Hun tilføjer, at HR-afdelingen lige nu kigger nærmere på, hvad der skal til for at øge effekten af jobsitet, Facebook-siden og rekrutteringstiltag via andre medier. Besøg jobsitet og Facebook siden her: www.danfoss.dk og www.facebook.com/danfossdk Syge børn fik gaver af Danfoss Orkestret Der var gaveregn og børnevenlig musik, da Danfoss Orkestret var inviteret til Sønderborg Sygehus’ børneafdeling for at se, hvad orkestrets donation på 48.700 kroner er blevet brugt til. Af Janus Flachs Madsen Foto: Rasmus Erslev Holt På trods af sygdom nød syv måneder gamle Mathias tonerne fra Danfoss Orkestret.  Syv måneder gamle Mathias smiler bredt. Musikken, der bliver leveret af fem medlemmer af Danfoss Orkestret, er et hit. Mathias er et af de indlagte børn på Sønderborg Sygehus, der er med til reception i anledning af, at Danfoss Orkestret har doneret hele sit overskud fra en nytårskoncert på Alsion i Sønderborg til børneafdelingen. I alt 48.700 kroner. Og Mathias’ mor, der i øjeblikket bruger en stor del af sin tid på afdelingen, er taknemmelig. – Jeg ved, at det sikkert er svært at få råd til nye ting i disse sparetider, så det er utrolig dejligt, at der er nogle, der tænker på os, siger Jena Petersen. Afdelingen har valgt, at pengene skal bruges til ting, der kan gøre livet lidt lettere for de yngste af de børn, der er indlagt, spædbørnene. – Vi vil gerne give børnene og deres forældre et rart miljø at være indlagt i. Det skal være så lidt hospitalsagtigt som muligt, og det hjælper de nye ting til, siger Ann Meilvang, der er oversygeplejerske på afdelingen. Stort beløb For pengene er der blandt andet blevet købt en meget præcis vægt til for tidligt fødte, nye madrasser og sofaer og autostole, hvor små drenge og piger, der skal fra Sønderborg til Odense Universitets Hospital, kan ligge ned under transporten. Børneafdelingen får jævnligt donationer, men det hører til sjældenhederne, at beløbene er så store. – Vi var meget forbløffede, da vi fik at vide, at der var rejst næsten 50.000 kroner, siger ledende overlæge på afdelingen, Bente Hamborg Petersen. For medlemmerne af Danfoss Orkestret var det en stor oplevelse at være på besøg på afdelingen og møde nogle af de børn, der får glæde af donationen. – Det er en stor glæde at få lov at overrække så stort et beløb, og vi er meget glade for, at pengene er blevet brugt til noget konkret, siger Gunnar Dahl, formand for Danfoss Orkestret.

Side 1 ... Side 3