Klik for at downloade publikationen som PDF


Danfoss Group Global - Side 1

Making Modern living possible Syge børn fik gaver Carrie snusede forgæves i Trainee Centret Danfoss – her ælter man da dej … i n f o r M at i o n 25. ÅRGANG Danfoss Avisen f o r M e da r b e j d e r e i APR IL 2011 NR . 4 da n M a r k Lærling brillerer med nyt it-system Kunder vil i fremtiden kunne opdatere deres køleanlæg via nettet takket være en itløsning udviklet af Danfoss lærling. Af Anders McCulloch Foto: Glenn Shermer Simonsen 20-årige Martin Svenstrup N. Petersen har arbejdet med at udvikle it-systemet i over et år, men kan nu se projektet gå fra tegnebræt til virkelighed.  I fremtiden behøver Danfoss’ kunder ikke længere tage den bærbare under armen og køre ud til deres køleanlæg for at installere nyt software til det system, som styrer energiforbruget og alarmerne i eksempelvis et supermarkeds kølediske. Et nyt it-system gør det nemlig muligt for kunden at opdatere sine anlæg via en hjemmeside på Danfoss’ intranet. Det er den 20-årige datateknikerlærling Martin Svenstrup N. Petersen, som har udviklet det nye system, der kort fortalt fungerer ved, at hjemmesiden kan ”snakke” med kølesystemer rundt om i verden – døgnet rundt. – Kunderne har spurgt, hvorfor vi ikke kan det her, når andre kan. Det kan spare teknikernes tid. Men det kan vi snart, og som lærling har det været utroligt udfordrende at få ansvaret for sådan en opgave, siger Martin Svenstrup N. Petersen fra Danfoss Food Retail. It-systemet er i øjeblikket ved at blive sluttestet. Resultaterne har indtil videre været så lovende, at software testingeniør Henrik Elkrog vurderer, at it-løsningen når ud til kunderne om et år. – Det her er et vigtigt produkt, som vil gøre tingene meget nemmere for kunderne. Og jeg må sige, at det, Martin har leveret, ligger langt ud over, hvad man kan forvente sig af en lærling, lyder det fra Henrik Elkrog, som er ansvarlig for Martins lærlingeperiode i Danfoss Food Retail. Fiberprojekt fik hård fødsel Mere end 2.200 hjemmearbejdspladser bliver lige nu koblet fra en TDC-forbindelse og til fibernet eller ADSL fra Syd Energi. Det har givet udfordringer, men de fleste forbindelser er nu på plads. Af Janus Flachs Madsen  For at opnå hurtigere internet til en væsentligt lavere pris droppede Danfoss i sensommeren 2010 TDC og indgik en aftale med Syd Energi. Overgangen til Syd Energi er dog endnu ikke helt afsluttet. De sidste 200-300 medarbejdere overgår til en forbindelse fra Syd Energi i løbet af april. Og i forbindelse med flytning af privat bredbåndstelefoni og andre fejl har omkring 120 medarbejdere oplevet, at deres forbindelse har været afbrudt i op til en uge. – Vi har fået et godt produkt, men vi må erkende, at der har været problemer med overgangen, siger Jeppe Christensen, contract manager hos Danfoss IT, og fortsætter: – Det har været en udfordring at få udskiftet så mange på så kort tid. Specielt ADSLforbindelserne har været en stor mundfuld. Hos Syd Energi er man enig i, at overgangen ikke er gået smertefrit. Deres support har ikke været i stand til at hjælpe alle Danfoss medarbejdere, der har haft problemer. Behandlingen af nogle fejlmeldinger har simpelthen taget for lang tid. – Jeg vil gerne være ærlig og erkende, at vi ikke i vores vildeste fantasi havde forestillet os, at der ville komme så mange henvendelser. Det har betydet, at ikke alle har fået den service, Syd Energi gerne vil levere. Det beklager vi, siger Lars Andreasen, Salgs- og marketingdirektør i Syd Energi. Visionen for fremtiden er, at alle Danfoss medarbejdere med hjemmearbejdsplads skal have fibernet, fordi det er hurtigere og mere stabilt. Og Syd Energi arbejder for, at langt de fleste vil have fibernet inden 2015. Har du brug for støtte i forbindelse med overgangen til Syd Energi, er der hjælp at hente på Fiberprojektets intranetside, som findes på forsiden af intranettet under top 10+. • Internetopkoblinger til Danfoss medarbejdere med hjemmearbejdsplads vil i fremtiden blive leveret af Syd Energi. • Mere end 1.100 har fået fibernet – altså internet via et specielt kabel, der etableres til medarbejderens hus eller lejlighed. • 1.100 skal i første omgang have en ADSL-opkobling. En forbindelse via telefonstikket.

Side 2